Reklamefilm fra 2. verdenskrig fortæller vores historie

UDSTILLING. I Filmhusets kælder udstilles nu syv nydigitaliserede danske reklamefilm fra besættelsestiden. De forsøgte dengang at sælge Houlberg pølser, Tørsleffs Atamon, cykeldæk, ansvarsforsikringer, Carlsberg øl og aspiriner – men i dagfungerer de som kulturbarometer, der giver et vigtigt billede af tiden, fortæller filmarkivar Mikael Braae.

Reklamefilm

Still fra tegnefilmsreklamen "Sejr i Første Omgang".

"Jeg vil give publikum en 'aha' eller en 'nårh, jah' oplevelse. Reklamerne sidder fast i folks bevidsthed fra dengang, vi gik i biografen og så spillefilm og reklamer. De syv film, vi har valgt, er sjove, vellavede og har en høj production value," fortæller filmarkivar Mikael Braae fra Det Danske Filminstituts Filmarkiv i Glostrup.

"Når Rådhusuret slår 12, går alt i stå..." - Mikael Braae

Filmhuset præsenterer i stueetagen udstillingen "Fortællinger om besættelsen" med 13 film før, under og efter besættelsen. Det er en revideret udgave af udstillingen "Sculpting the Past". Samtidigt vises i Filmhusets kælderetage syv 2-4 minutter lange reklamefilm fra besættelsestiden. "Danske reklamefilm under besættelsen" viser tre tegnefilm og fire live-action film med danske stjerneskuespillere som Ib Schønberg og Arthur Jensen.

"Min favorit er tegnefilmsreklamen 'Sejr i Første Omgang'. Skuespiller Christian Arhoff bliver karikeret i filmen. Efter krigen blev han anklaget for at have været medlem af det danske nazistparti og derfor udelukket fra filmbranchen i mange år efter. Se filmen her.

Tegnefilm: "Sejr i Første Omgang"

 

Af live-action film er "Cykelstrejken" særlig interessant. Det er den eneste film fra tiden efter besættelsen, og den spiller på folks genkendelighed. For eksempel går alt i stå, og alle cykler strejker, når rådhusuret slår 12. En henvisning til den 9. april, hvor de tyske tropper bevægede sig ind i Danmark," fortæller Mikael Braae om sine favoritter blandt filmene.

Mikael Braae mener, at reklamefilm under besættelsen er blevet overset. "Reklamefilmen har en kunstnerisk og kulturel vigtighed på næsten samme niveau som spillefilmen. Den er en kulturel pejlevogn som kunstart, som desværre tit og især for reklamefilmen under besættelsen, er blevet anset for at være et produkt mere end reel filmkunst."

Reklamefilmene viser, hvordan filmbranchen håndterede Danmarks besættelse. "Kommenterede man besættelsen, eller undgik man besættelsen kategorisk? I reklamen for Illum Stormagasin spilles der eksempelvis på drømmen om at få råd til at købe Illums produkter, drømmen om at krigen ville slutte, frem for  Illums produkter," bemærker Mikael Braae.

Reklamefilmene er blevet digitaliseret fra brandfarlige nitratfilm, som Filmarkivet har modtaget fra Nordisk Film og private samlinger. Digitaliseringen af de syv reklamefilm er en del af en længerevarende proces, hvor Filmarkivet sikrer de mange nitratfilm, de opbevarer fra blandt andet Nordisk Film ved at digitalisere dem.

Mikael Braae har været ansvarlig for udstillingen af reklamefilmene og samarbejdet med museumsinspektør Thomas Christensen og filmforsker Lars-Martin Sørensen, der har leveret baggrundsstof til blandt andet det historiske perspektiv.

Udstillingen forløber frem til den 31. januar i Filmhusets kælder.

 


De syv udstillede film

Sejr i Første Omgang
Reklametegnefilmen for Houlberg Pølser er et fint eksempel på de danske reklamefilmtegneres særegne streg, der var langt fra Walt Disneys. Her tegnet af Henning Dahl Mikkelsen. Skuespilleren Christian Arhoff og speakeren Gunnar Nu Hansen er de karikerede berømtheder i filmen. Arhoff blev efter krigen anklaget for at have været medlem af det danske nazistparti og blev udelukket fra filmbranchen i flere år. Brødrene Houlberg blev under besættelsen berygtede for både deres støtte til Frits Clausens nazistparti og for indholdet af blandt andet sejlgarn, hestemuler og savsmuld i Houlbergs pølser.

Cykelstrejken
Reklamen for cykeldæk fra Schiønning og Arvé er den eneste i udstillingen, som er produceret efter besættelsen. Den spiller åbenlyst på genkendelige elementer fra besættelsestiden. Blandt andet viser den, at rådhusklokken slår tolv og alt går i stå, som under besættelsestidens demonstrationer, hvor man stod stille i to minutter for blandt andet at mindes invasionsdagen den 9. april. Desuden spiller reklamefilmen på erindringen om vareknaphed; årene hvor det var nærmest umuligt at skaffe gode cykeldæk som dem fra Schiønning og Arvé.

Familien Hansen laver Æblemarmelade
Instruktøren Lau Lauritzen Jr. lavede i ASA-studiernes første år en del reklamefilm. Blandt andet om den hyggelige Familie Hansen der konstant havde problemer med frugtmarmeladens holdbarhed. Løsningen var Tørsleffs Atamon. Kvindens plads var i køkkenet, mens manden kluntet forsøgte at gøre sig til. Familiehygge fra fyrrerne toppet med revystjernen Olga Svendsens sang.

