Danske film på Berlinalen 2015

BERLIN. Dokumentarfilm er flot repræsenteret, en superhelt indtager scenen, og for første gang er der tv-serier på festivalprogrammet. Læs videre for at få det fulde overblik over danske film på årets Berlinale.

Misfits_beskaaret

Tre unge amerikanere kæmper for at springe ud i Jannik Splidsboels "Misfits", en af de mange danske dokumentarfilm på Berlinalen. Foto: Sonntag Pictures

Ti danske titler og fire film med danske filmfolk ombord er kommet igennem nåleøjet til årets Berlin Filmfestival, der åbner dørene for den internationale filmverden torsdag den 5. februar. Se den fulde oversigt nederst.

Superhelt og minibille i konkurrence

Ask Hasselbalchs "Antboy – Den røde furies hævn" og "Cykelmyggen og minibillen" af de to animationsfilmveteraner Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller er udtaget til børnefilmkonkurrencen Generation Kplus. Filmene vurderes af en børnejury og har mulighed for at vinde en krystalbjørn. 

"Antboy – Den røde furies hævn", der stadig kan ses i de danske biografer, får sin internationale premiere på Berlinalen, der har ry for at have et godt blik for kvalitetsfilm til det unge publikum. "Cykkelmyggen og minibillen" blev vist første gang for et internationalt publikum på børnefilmfestivalen i Chicago i oktober og får dermed sin europæiske premiere på Berlinalen.

Fassbinder og andre livshistorier

Christian Braad Thomsens dokumentarfilm "Fassbinder – at elske uden at kræve" er udtaget til Panorama Dokumente, en serie med vægt på auteurfilm og nytænkning. Den danske instruktør var ven med tysk films store filmskaber, den hyper-produktive Rainer Werner Fassbinder, og Braad Thomsens film er baseret på ikke tidligere offentliggjorte filmoptagelser, som han lavede med Fassbinder op gennem 1970'erne.

Også udtaget til Panorama Dokumente er Jannik Splidsboels "Misfits". Filmen følger tre teenagere, der kæmper for at blive accepteret som homoseksuelle i et ekstremt konservativt samfund i Tulsa, Oklahoma, der domineres af byens totusinde kirker.

Vladimir Tomic fortæller om sin opvækst på et flygtningeskib i "Flotel Europa", der er udtaget til Forum, en sektion med fokus på eksperimenterende film. I filmen tager instruktøren os med tilbage til 1992, hvor skibet Flotel Europa i Københavns havn blev et midlertidigt hjem for tusinder af flygtninge fra krigen i Bosnien-Hercegovina.

I kortfilmkonkurrencen deltager Vibeke Bryld med "Pebbles at Your Door" om en ældre nordkoreansk kvindes bratte opvågnen fra illusionen om det nordkoreanske paradis. Filmen har mulighed for at vinde en guld- eller sølvbjørn.

Phie Ambos "Så meget godt i vente", der havde dansk premiere i efteråret, skal åbne sektionen Culinary Cinema, en filmserie med vægt på film, miljø og madglæde. Blandt de danske dokumentarfilm er også Joshua Oppenheimers dansk-producerede "The Look of Silence", der er udtaget til Berlinale Special. Filmene i denne serie er valgt af festivaldirektør Dieter Kosslick.

Tv-serier med for første gang

To danske tv-dramaer er udtaget til Berlin Filmfestivalen, der som følge af tv-seriernes fremmarch har valgt at give det populære format ekstra opmærksomhed i år.

Kanal 5's "Heartless" er udtaget til ungdomsprogrammet Generation 14plus. Festivalen viser de fem første afsnit af serien, der havde premiere sidste år på Kanal 5 og er skabt af instruktør Natasha Arthy og manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.

Også DR's nye store dramasatsning "Bedraget" er udvalgt til festivalen, hvor de to første afsnit vises i sektionen Berlinale Special. Serien, der handler om økonomisk kriminalitet og menneskets grådighed, har Jeppe Gjervig Gram ("Borgen") som hovedforfatter. Per Fly instruerer. Serien får dansk premiere i januar 2016.

