Premiere på Far til fire – til søs

PREMIERE. Børn og barnlige sjæle kan godt begynde at glæde sig til torsdag den 4. oktober, hvor den sidste omgang spillopper med Lille Per og Co., "Far til fire – til søs", får premiere landet over. 

far-til-fire-til-søs-lille-

Lille Per og Co. stikker til søs i den nye film "Far til fire - til søs", der har premiere den 4. oktober.

"Far til fire" er tilbage. Denne gang forbereder familien Søs og Peters bryllup, men de kommer i tidsnød, da en kapsejlads kommer i vejen.

Bryllupsforberedelserne har sat huset på den anden ende, og midt i det hele er familien nødt til at improvisere en tur til Fyn, for at hjælpe Peters plejefar, Skipper. Hans skoleskib, Valborg, er ved at forfalde og kan kun reddes, hvis Skipper vinder førstepræmien i den årlige kapsejlads for gamle træskibe i det sydfynske øhav. På skibet møder Per den utilpassede pige Trine, som i første omgang ikke vil være ven med Per, men snart er de bedste venner og kæmper sammen for Valborg.

"Far til fire – til søs" er den sjette og sidste i den nye serie af film instrueret af Claus Bjerre. Det er dog film nummer 15, hvis man tæller de klassiske familiefilm fra 1950erne og Ib Mossins film fra 1971 med.

På rollelisten findes bl.a. Niels Olsen, Jes Ingerslev, Bjarne Henriksen, Søren Bregendal, Carla Mickelborg og Kasper Ruwai Berg Kesje som Lille Per.

Claus Bjerre, Thomas Glud og Anthon Carry Bidstrup har skrevet manuskript, og Henrik Møller-Sørensen producerer for ASA Film Production med støtte fra Det Danske Filminstituts Markedsordning.

Se trailer

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
fartilfiretil-søs-plakat-we

Fakta

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412