Et Navn vandt Sejr
Den meget benyttede tegner Henning Dahl Mikkelsen, også kaldet Mik, står for denne fornøjelige reklamefilm for Aspirin. Knap så fornøjelig er historien om producenten bag reklamen: filmselskabet VEPRO. Det var et tysk ejet selskab med base i København, som primært lavede tegnefilm. Selskabet var ejet af industrikonglomeratet IG Farben, som blandt andet producerede den Zyklon-B-Gas, der kvalte millioner af koncentrationslejrfanger. VEPRO stoppede sin produktionsvirksomhed i København i 1942.

Man gaar i Fare
Umiddelbart kunne man tro, at denne reklamefilms titel henviser til besættelsestidens utryghed. Men når de folkekære skuespillere Ib Schønberg og Arthur Jensen dukker op som henholdsvis politimand og "føl", indfinder smilet sig, selvom "tonen" i filmen balancerer på alvorens kant. Schønbergs personificering af den godmodige panserbasse-type minder om fredeligere tider, hvor unoder og ulykker kunne klares med en løftet pegefinger og en ansvarsforsikring i Skandinavia.                                     

Svaler under Taget
Swingpjatterne Gerda og Ulrich Neumann lægger stemmer til sangen om Stormagasinets Illums logo – de to svaler. Det forunderlige ved denne reklamefilm er, at den reklamerer for fine pelse, flotte hatte og flagrende selskabskjoler på et tidspunkt, hvor der måske nok var penge blandt folk, men ikke mange varer på hylderne. Men som i de fleste reklamefilm sælges her drømmen mere end produktet – måske ligefrem ønsket om en lysere fremtid med lettere adgang Illums herligheder.

The Life-Saver
Dansk tegnefilms Nestor, Jørgen 'Myller', står bag denne lange reklamefilm for Carlsberg Øl. Tonen er munter og international, og filmen er på engelsk. Det vidner om, hvor stort et brand Carlsberg var rundt om i verden allerede dengang. Og moralen er tidstypisk: En kold læskende Carlsberg Øl kan bløde op for enhver konflikt, hvad man godt kunne have brug for i besættelsestidens nu.

Kommentar

1 Kommentar

Poul Sørensen skriver
21.12.13 kl.17:36
Én af de sædvanlige højtragende DFI-artikler der dækker over et meget tyndt indhold.

En medarbejder til at skrive artiklen (mest citater), en filmarkivar til at være ansvarlig for udstillingen bistået af en museumsinspektør og en filmforsker; og for hvad: Syv små reklamefilm fra 1940erne, hvoraf nogle har kunnet ses i årevis på databasen.

At tillægge disse reklamefilm så stor kulturel værdi er jo nærmest latterligt. Hvis de havde betydet så meget i dansk kulturliv gennem årene, havde Det danske Filmmuseum sikkert haft reklamefilm-antologier på programmet flere gange, fulgt op af højpandede artikler i Kosmorama og bogudgivelser - selv Malmkjær ville have skrevet en af sine mandelgavebøger med en masse kendte citater fra OTA-reklamer mv.

Dansk erhvervsliv under Besættelsen var mildest talt uberørt af tyskerne. Dets største problem var vareknaphed. Reklamefilmene er derfor støvsuget for enhver hentydning eller moralsk pegefinger mod besættelsesmagten (ligesom spillefilmene).

At Arhoff (der var ligeså stort et fjols privat som på film) var medlem af DNSAP var kendt i branchen allerede UNDER Besættelsen, men indtægter kom før moralske ophævelser, og det berygtede retsopgør efter tyskernes nederlag var nærmest kvalmende i sit hykleri.

"Dansk tegnefilms Nestor, Jørgen Myller" - som jeg aldrig havde hørt om skønt jeg har fulgt med i timen - optræder kun i databasen med én dansk 3-min. reklamefilm som animator. Jeg kan læse andensteds, at han i starten af Besættelsen tegnede for det tysk-ejede firma Vepro, men det gik han også stille med efter Befrielsen - en køn Nestor!

"...reklamefilmen er blevet betragtet mere for at være et produkt end reel filmkunst...".

Nej, nu lukker I fredagsbaren!

Det er jo nok fordi, at det aldrig er blevet bedømt højere end den sidste nye chips-smag.

Men så må I jo hellere foreslå AFI at indføre nye kategorier til deres allerede uoverskuelige katalog af priser - jeg ved jo hvor højt i elsker priser. Så kunne det da være, at Danmark kunne blive nomineret til nogle flere OSCARS - "de´ der ingen ben i".

Alle De fem forbandede Aar i filmbranchen burde hellere forbigås i skamfuld tavshed end omtales som at have kulturel interesse.

Hvad er i øvrigt en "kulturel pejlevogn" (1969-90)?

Jeres næste kælderudstilling kunne måske omhandle syv danske pornofilm. Udvælgelsen kunne ske ved museuminspektørens konsultation og foregå efter samme kriterier: Sjove, vellavede og høj production value.

I den supplerende artikel kunne I kalde det reel filmkunst og Ole Ege for dansk pornos Nestor, der var chauffør på en kulturel stigevogn.

Held og lykke med jeres høje production value i krybekælderen.

Venligst
Poul
True

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412