Sundholm donerer filmsamling til Filmarkivet

ARKIVALIER. 16 europapaller med hovedsageligt danske spillefilm og indtil flere sjældenheder er blevet doneret til Det Danske Filminstituts Filmarkiv fra Aktivitetscentret Sundholm.

sundholm-samlingen

En filmsamling på mellem 1.500 og 2.000 spoler er nu i filmarkivale hænder. Samlingen, der er doneret af Aktivitetscentret Sundholm, stammer fra en privat biografklub i Hellerup. Indehaveren selv havde tilvejebragt filmene – og sammensat fremvisningsudstyret, hvilket betød, at ingen efter hans død var i stand til at betjene og videreføre biografen. Stedet blev lukket og inventaret skænket til Sundholm, hvor ejeren havde nære kontakter.

Det lykkedes heller aldrig for Sundholm at betjene udstyret, og filmene er derfor videregivet til Det Danske Filminstituts Filmarkiv, hvor samlingen nu registreres og analyseres, så den kan blive bevaret for eftertiden.

Flere sjældenheder

De første kig på samlingen har allerede afsløret titler med stor vigtighed for arkivet. Ca. 75 % af filmene er danske spillefilm fra 1960'erne, 70'erne og 80'erne, og enkelte titler så sjældne, at der ikke eksisterer andet brugbart filmmateriale på dem.

Det gælder f.eks. Erik Ballings "Hvis lille pige er du?" (1963), hvor arkivet kun indehaver en gammel VHS-kopi. Et andet eksempel er Gabriel Axels "Det Kære Legetøj" (1968) – her har arkivet en enkelt kopi, men intet basismateriale, hvilket gør filmen interessant både som sammenligningsgrundlag og som dobbeltsikring. Samlingen rummer endvidere helt ukendte lokalreklamer fra Varde – på nitratfilm.

Registreringsarbejdet er dog kun lige begyndt, og forventningerne til at finde flere sjældenheder er høje:

"Jeg er sikker på, at når vi for alvor går i gang, vil flere skatte dukke op. Det er sjældent, at en så stor samling indeholder så meget interessant materiale, og det har derfor været af yderste vigtighed for Filmarkivet at få samlingen inden for vore døre, så vi kan lave et mere indgående detektivarbejde", siger Mikael Braae, filmarkivar og filmhistoriker på Det Danske Filminstitut.

Tak for filmene

Som tak for donationen inviterede Filmarkivet den 7. marts brugere fra Aktivitetscentret Sundholm til kaffe, kage og film i Cinemateket.

sundholm-i-cinemateketjpg

Kommentar

4 Kommentar

David H. Péronard skriver
09.03.12 kl.14:27
Decideret filmhistorisk detektivarbejde - hvor er det spændende!
Christian - fra Bird & Beenfeldt Film Produktion http://www.birdbeenfeldt.dk/ skriver
12.03.12 kl.16:55
Et rigtigt interessant ”fund” for dansk filmhistorisk forskning. Men det er da også noget af en mundfuld for DIF at gennemse, katalogisere osv.
Mikael Braae skriver
15.03.12 kl.14:36
Kære Christian og David
Ja det er en særdeles spændende og stor samling der kommer til at tage tid at grave sig igennem. Men det er jo også det der er det spændende: For hvad gemmer der sig ellers i filmdåserne og hvilke skatte støder vi ellers på?

Mange hilsner
Mikael Braae
Filmarkivar DFI
Poul Sørensen skriver
19.03.13 kl.19:25
16 paller med film - og så nævner i to titler?
Jeg håber, at I vender tilbage med flere oplysninger.
False

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Billeder

Sundholmbilleder-005

Sundholmbilleder-018

Sundholmbilleder-004

Sundholmbilleder-012

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412