Toronto med solid dansk deltagelse

TORONTO. Tre danske film er udtaget til den canadiske filmfestival, hvor Martin Zandvliets "Under sandet" åbner ny konkurrencesektion.

Under-Sandet-tilpasset

Under sandet. Foto: Christian Geisnæs

Dansk film er fornemt præsenteret i Nordamerika i denne uge, hvor Martin Zandvliets "Under sandet" torsdag den 10. september åbner Toronto Filmfestivalens nye internationale konkurrenceprogram, Platform. Rúnar Rúnarssons "Sparrows" får også verdenspremiere på festivalen og Anders Thomas Jensens "Mænd og høns" nordamerikansk premiere. Danske kræfter har sat sit præg på yderligere fire film, der er dansk koproduceret, blandt andet den israelsk-danske spillefilm "Mountain".

"Under sandet" har hædersplads

Det nye internationale konkurrenceprogram Platform er Torontos nye store satsning, der skal bringe festivalen op i liga med filmfestivalerne i Cannes, Berlin og Venedig, og valget af den danske film som åbningsfilm i sektionen er en stor cadeau til Zandvliet. Hollywood Reporters chefanmelder Todd McCarthy har i det seneste nummer af filmbranchebladet sat "Under Sandet" på sin liste over fem film "han ikke kan vente med at se".  Der er verdenspremiere torsdag kl. 17:00.

Læs Wendy Mitchells interview med Zandvliet

Rúnar Rúnarssons "Sparrows" er i hovedkonkurrence i San Sebastian få dage efter visningen i Toronto, ligesom Anders Thomas Jensens "Mænd og høns" er på vej til hovedkonkurrencen på Austin Fantastic Fest.

Læs Wendy Mitchells interview med Rúnarsson
Læs Todd Browns samtale med Anders Thomas Jensen

Koproduktioner

Yaelle Kayams israelsk-danske spillefilm "Mountain", der er koproduceret af Riina Spørring Zachariassen for Windelov/Lassen Productions med støtte fra Det Danske Filminstitut, får nordamerikansk premiere i Toronto. Den deltager i disse dage også i Orizzonti-konkurrencen i Venedig.

Læs Freja Dams samtale med Riina Spørring Zachariassen
TIFF om "Mountain"

Også Joachim Triers norsk-danske "Louder than Bombs", der var i hovedkonkurrence i Cannes, får nordamerikansk premiere på festivalen. Den er koproduceret af Mikkel Jersin for Nimbus Film.

TIFF om "Louder than Bombs"

Fridrik Thor Fridriksson og Bergur Bernburgs islandsk-danske dokumentarfilm "Horizon" om den internationalt anerkendte islandske maler Georg Gudni får verdenspremiere i festivalens Docs Section. Den er dansk koproduceret af Bill Rathje for ReseachGruppen.

TIFF om "Horizon"

Den CPH:LAB-koproducerede film "7 Sheep" af polske Wiktoria Szymanska får verdenspremiere i festivalens kortfilmsektion Short Cuts.

TIFF om "7 Sheep"

Også Tom Hoopers engelske spillefilm "The Danish Girl" får nordamerikansk premiere, efter den har deltaget i Venedigs hovedkonkurrence. Filmen er støttet af Copenhagen Film Fund.

Eva Jacobsen, der blandt andet producerede de to første film om Antboy, er udvalgt til at være en af 24 internationalt arbejdende producere i Producers Lab Toronto 2015, der blandt andet arrangeres af European Film Promotion.

Producers Lab Toronto

Toronto International Film Festival (10.-20. september)

Nyheder fra dfi.dk

/om Toronto 2015

Mænd og høns får nordamerikansk premiere

Mænd og høns får nordamerikansk premiere

14. september 2015 | Af Lars Fiil-Jensen TORONTO. Der er nordamerikansk premiere på Mænd og høns på Toronto International Film Festival mandag den 14. september. Herhjemme gik den i biograferne...
Virkeligheden er i gråtoner

Virkeligheden er i gråtoner

11. september 2015 | Af Redaktionen INTERVIEW. Rúnar Rúnarssons Sparrows har verdenspremiere i Toronto i dag. Filmen om et far-søn-forhold i en islandsk flække er inspireret instruktørens eget liv...
Den ufortalte historie

Den ufortalte historie

10. september 2015 | Af Redaktionen INTERVIEW. Martin Zandvliets efterkrigsdrama Under sandet kan ses i de danske biografer fra 3. december og har verdenspremiere på Toronto Filmfestival den 10. se...
Toronto med solid dansk deltagelse

Toronto med solid dansk deltagelse

8. september 2015 | Af Lars Fiil-Jensen TORONTO. Tre danske film er udtaget til den canadiske filmfestival, hvor Martin Zandvliets Under sandet åbner ny konkurrencesektion. Under sandet. Foto: Chr...
Sparrows til festival i Toronto

Sparrows til festival i Toronto

18. august 2015 | Af Lars Fiil-Jensen TORONTO. Rúnar Rúnarssons dansk-islandske spillefilm Sparrows, der foregår i Island, får verdenspremiere på Toronto International Film Festival, hvor den gør f...
Under sandet åbner Toronto Filmfestivals nye konkurrence-program

Under sandet åbner Toronto Filmfestivals nye konkurrence-program

13. august 2015 | Af Lars Fiil-Jensen TORONTO. Martin Zandvliets Under sandet får verdenspremiere som åbningsfilm i et nyt internationalt konkurrenceprogram på filmfestivalen i Toronto, der hidtil...
Mænd og høns på vej over Atlanten

Mænd og høns på vej over Atlanten

11. august 2015 | Af Lars Fiil-Jensen TORONTO. Anders Thomas Jensens Mænd og høns er udtaget til Toronto International Film Festival. Mænd og høns. Foto: Rolf Konow Mænd og høns er inviteret til...
Nyheder fra dfi.dk

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412