The Look of Silence med Oscar-kurs

AWARDS SEASON. "The Look of Silence" er igen nomineret til en af de vigtige priser i Awards Season.

Joshua Oppenheimers "The Look of Silence" begynder nu at dukke op på de internationale lister over dette års bedste dokumentarfilm, og det bekræfter anelser om, at filmen er uundgåelig på Akademiets shortliste over dokumentarfilm, der kan modtage en Oscar-nominering.

Onsdag den 4. november har The International Documentary Association (IDA) nomineret "The Look of Silence" til den største pris ved IDA Awards. Seks film er nomineret i hovedkategorien med dokumentarfilm af spillefilmslængde. Den 31. udgave af prisceremonien afholdes den 5. december i Los Angeles.

IDA Awards

Den 22. oktober blev filmen nomineret som en af fem til prisen for bedste dokumentarfilm ved Gotham Independent Film Awards i New York, hvor prisuddelingen finder sted den 30 november.

Gotham Awards

"The Look of Silence" blev allerede den 13. oktober placeret på DOC-NYC Short List, der består af 15 dokumentarfilm. DOC-NYC praler selv med, at der ofte er et meget stort sammenfald med deres liste og den liste, som Filmakademiet i december præsenterer som Oscar shortlist for dokumentarfilm

DOC-NYC Short List

Følg med i Det Danske Filminstituts løbende opdaterede overblik over Awards Season

"The Look of Silence"  er produceret af Signe Byrge Sørensen for Final Cut for Real med støtte fra Det Danske Filminstitut gennem konsulentordningen.