Ungt talent i fokus

Joachim Fjelstrup deltager som Danmarks bud på en Shooting Star, overskriften for en storstilet promovering af unge europæiske skuespillertalenter hvert år under Berlinalen. Fjelstrup er valgt for sin første hovedrolle, som Eik Skaløe i Ole Christian Madsens "Steppeulven", der får dansk premiere den 19. februar.

Film fra nord og vest med dansk islæt

Danske filmfolk er med på holdene bag fire koproduktioner på årets festival:

"Sume – Lyden af en revolution", koproduceret af danske Bullitt Film og instrueret af Inuk Silis Høegh, er den første grønlandske film nogensinde, der er udtaget til filmfestivalen i Berlin. "Virgin Mountain" med Nimbus Film som dansk koproducent er instrueret af Dagur Kári, der er uddannet på Den Danske Filmskole, og som lavede sin anden spillefilm, "Voksne mennesker", i Danmark.

"The Yes Men Are Revolting" af Larua Nix, Mike Bonanno og Andy Bichlbaum er tredje film i Yes Men-filmserien, denne gang koproduceret af danske Chili Film. Endelig er kortfilmen "The Mad Half Hour" af argentinske Leonardo Brzezicki skabt med støtte fra talentinitiativet CPH:LAB under den københavnske filmfestival CPH:DOX.


Få det fulde overblik i listen herunder, der også rummer links til artikler og factsheets.

Læs mere om film, visningstider og danske filmfolk i Berlin i vores engelsksprogede festivalmagasin FILM Digital Issue. Sidst på denne side findes alle Berlin-relevante nyheder udsendt via FILMupate.


Dansk deltagelse på Berlinalen 2015

BERLINALE SPECIAL

The Look of Silence / instr. Joshua Oppenheimer / Final Cut for Real
Revealing the Fiction of Our Reality
Factsheet med pressemateriale

Bedraget / tvserie / instr. Per Fly / DR
Se mere på DR's website

GENERATION KPLUS

Antboy – Den røde furies hævn / instr. Ask Hasselbalch / Nimbus Film
Antboy Hits Again

Factsheet med pressemateriale

Cykelmyggen og minibillen / instr. Jannik Hastrup, Flemming Quist Møller / Dansk Tegnefilm
Adventures of Beetles and Bugs
Factsheet med press material

GENERATION 14PLUS

Heartless / tv-serie / skabt af Natasha Arthy og Nikolaj Scherfig / Fridthjof Film og SBS TV
Factsheet med pressemateriale

BERLINALE SHORTS

Pebbles at Your Door / instr. Vibeke Bryld / Final Cut for Real
When Reality Cracks
Facthsheet med pressemateriale

PANORAMA DOKUMENTE

Fassbinder – at elske uden at kræve / instr. Christian Braad Thomsens / Kollektiv Film
Love Is Colder Than Death
Factsheet med pressemateriale

Misfits / instr. Jannik Splidsboel / Sonntag Pictures
Coming Out in the Bible Belt
Factsheet med pressemateriale

FORUM

Flotel Europa / instr. Vladimir Tomic / Uzrok
Growing Up on a Refugee Ship
Factsheet med pressemateriale

CULINARY CINEMA – ÅBNINGSFILM

Så meget godt i vente / instr. Phie Ambo / Danish Documentary Production
Foods for the Future – and Noma, too
Factsheet med pressemateriale

SHOOTING STAR

Skuespiller Joachim Fjelstrup / spiller sin første hovedrolle i "Steppeulven"
Acting is the Ultimate Freedom
Agent Lindberg Management

JURYMEDLEM

Joshua Oppenheimer, der har sin seneste film "The Look of Silence" med på festivalen, er medlem af juryen, der vælger årets bedste spillefilmdebut.


