Nina Crones tre yndlingsscener

PRODUCERENS VALG. Hun står bag biografaktuelle "Otto er et næsehorn" og har også produceret de to øvrige 3D-animerede Ole Lund Kirkegaard-filmatiseringer, "Orla Frøsnapper" og "Gummi T". Her fortæller producer Nina Crone om sine tre yndlingsscener og om filmenes eviggyldige budskaber.

Otto-er-et-naesehorn_Sille_450

"Otto er et næsehorn" er instrueret af Kenneth Kainz og havde premiere den 7. februar. Foto: Crone Film

Otto er et næsehorn / Kenneth Kainz, 2013

"Topper siger til Otto: Ej, undskyld Otto. Du' sød. (suk) Men hvis du nogensinde bliver forelsket, så håber jeg ikke, det bliver i en pige, der tror, du er skør. For så kommer du garanteret ikke med til hendes fødselsdag."

Brug din fantasi:

"Hvad betyder det dér med at blive forelsket? Filmen handler om fantasi, men den handler også om kærlighed, og når Topper siger den replik til Otto, er det så dybtfølt."

"Topper er den ultimative fantast, og filmen handler om, hvor meget du kan skabe i dit eget liv, hvis du bruger din fantasi. Du kan få så mange gode oplevelser – og et næsehorn ..."

"Alle Ole Lund Kirkegaards historier er fortalt på børnenes præmisser. Børnene er de kloge, har initiativet og får tingene til at ske, mens de voksne er absurde, lidt dumme eller endda onde bifigurer. Det er dejligt politisk ukorrekt."

Læs interview med instruktør Kenneth Kainz: Se, et næsehorn!


Gummi T / Michael Hegner, 2012

"Fra 'Gummi T' har jeg valgt en replikløs scene, da ingen replik også kan også være et udsagn. Det er netop det, film kan!"

GummiTarzanGummi T

Det er sejt ikke at være den sejeste:

"Scenen er slutscenen, hvor Ivan og Lotte tager hinanden i hånden og smiler, mens de får buksevand af bøllerne i skolegården. De siger ikke noget, men det er heller ikke nødvendigt. Man forstår, at der er et håb." 

"Ole Lund Kirkegaards bog om Gummi-Tarzan slutter ret sørgeligt. Filmen slutter mere optimistisk. Den barske hverdag med mobning og buksevand fortsætter, men nu sidder Ivan ikke i håndvasken alene, men sammen med sin kæreste."

"Antihelten Ivan Olsen er en karakter, man kan identificere sig med på mange planer. Selvom man bliver den sejeste i klassen, er der nok også noget, man ikke kan. Og hvis man pludselig kan alt, er det så lykken? Ikke rigtigt. Der er andre værdier, der er vigtigere end at være den bedste til alting – at have en ven, for eksempel. Derfor er slutningen så afgørende i filmen."


Orla Frøsnapper / Peter Dodd, 2011

"I scenen hører vi Orla: Den bette lort. Det kan ikke være rigtigt! Jeg er oss' klog, jeg har oss' ideer ... Jeg kan oss' ting! Jeg ka' ... spytte, det er jeg go' til. Og jeg er go' ved dyr, at spise dem og lære dem at være farlige og sådan noget – og jeg ka', je-jeg ka', jeg ... Det er så svært og være mig. (snøfter) "

Orla-FrøsnapperOrla Frøsnapper

Hav medlidenhed med mobberen:

"Orla er som den store mobber skurken i filmen, men her får man faktisk medlidenhed med ham. Der er mange børn, der siger, 'det er da også synd for Orla', når de ser den scene. Fordi man forstår ham. Jeg synes, det er vigtigt i hele mobbedebatten, at man ikke kun har fokus på ofrene, men forsøger at forstå, hvorfor mobberne mobber. Ellers er det svært at bekæmpe det."

"'Bette lort' er et af de totalt 70'er-agtige udtryk, som vi har bevaret fra Ole Lund Kirkegaards bog. Vi har tilført nye replikker for at bringe lidt nutid ind i filmen, men samtidig bevaret dele af det originale sprog. Det synes børnene kun er sjovt."

"Vi har bevidst ikke lagt historierne ind i vores nutid med teknologi og så videre, men holdt dem tidløse og i et fantasiunivers, i en lille, ikke stedfæstet by. På den måde bliver filmene universelle, og børn fra hele verden kan forestille sig selv i det univers."

Ole Lund Kirkegaard

Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) skrev sin første børnebog, "Lille Virgil", i 1967, og den blev hurtigt en stor succes. Kirkegaard skrev "Otto er et næsehorn" i 1972.

Kirkegaards særlige evne til at skrive i solidaritet med sine læsere og hans muntre, naive illustrationer gav ham hurtigt en stor og trofast læserskare. Flere af Kirkegaards bøger er blevet filmatiseret.

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412