Årets første Sneakbar

TALENT. Den 13. februar åbner Cinemateket dørene for dette års første SneakBar. Filmværkstedet viser tre af de nyeste film fra unge instruktører og giver publikum en chance for at opleve, hvad nye talenter i dansk film har at byde på.

I denne omgang kan SneakBar med glæde præsentere tre film fra tre unge instruktører.
 

Visningerne finder sted i BIO ASTA i Cinemateket fredag den 17. oktober. Første visning er kl. 18, og anden visning er kl. 20. ASTA BAR er åben fra kl. 17.30 til 23.30, hvor det vil være muligt at møde instruktører, producere, skuespillere og folk fra Filmværkstedet til en snak om filmene. Baren byder på øl, vin og drinks.

Badboybreathing

Fakta

Fredag den 13. februar 2015 – kl. 18 og kl. 20 / FRI ENTRÉ

Billetter kan bestilles på Cinematekets hjemmeside eller på 3374 3412

Uafhentede billetter frigives onsdag den 11. februar.

"Bad boy breathing"

 

 

Nicolai på 23 har haft en turbulent ungdom med stoffer, vold og bandekriminalitet. Ved et tilfælde møder han Jakob Lund, der underviser kriminelle i yoga, meditation og åndedrætsteknikker. Mødet med Jakob får Nicolai til at begive sig ud på en rejse for at komme tilbage til en normal tilværelse uden stoffer og kriminalitet.

 

 

Instruktør: Jeppe Hansen // Producer: Søren Green// Dokumentar// 29 min.

opsagt

"Opsagt"

 

 

Lina har isoleret sig i sit hjem, efter hun er blevet fyret fra sit arbejde. Nu bruger hun sin tid på at renovere hjemmet. Hun er gift med Lars, men ham kan hun ikke snakke med. I stedet lyver hun om alle de penge, hun har brugt på indkøb af dyre designervarer og om hendes frustrationer over at være fanget i sin egen håbløshed. Lars forsøger at få hende ud af huset, og da han får muligheden, inviterer han hendes tidligere kollega over for at motivere Lina til at komme videre med sit liv.

 

 

Instruktør: Kristian Foldager // Producer: Mikkel Skov Petersen// Drama// 14 min.

skyld

"Skyld"

 

 

Året er 1961. Andrea arbejder som sygeplejerske for en døende kvinde på en fjerntliggende ø på Færøerne. Hun bærer på en stor sorg, som hun prøver at glemme. Men da mærkelige ting begynder at ske i det gamle hus, og de levendes og de dødes verden bliver flettet sammen, er hun nødt til at indse, at ingen kan undslippe deres fortid.

 

 

Instruktør: Heidrik à Heygum // Producer: Mikkel Kristensen// Gys// 28 min.

Filmværkstedet støtter både større og mindre filmproduktioner med det hovedformål at fremme eksperimenterende filmkunst og talentudvikling. Gennem tiden er mange instruktører og filmfolks karrierer udsprunget fra Filmværkstedet, eksempelvis Christina Rosendahl, Morten Hartz Kaplers, Mikkel Munck-Fals, Pernille Fischer og Kaspar Munk.