To nyudklækkede instruktører

INTERVIEW. Emil Langballe og Michael Graversen er vendt hjem fra England efter endt skolegang på The National Film and Television School. Deres afgangsfilm er aktuelle på henholdsvis IDFA og CPH:DOX. 

Ved en tilfældighed opdagede Emil Langballe, at instruktøren Kim Longinotto underviser på den engelske filmskole. Det fik ham til at søge ind på skolen. Hans afgangsfilm "Beach Boy" får nu danmarkspremiere den 7. november på CPH:DOX. 

"Det er i Skandinavien, at det sker"

Michael Graversen kom ind på den engelske filmskole efter afslag fra Den Danske Filmskole. Hans film "Ingenmandsland" får  festivalpremiere på IDFA i Holland senere i denne måned.

Fakta

"Ingenmandsland" bliver vist på IDFA Panorama.

"Beach Boy" bliver vist på CPH:DOX i aften den 7. november i Empire Bio.


Bonus-spørgsmålet 

Hvem skal helst se jeres film?

Michael Graversen: "Jørgen Leth. Jeg er fascineret af ham, og min kritik af politiske film er inspireret af ham."

Emil Langballe: "Ulrich Seidl. Han er instruktøren bag 'Paradise: Love,' der behandler samme tema som min afgangsfilm."

Beach Boy

Emil Langballes afgangsfilm undersøger fænomenet 'romance travelling', hvor ældre europæiske kvinder rejser sydpå for at blive opvartet af unge lokale fyre. Juma er arbejdsløs, og mens hans gravide kæreste er taget til Qatar for at arbejde, forsøger han på Mombasas strand at tjene lidt på de tilrejsende europæiske kvinder.

beach-boy
"Beach Boy".

Det er en alvorlig historie, hvor to mennesker på godt og ondt er gensidigt afhængige af hinanden. Inspirationen kom fra en fotoreportage i Information, fortæller Emil Langballe.

"Jeg faldt over nogle billeder af pressefotograf Sofie Amalie Klougart, der havde fotograferet ældre europæiske kvinder sammen med unge lokale i Mombasa, Kenya."

Kort tid efter rejste Langballe til Mombasa sammen med en lydmand. De ankom uden aftaler med medvirkende, og begyndte at observere turistområdet for at finde karakterer til filmen.

"Her stødte vi ind i parret Lynn og Juma. På trods af deres forskelligheder – Lynn, 50-årig britte, og Juma, arbejdsløs, ung kenyaner – havde de på en eller anden måde fundet en form for fælles fodslag."

 

Ingenmandsland

ingenmandsland
"Ingenmandsland"

Michael Graversens film har festivalpremiere i serien Panorama på IDFA. Dokumentarfilmen skildrer en gruppe teenagere fra Afghanistan, Iran og Etiopien, der har forladt deres forældre i hjemlandet og er havnet i et limbo på et dansk asylcenter. Deres hverdag er fyldt med usikkerhed og venten, indtil personalet kan fortælle drengene om, de får endelig opholdstilladelse eller afslag.

Michael Graversen forbliver ikke bag kameraet. Da en ung asylansøger bryder sammen på gulvet en mørk aften, går instruktøren selv ind i billedet og rækker sin arm ud for at trøste drengen.

"Jeg tror på den subjektive historiefortælling," siger Graversen, "og jeg tænder af på film, der har en entydig politisk agenda. Politiske film risikerer at miste nuancer og kan højst sandsynligt ikke ændre verdens store samfundsproblemer."

Han bakkes op af Emil Langballe, der heller ikke er meget for film med en ensidig politisk agenda, men dog tror på at nuancerede film kan være med til at rejse vigtige samfundsmæssige spørgsmål og skabe debat.

 

Forskelle på den danske og engelske filmskole

De to instruktører prøver at pejle sig ind på forskellighederne mellem den danske og den engelske filmskole.

"Den engelske filmskoles præmisser er kommercielle," siger Michael Graversen. 

"Det var bandlyst at fortælle en historie om sig selv, for en sådan dokumentar ville ikke kunne sælge," tilføjer Emil Langballe.

Selvom The National Film and Television School er delvist statsstøttet, adskiller den sig fra Den Danske Filmskole ved at være afhængig af elevbetalinger og sponsorater. En uddannelse som dokumentarfilminstruktør for en engelsk studerende koster årligt knap 100.000 kr. 

"Det virker som om, Den Danske Filmskole sætter kunsten i centrum, hvorimod den engelske filmskole er meget industrifokuseret. Og så har den engelske filmskole en stærk socialrealistisk tradition – filmene skal helst handle om de svage i samfundet," siger Emil Langballe.

"Jeg savnede tid til at lave fejl," siger Michael Graversen, og Emil Langballe bekræfter. "Så vidt jeg har hørt, er Den Danske Filmskole mere procesorienteret. I England fokuserer de meget på resultaterne – måske fordi tiden er knap."

Den Danske Filmskoles uddannelser tager fire år, den engelske filmskoles kun to år.

"Det er sgu' ret kort tid til at finde sin egen stemme og eksperimentere med form," siger Emil Langballe. "Og så igen, jeg er bare total glad for at have fået en filmuddannelse". Michael Graversen nikker, "enig".

 

Ros til Norden

"Medmindre der kommer et godt tilbud fra nogle i England, har jeg ingen planer om at vende tilbage," siger Emil Langballe.

"Det har jeg heller ikke. På skolen blev de også ved med at spørge os, hvorfor vi var i England. 'Det er i Skandinavien, at det sker', fik vi tit at vide," fortæller Michael Graversen.

"Beach Boy" vises på CPH:DOX i aften den 7. november i Empire Bio. Køb billet
"Ingenmandsland" vises på IDFA Panorama

 

Trailer – "Ingenmandsland"