Dokumentaren er løs i Amsterdam

IDFA. Verdens største dokumentarfilmfestival IDFA har i år ni danske film og en række koproduktioner på programmet. Tre danske dokumentarer er i konkurrence på festivalen, der finder sted i Amsterdam fra 18. til 29. november.

Naturens-uorden_gade

"Naturens uorden" skal dyste i hovedkonkurrencen på dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam. Foto: Christian Sønderby Jepsen

Den traditionsrige festival IDFA i Amsterdam er skudt i gang med et væld af tankevækkende, poetiske og provokerende dokumentarfilm fra hele verden. Festivalen løber frem til den 29. november og byder på prestigefulde konkurrenceprogrammer samt en række programmer samlet under særlige temaer.

Hele ni danske film gæster i år IDFA, hvoraf tre dyster om festivalens hovedpriser. I hovedkonkurrencen deltager Christian Sønderby Jepsens "Naturens uorden", mens Andreas Koefoeds "Et hjem i verden" bejler til prisen for bedste dokumentar i middellængde. Katrine Philps børnedokumentar "Home Sweet Home" er udtaget til konkurrencen Kids & Docs.

I festivalens tematiske programmer vises Nicole N. Horanyis "Motley's Law", Vladimir Tomics "Flotel Europa", Jon Bang Carlsens "Déjà Vu" samt Lea Glob og Petra Costas "Olmo and the Seagull". IDFA hylder i år dokumentarfilmens lyd med særprogrammet Sounds Real, hvor Anne Wivels "Mand falder" og Michael Madsens "The Visit" deltager.

Danske filmfolk står også bag kameraet på et stærkt udvalg af internationale samproduktioner. Filmene tæller Zanbo Zhangs kinesisk-danske "The Road", Jørgen Leth og spanske Olatz González Abrisketas spansk-danske "Pelota II", Tom Fassaerts hollandsk-belgisk-danske "A Family Affair" samt børnedokumentarerne "Varicella" af Victor Kossakovsky, "Ruth" af Hanna Heilborn og "Dancing for You" af Erlend E. Mo, alle tre en del af en skandinavisk filmserie med titlen "Sports Kids" om børn i elitesport, der for tiden også er centrum for en række arrangementer i Danmark og vises på DR Ultra. Læs mere om serien

Se en komplet liste over danske film og koproduktioner til IDFA 2015 nedenfor. 

Læs mere om filmene i Det Danske Filminstituts engelsksprogede festivalmagasin FILM Digital Issue.

IDFA International Documentary Film Festival / 18.-29. november


IDFA 2015 / Danske film

FEATURE-LENGTH COMPETITION / hovedkonkurrence

"Naturens Uorden" af Christian Sønderby Jepsen
Produktion: Malene Flindt Pedersen og Sidsel Lønvig Siersted for Moving Documentary

MID-LENGTH COMPETITION / konkurrence mellemlange film

"Et hjem i verden" af Andreas Koefoed
Produktion: Sara Stockmann for Sonntag Pictures

KIDS & DOCS COMPETITION / børnefilmkonkurrence

"Home Sweet Home" af Katrine Philp
Produktion: Katrine Sahlstrøm for Good Company Pictures

PANORAMA / film med brandvarme emner

"Motley's Law" af Nicole N. Horanyi
Produktion: Helle Faber for Made in Copenhagen

PARADOCS / formeksperimenter

"Olmo and the Seagull" af Petra Costa og Lea Glob
Produktion: Charlotte Pedersen for Zentropa

BEST OF FESTS / årets højdepunkter

"Flotel Europa" af Vladimir Tomic
Produktion: Selma Jusufbegovic og Srdjan Keca for Uzrok

MASTERS / etablerede instruktører

"Déjà Vu" af Jon Bang Carlsen
Produktion: Jon Bang Carlsen og Marianne Christensen for C&C Productions

SOUNDS REAL / særprogram om dokumentarfilmens lyd

"Mand falder" af Anne Wivel
Produktion: Sigrid Jonsson Dyekjær for Danish Documentary Production

"The Visit" af Michael Madsen
Produktion: Lise Lense-Møller for Magic Hour Films

IDFA 2015 / Danske koproduktioner

FEATURE-LENGTH COMPETITION

"The Road" af Zanbo Zhang (Kina-Danmark)
Produktion: Galaxion Films (CN) og dansk koproducer Mette Heide for Plus Pictures

"A Family Affair" af Tom Fassaert (Holland-Belgien-Danmark)
Produktion: Conijn Films (NL) og dansk koproducer Sigrid Jonsson Dyekjær for Danish Documentary Production

Deltager også i festivalens konkurrenceprogrammer for hhv. hollandske film og film for ungdomspublikum.

KIDS & DOCS COMPETITION

"Varicella" af Victor Kossakovsky (Norge-Danmark-Sverige)
Produktion: Sant & Usant (N) og dansk koproducer Monica Hellström for Final Cut for Real

"Ruth" af Hanna Heilborn (Sverige-Norge-Danmark)
Produktion: Story (S) og dansk koproducer Monica Hellström for Final Cut for Real

"Dancing for You" af Erlend E. Mo (Norge-Danmark-Sverige)
Produktion: Sand & Usant (N) og dansk koproducer Monica Hellström for Final Cut for Real

MASTERS

"Pelota II" af Jørgen Leth og Olatz González Abrisketa (Spanien-Danmark)
Produktion: Basque Films (ES) og dansk koproducer Sunset Productions


Der er ingen nyheder at vise fra feedet

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412