KOPRODUKTIONER MED DANSK DELTAGELSE

Virgin Mountain / instr. Dagur Kári / BERLINALE SPECIAL
Island-Frankrig-Danmark / dansk koproducent Nimbus Film

Sume – Lyden af en revolution / instr. Inuk Silis Høeg / PANORAMA DOKUMENTE
Grønland-Danmark-Norge / dansk koproducent Bullitt Film

The Yes Men Are Revolting / instr. Laura Nix, Mike Bonanno, Andy Bichlbaum / PANORAMA DOKUMENTE
USA-Tyskland-Frankrig-Danmark-Holland / dansk koproducent Chili Film

The Mad Half Hour / dir. Leonardo Brzezicki / BERLINALE SHORTS
Argentina-Danmark / dansk koproducent CPH:LAB


CINEMA FOR PEACE JUSTICE AWARD – NOMINERING

1989 / dir. Anders Østergaard / Magic Hour Films
Cinema for Peace-organisationen uddeler hvert år under Berlin Filmfestivalen priser ved en galla-fest for at ære markante film og personer, der fremmer fred, tolerance, menneskerettigheder eller miljøbeskyttelse. Gallafesten finder sted i år den 9. februar.
Factsheet med pressemateriale


Berlin Internationale Filmfestival / 5.-15. februar 2015


Nyheder fra dfi.dk

/om Berlin 2015

The Look of Silence og Flotel Europa vinder priser i Berlin

The Look of Silence og Flotel Europa vinder priser i Berlin

14. februar 2015 BERLIN. Joshua Oppenheimers The Look of Silence vinder fredspris, og Vladimir Tomics Flotel Europa vinder læserpris fra avisen Der Tagesspiegel. Vladimir Tomic har vundet avisen D...
Fire kendere om Hastrup og Quist Møller

Fire kendere om Hastrup og Quist Møller

12. februar 2015 | Af Lea Mosegaard BERLINPREMIERE. Instruktørduoen Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers animationsfilm Cykelmyggen og Minibillen har i dag premiere på Berlinalen. Læs hvordan...
Braad Thomsen om Fassbinder

Braad Thomsen om Fassbinder

12. februar 2015 | Af Redaktionen BERLIN. Christian Braad Thomsen har med Fassbinder – at elske uden at kræve skabt et personligt portræt med ikke tidligere offentliggjorte interviews med en af ver...
Pebbles at Your Door i Berlin

Pebbles at Your Door i Berlin

11. februar 2015 | Af Lea Mosegaard INTERVIEW. Vibeke Brylds kortfilm Pebbles at Your Door beskriver en kvinde fra den nordkoreanske elite, der pludselig lærer sandheden om sit elskede barndomspara...
Opvækst i en flydende flygtningelejr

Opvækst i en flydende flygtningelejr

10. februar 2015 | Af Redaktionen INTERVIEW. I 1992 flygtede Vladimir Tomic med sin familie fra Sarajevo til Danmark. De boede i to år med tusinde af andre bosniske flygtninge på et flygtningeskib...
Myrehelt med vokseværk

Myrehelt med vokseværk

9. februar 2015 | Af Redaktionen PORTRÆT. Ask Hasselbalch har skruet op for ambitionerne i efterfølgeren til børnefilmsuccesen Antboy, der har fået den uheldssvangre undertitel Den røde furies hævn...
At springe ud i Bibelbæltet

At springe ud i Bibelbæltet

9. februar 2015 | Af Redaktionen INTERVIEW. Tre homoseksuelle teenagere kæmper i Jannik Splidsboels dokumentar Misfits for accept fra deres omgivelser i det religiøse Tulsa i staten Oklahoma, hvor...
Danske film på Berlinalen 2015

Danske film på Berlinalen 2015

30. januar 2015 | Af Annemarie Hørsman BERLIN. Dokumentarfilm er flot repræsenteret, en superhelt indtager scenen, og for første gang er der tv-serier på festivalprogrammet. Læs videre for at få de...
Nyt Berlin-magasin på gaden og på nettet

Nyt Berlin-magasin på gaden og på nettet

30. januar 2015 | Af Redaktionen NYT MAGASIN. Danmarks sejeste superhelt, Antboy, pryder forsiden af Filminstituttets engelsksprogede magasin FILM, der udkommer i anledning af Berlin-festivalen. Læ...
To danske tv-serier til Berlin

To danske tv-serier til Berlin

22. januar 2015 | Af Freja Dam BERLIN. Kanal 5 og Fridthjof Films ungdomsserie Heartless og DR's nye dramaserie Bedraget er udtaget til Berlin-festivalen. Heartless. Download stort billede To da...

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412