Planet RE:think

DOKUMENTAR. Den danske dokumentar "Planet RE:think" sætter fokus på, hvordan den finansielle krise og kampen om jordens knappe ressourcer kan løses. Filmen har international premiere i forbindelse med FN-topmødet i Rio de Janeiro søndag den 17. juni.

Planet-rethink

Når FN-topmødet i Rio de Janeiro, Rio+20 afholdes fra den 20. til den 22. juni, er hovedtemaet udviklingen af en grøn økonomi til bekæmpelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling. I tråd hermed sætter Eskil Hardts "Planet RE:think" fokus på relationen mellem de to væsentligste globale kriser i dag; det finansielle sammenbrud og vores overforbrug af jordens ressourcer. Filmen beskriver, hvordan de to kriser er så tæt forbundet, at vi ikke kan løse den finansielle krise, før vi indser, at vi skal anvende ressourcerne på en langt mere effektiv og bæredygtig måde. Eskil Hardt forklarer:

"Vores film vil forhåbentlig kunne bidrage til at skubbe verden i en ny retning, hvor den enkelte tænker mere over, hvordan vi bruger vores ressourcer. Den måde, verden hænger sammen på nu, er ganske simpelt ikke bæredygtig, og det vil over tid give endnu større problemer, end vi har i dag. Det positive er dog, at vi kan flytte os rigtig langt med forholdsvis simple midler og med et nyt mindset."

Eskil Hardt har både instrueret og produceret filmen for det danske produktionsselskab Ace & Ace. "Planet RE:think" får international biograf- og tv-premiere i Rio de Janeiro søndag den 17. juni kl. 17.25 lokal tid. Filmen får samtidig verdenspremiere på Facebook via Cineqlic, en global VOD-platform på Facebook.

Se www.cinecliq.com

"Planet RE:think" er støttet af organisationer som Det Europæiske Miljøagentur og FN’s Resource Panel. Filmen repræsenteres internationalt af LevelK.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412