Fælles rammer for filmundervisning

UNDERVISNING. Filmundervisning skal lægge mere vægt på den kreative dimension, anbefaler 20 EU-lande i en ny fælles rapport.

EDU_2015_450

Billede fra rapporten "A Framework for Film Education" udgivet af British Film Institute (BFI).

Filmundervisning skal inspirere og udstyre mennesker i hele Europa til at have adgang til at nyde, forstå, skabe, udforske og dele film i alle afskygninger gennem hele livet. Det er konklusionen i rapporten "A Framework for Film Education", som er resultatet af et EU-støttet samarbejde mellem 20 lande. Rapporten opfordrer alle lande i Europa til at integrere film i undervisningen og kommer for første gang med et fælles europæisk bud på en ramme for, hvad elever skal have ud af filmundervisning.

Særligt betoningen af det kreative aspekt er nyt i mange lande, fortæller undervisningskonsulent i Det Danske Filminstitut, Martin Brandt-Pedersen, som har været Danmarks repræsentant i projektet.

"Det er ikke så nyt i forhold til den måde, vi tænker i Danmark – på Filminstituttet har vi længe haft 'opleve, forstå, skabe' som nøgleord i vejledningen til filmundervisning. Men i mange europæiske lande foregår filmundervisning mest på et teoretisk plan. På den måde har Danmark været med til at trække filmundervisningen i en mere kreativ retning."

Opfordringen til at undervise i at dele film er ifølge Martin Brandt-Pedersen også ny. "Ved at inddrage sociale medier tænker man filmundervisningen ind i en ny medievirkelighed. De sociale medier og platforme som YouTube har været den største teknologiske landvinding på filmområdet i nyere tid. Man laver ikke kun film til sig selv, men for at dele med andre, og kompetencerne i at bruge filmen som kommunikationsform er ligeså vigtige som selve det at lave filmen," siger han. 

Læs rapporten her

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412