Hvordan bevarer vi den danske filmskat?

WORKSHOP. Den 22.-23. september inviterer Det Danske Filminstitut til en gratis workshop om digitalisering og bevaring. Museumsinspektør Thomas Christensen forklarer her, hvorfor det er så vigtigt at sikre filmarven.

Hvordan sikrer man en kulturarv? Hvad mener vi egentlig, når vi taler om digitalisering? Disse spørgsmål har været centrale i samfundsdebatten de seneste år, og det er ikke anderledes for dansk film. Derfor åbner Det Danske Filminstitut dørene til en workshop om bevaring og digitalisering i samarbejde med non-profit-organisationen Presto4U, der er eksperter i netop audiovisuel digitalisering og bevaring.

De to dages workshop er en unik mulighed for at lære om teknikken og de praktiske detaljer bag AV-bevaring fra førende eksperter på området, der vil udveksle idéer, tips og tricks i arbejdet mod endnu bedre løsninger.

Q&A med museumsinspektør Thomas Christensen

I dag synes alt tilgængeligt på nettet, men det er langt fra tilfældet. Vi har talt med museumsinspektør ved Det Danske Filminstitut, Thomas Christensen, om bevaring og digitalisering af film.

Faktaboks

Tilmelding:

Deltagelse er gratis men kræver registrering. Send en mail til meretes@dfi.dk med overskriften "Presto4U workshop" med dit navn og professionelle tilhørsforhold. Læs meget mere og se listen over deltagere på DFI's workshop-site eller på Presto4U's website.

Tal:

  • 500 års levetid. Det er målsætningen for både de analoge og digitale filmmaterialer.
  • 1 til 4 terabyte. Så meget fylder en enkelt spillefilm. Denne er et "digitalt filmnegativ", altså en ukomprimeret master (DCDM/Digital Cinema Distribution Master).
  • 100 gigabyte. Så meget fylder den tilhørende biografkopi (DCP/Digital Cinema Package).
  • 5-10%. Så meget af filmarven er ca. tilgængeligt globalt set.

Hvordan digitaliserer man en film?

Man digitaliserer en film ved at tage en analog film og køre igennem en scanner, der i store træk minder om, hvad der foregår i et spejlreflekskamera. Et 35mm negativ ligger i en opløsning, der svarer til det, man kalder 4k, altså 4.000 pixels i billedbredden.

Hvorfor er det så vigtigt med bevaring og digitalisering af film?
Der ligger over 100 års filmisk kulturarv og venter på at komme frem i dagens lys. Netop derfor er denne workshop så vigtig: Vi skal udveksle idéer og metoder. Digitalisering og digital bevaring er centralt, fordi verden er digital i dag. Hvis tingene ikke er digitale, kan de ikke ses.

Vi mener også, at de digitalt fødte materialer er lige så vigtige som de analogt fødte materialer, og derfor skalvi også bevare dem lige så konsekvent. Filmmediet er jo en del af vores historie og kulturarv. Det giver os mulighed for en umiddelbar adgang til verden, som den var; i forhold til hvad folk så for 50 og 100 siden, hvordan de selv så ud, osv.

Hvem kunne have interesse i at deltage?
Indgangsniveauet er rimelig højt. Tanken er at ramme folk, der arbejder professionelt med bevaring og digitalisering, så der kan opstå erfaringsudveksling på stedet. Man kan godt deltage, hvis man bare er interesseret, men tanken er især at bringe professionelle udøvere fra forskellige digitale AV-domæner sammen.

Hvad får man ud af at deltage?
Det er en udveksling af best practice, en udveksling af tips og tricks. Vi har eksempelvis nogen på fra vores eget arkiv, der præsenterer vores workflow. Sammen kan vi bl.a. finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre og billigere.

Er det dyrt at digitalisere film i dag?
De systemer, der findes i dag, er relativt dyre. Derfor er det også et mål med vores workshop at finde ud af, om vi kan gøre det billigere.

Kan du give et eksempel på noget, der er gået tabt?
Bare tre uger efter premieren på Carl Th. Dreyers "Jeanne d'Arc", som er én af de vigtigste film i verden, gik negativet tabt. Det brændte op, og så klippede instruktøren en ny version af de næstbedste optagelser. Heldigvis dukkede en kopi fra det originale negativ op i Oslo i 1984, og det er den version, vi i dag betragter som den rigtige. Herhjemme har vi pligtaflevering, også af digitale film, hvilket sikrer en backup af filmarven på Filminstituttet. Men flere steder i Europa er pligtaflevering enten mangelfuld eller slet ikke eksisterende.

Hvor er vi teknologisk i 2014?
Vi er formodentlig tæt på toppen i forhold til udvikling af scanningsteknologi. Det er fremadrettet kun historiske titler, som skal scannes og genskabes i digital form. Denne teknologi er ved at toppe og vil måske ikke blive serviceret i de kommende år, fordi alle nye film fødes digitalt. Hvis det sker, risikerer vi at miste adgangen til op mod 90% af vores filmiske kulturarv, fordi den simpelthen ikke kommer med og bliver tilgængelig i digital form.

Hvordan ser det ud i Danmark?
En stor del af rundt regnet 1000 danske tone-spillefilm – alt hvad der er kommercielt og kan leve sit eget liv i kommercielt regi – er på vej til at blive digitaliseret af rettighedshaverne. Men for størstedelen af filmarven – dokumentarfilm, kortfilm, stumfilm, det skæve, som ikke har et kommercielt potentiale – er der en risiko for, at de bliver liggende kun i analog form. Vi arbejder på at finde midlerne ud fra en kulturel betragtning. De har en uvurderlig historisk, samfundsmæssig og identitetsbærende betydning.