Bier med bravour

SUCCES. Susanne Biers "Den Skaldede Frisør" kickstartede i weekenden det danske biografefterår med mere end 84.000 solgte billetter på fire dage.

Den skaldede frisør

Foto: Doane Gregory

Over 84.000 valgte i weekenden at tilbringe et par timer i biografen i selskab med Pierce Brosnan og Trine Dyrholm i Susanne Biers romantisk komedie "Den Skaldede Frisør". Det er uden sammenligning Biers bedste premiereweekend nogensinde, og derudover den anden bedste åbning af en dansk film i 2012 – kun overgået af "Hvidsten Gruppen", der åbnede med 87.500 billetter på fire dage.

Top-10 åbningsweekender 2010-2012

Titel Premieredato Billetter
1 Klovn - The movie 16.12.10 140.302
2 Hvidsten Gruppen 01.03.12 87.542
3 Den skaldede frisør 30.08.12 84.427
4 En kongelig affære 29.03.12 70.637
5 Dirch 25.08.11 67.110
6 Alle for én 10.02.11 58.589
7 Far til Fire - på japansk 04.02.10 53.085
8 Gummi T 16.05.12 47.631
9 Olsen Banden på de bonede gulve 14.10.10 47.431
10 Klassefesten 13.10.11 43.162
Tal: FAFID.

Det er ikke kun i de danske sale, at der er blevet taget godt imod "Den skaldede frisør". Publikum jublede og klappede ved en udsolgt Special Screening på Toronto Film Festival, hvor Susanne Bier, Anders Thomas Jensen og filmens hovedroller var til stede i weekenden.

Efteråret i biografen

Det hjemlige publikums varme modtagelse af "Den Skaldede Frisør" tegner således godt for et efterår, der i sjælden grad vil blive fyldt med danske filmoplevelser i biografen. Over de kommende seks uger er der ikke mindre end otte danske premiere.

Premiere Titel Instruktør Producent
13.09.2012 You and Me Forever Kasper Munk Nimbus
20.09.2012 Kapringen Tobias Lindholm Nordisk Film
27.09.2012 Marie Krøyer Bille August SF
04.10.2012 Sover Dolly på ryggen? Hella Joof Blenkov/Schønneman
04.10.2012 Far til fire - til søs Claus Bjerre Asa Film
11.10.2012 Talenttyven Jonathan Spang Nimbus Film
11.10.2012 Marco Macaco Jan Rahbek Thomas Borch Nielsen
25.10.2012 Viceværten Katrine Wiedemann Zentropa

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412