Praxinoskopen og de tidligste tegnefilm

BILLEDSERIE. Praxinoskopet er videreudviklingen af den populære Zoetrope. Opfindelsen fra 1877 fik stor betydning for udviklingen af filmmediet. I vores serie om historiske maskiner fortæller og illustrerer vi historien om praxinoskopet.

praxinoscope-aaben-kasse

Praxinoskopet blev opfundet af franskmanden Charles-Émile Reynaud i 1877. Praxinoskopet var en videreudvikling af William Horners populære Zoetrope. En videreudvikling som kom til at have stor betydning for udviklingen af filmmediet.

Ens for praxinoskopet og zoetropen var at man monterede et billedbånd med illustrationer på indersiden af ​​en tromle. Når tromlen blev drejet rundt kunne illustrationerne opleves som levende billeder. Det der adskilte praxinoskopet fra zoetropen var, at der i midten af tromlen var en cylinder med spejle. Man betragtede billedbåndenes illustrationer i spejlene og ikke gennem slidser i tromlen, som det var tilfældet med zoetropen. 

praxinoscope-spejle

Det var netop spejlene, som gjorde oplevelsen af billederne endnu bedre, og dermed gjorde praxinoskopet til det første apparat som kunne gengive billeder uden billedforvrængning.

Reynards praxinoskop fik hurtigt opmærksomhed og solgte godt. Det fik endda medalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. 

praxinoscope-reklame

Efterfølgende opfandt Reynard praxinoskop teatret. Praxinoskop teatret bestod af en trækasse, som blev åbnet op som en kuffert, og i den blev praxinoskopet placeret. I kassens åbne låg var et firkantet hul, som beskueren skulle kigge igennem, når praxinoskopet skulle opleves. Bagved kassens låg var monteret en plade med endnu et firkantet hul. Pladen var dekoreret, så den fremstod som en fin teaterscene med tæpperne trukket til side. Og det var herigennem beskueren oplevede billedbåndenes små figurer optræde på scenen. Man brugte stearinlys til at belyse billedbåndet på indersiden af praxinoskopets tromle. Det blev monteret på toppen af den inderste cylinder med spejlene. Lyset blev afskærmet med en fin lampeskærm.

Praxinoskop teatret vandt bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris 1889.

praxinoscope-teater

Men Reynaud var en ildsjæl og stoppede ikke her. Han fortsatte med at forbedre sine opfindelser og nåede at udvikle praxinoskopet, således at man kunne projicere billedbåndene til et lærred. Praxinoskopet blev større og billedbåndene transparente og længere og stearinlyset blev skiftet ud med elektrisk lys. Dette gav Reynaud muligheden for at vise sit publikum små animerede historier.  Til sine forestillinger kombinerede han lanterna magicaen og praxinoskopet. Det var lanterna magicaen, som projicerede baggrunden, f.eks. et landskab, og praxinoskopet projicerede de bevægelige figurer fra de lange billedbånd.


Han fremstillede tre lystspil,  der alle var tegnet og håndkoloreret af ham selv. Det længste bestod af 700 tegninger, der var sat sammen til et langt billedbånd. Når man i dag ser Reynauds film "Pauvre Peirrot" ("Stakkels Pjerrot") kan man sagtens forstille sig, hvordan den har fascineret og begejstret det publikum, der oplevede en af forestillingerne i 1892.


Reynard blev efter kort tid overhalet af udviklingen og Lumiere brødrenes opfindelse og brug af fotografisk film. Han fortsatte dog med sine forestillinger frem til februar 1900. På hans ældre dage led han af depression, og i sin elendighed ødelagde han alle sine apparater og smed både dem og sine billedbånd i Seinen. Kun to at han billedbånd overlevede – det ene var "Pauvre Pierrot".

Du kan selv gå på opdagelse i Filmmuseets samling online.

I de kommende uger vil der komme flere billeder og beskrivelser af historiske apparater på FILMupdate.

Nyt om Filmmuseet

Hvad er et cinematek?

Hvad er et cinematek?

29.03.17CINEMATEK. Det belgiske og danske kongehus besøger onsdag den 29. marts Cinemateket i Gothersgade, København, ved åbningen af en filmserie med yngre spændende belgiske instruktører. Men hvad er et...
Kærlig hilsen brugerne

Kærlig hilsen brugerne

11.11.16FILMARV. I anledning af Filmmuseets 75-års fødselsdag, har vi spurgt nogle brugere om, hvordan de anvender samlingerne. Museet er nu en del af DFI, men hovedopgaven er den samme som altid – at beva...
'Kan du finde Olsen Banden-plakaten fra min første date?'

'Kan du finde Olsen Banden-plakaten fra min første date?'

11.11.16FILMARV. I anledning af Filmmuseets 75-års fødselsdag har vi spurgt fem medarbejdere om, hvad de laver, og hvad deres bedste oplevelser er, når de hjælper både professionelle og private.Emneord: Fi...
Filmmuseet fylder 75 år

Filmmuseet fylder 75 år

09.11.16FILMARV. Fredag den 11. november er det 75 år siden, at Danmark fik et filmmuseum. I dag når filmarven takket være digitaliseringen ud til borgere i hele landet. Kom og vær med, når Filminstituttet...
Praxinoskopen og de tidligste tegnefilm

Praxinoskopen og de tidligste tegnefilm

16.04.15BILLEDSERIE. Praxinoskopet er videreudviklingen af den populære Zoetrope. Opfindelsen fra 1877 fik stor betydning for udviklingen af filmmediet. I vores serie om historiske maskiner fortæller og il...
Polyorama Panoptique – Fra dag til nat

Polyorama Panoptique – Fra dag til nat

10.04.15FOTOSERIE. Rigtigt levende billeder kunne dette tidlige apparat ikke præstere, men derimod kunne den på nærmest magisk vis skifte motivet fra dag til nat.Emneord: Filmmuseet {F680D808-E578-4F02-BC7...
Zoetropen – vidundertromle og djævlens hjul

Zoetropen – vidundertromle og djævlens hjul

26.03.15BILLEDSERIE. Zoetropen er en af mange antikke maskiner, der kan skabe illusionen af levende billeder og blev oprindeligt opfundet af William George Horner i 1834. Det var først 30 år efter opfindel...
Mød Buddha – Laterna magica

Mød Buddha – Laterna magica

19.03.15BILLEDSERIE. Filminstituttet sikrer at film, plakater og anmeldelser bliver gemt for eftertiden. I Filmarkivets samling er også en række antikke maskiner, der kan vise levende billeder. Over de kom...
Nyt om Filmmuseet

Arkivering

Indsamling, bevaring og formidling. Det er den dag i dag hovedopgaverne for Filmarkivet. 

Filmarkivet opbevarer filmene, Biblioteket udlåner bøger og tidsskrifter, Billed- og Plakatarkivet bevarer stills og plakater, Udklipsarkivet sørger for at alt filmstof i aviserne gemmes for eftertiden, og Cinemateket viser filmene. 

Efterhånden kan en del film og fotos ses via forskellige websites, bl.a. Filmstriben og Filmdatabasen.

Læs også om Det Danske Filmmuseum

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412