10 timer til Paradis EFA-nomineret

NOMINERING. Mads Matthiesens første spillefilm er sammen med fire andre film nomineret til en EFA Discovery Award.

10-timer-til-paradis

Mads Matthiesen har modtaget en invitation til European Film Awards 2012, som i år afholdes i Malta, for sin debutspillefilm "10 timer til Paradis". Filmen har vist sig populær på festivaler verden over med priser på bl.a. Sundance og i Krakow.

Filmen er udviklet over Matthiesens kortfilm "Dennis", der også har Kim Kold i hovedrollen som netop Dennis. Kim Kold nyder godt af succesen og har fået lov til at spille med musklerne i "The Fast and the Furious 6".

Nomineringerne til de fleste kategorier vil blive offentliggjort på Sevilla European Film Festival, som løber fra 2. til 10. november. "Jagten" og "En kongelig affære" er begge på listen over film, der kan nomineres.

"10 timer til Paradis" er produceret af SF Film Production i samarbejde med Beofilm.

European Film Awards afholdes den 1. december.

www.europeanfilmacademy.org

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412