Aarhus filmværksted: Frihed under ansvar

TALENTUDVIKLING. I dansk talentudvikling tør vi forære de unge nøglerne til produktionsmidlerne uden at kontrollere deres fantasi og virkelyst i stykker. Vi har dog stadig brug for flere tilbud og værkstederne større økonomisk råderum, mener leder af Aarhus Filmværksted Morten Hartz Kaplers.

Som del af strategien for talentudvikling i dansk film styrkes den regionale talentudvikling gennem et tættere samarbejde mellem filmværkstederne i Viborg, Odense, Aarhus og København i den nyoprettede Fonden Filmtalent. Her fortæller leder af Aarhus Filmværksted Morten Hartz Kaplers om sine forventninger til samarbejdet, om styrker og udfordringer ved talentarbejdet i Aarhus og sit syn på talentudvikling i Danmark anno 2016.

Filmværkstederne skal samarbejde som én organisation og tage ansvar for, at der er talentudviklings-tilbud i hele landet.

Hvad er Aarhus Filmværksteds styrke?

Fakta

SERIE / TALENTUDVIKLING Vi sætter i en række artikler fokus på talentudvikling i Danmark anno 2016.

Aarhus Filmværksted

Aarhus Filmværksted blev stiftet i 1987. Det var en offentlig støttet forening indtil 2006, hvor driften af værkstedet overgik til Den almennyttige erhvervsdrivende Aarhus Filmværksted og siden har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut.

Produktioner:

Aarhus Filmværksted støttede i 2015 32 film ud af 69 ansøgninger – fordelt på cirka 50 % fiktion, 40 % dokumentar og 10 %. To film havde spillefilmslængde.

Filmværkstedet gav fem produktionsbevillinger i forbindelse med konkurrencer: Filmkraft, SPOT the Talent, Dolly Awards, The Next Filmfestival, Skt. Petersborg – samt en færdiggørelsesstøtte og 158 lynstøtter. eksperimentalfilm. Herudover støttede værkstedet seks dokumentarfilm gennem Faroese Tales.


I alt 43 film.

Udvalgte titler:

"Stille" af Marco Stoltze

"Västerbro" af Stroud Rohde

"Bliss" af Julia Machado

"Vore Fædres Sønner" af Ulaa Salim

"Olmo and the Seagull" af Lea Glob

"Qamar" af Ida Marie Gedbjerg

Hvem er brugerne:

Gennemsnitsalderen for bevilget produktionsstøtte er 26. 53 % bor i Midtjylland, og 75 % er mænd.

Andre aktiviteter:

Workshops, foredrag og kurser for eksempel producere, manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere. Involveret i en række internationale projekter som Screen Talent Europe, Faroese Tales og Filmlab Palestine.

Årligt budget:

Budgettet i 2015 var på 5,3 millioner – herunder 1,7 millioner fra Århus Kommune og 1,5 millioner fra Det Danske Filminstitut.

Morten Hartz Kaplers

Morten Hartz Kapler 210
Leder af Aarhus Filmværksted Morten Hartz Kaplers



Aarhus Filmværksted er et moderne filmværksted, som er drevet af kræfter med et stærkt filmfagligt fundament. Det vil sige, at vi udover at støtte produktioner også afholder en lang række workshops, foredrag og kurser. Vi har for eksempel et særligt uddannelsesprogram for producere og har etableret et omfattende samarbejde med Statens Scenekunstskole, der styrker vores instruktørers faglighed i arbejdet med skuespillere. Vi prioriterer internationaliserende programmer. Aarhus Filmværksted er den drivende kraft bag Screen Talent Europe, og vi har koproduktionsaftaler med 15 partnere i otte lande. Flere er på vej.

Vi lægger stor vægt på, at et filmværksted er et sted. Et sted for kunstnere, hvor der er et venligt og imødekommende miljø, som er præget af en professionel terminologi. Vi har været i vækst i de senere år både hvad angår produktion og aktivitet. Vores økonomi er næsten fordoblet, og vi åbnede en afdeling i Gellerup sidste år og regner med at åbne en ny i Vejle i år.

Hvad er jeres udfordringer?

Talentudvikling sker ikke i et beskyttet miljø, men i periferien af den eksisterende filmindustri. Brancheintroduktion af nyt talent kræver, at der er en bæredygtig industri, talenterne kan introduceres til. Og der må man erkende, at der er meget få stærke producenter i den østjyske filmindustri. Aarhus Filmværksted er derfor nødt til at bidrage til, at nye producenter og nye virksomheder opstår.

Aarhus Filmværksted er det eneste Filmværksted i Jylland, hvor de geografiske distancer er store. For at sikre at man også i Nord-, Sønder- og Vestjylland kan få adgang til rådgivning og produktionsstøtte, er vi nødt til etablere filialer, hvilket igen kræver et større politisk forhandlingsarbejde med regioner og jyske kommuner.

Talent FaroseTales 450
Filmproduktionscampen "Faroese Tales" samler filmtalenter fra Danmark og andre nordlige lande som en del af Screen Talent Europe-projektet. 

Hvad er mulighederne i den nye fond Filmtalent?

Historisk set har Filmværkstederne sejlet rundt som små piratskibe, hvor kunstnere har kunnet finde ro til at skabe eksperimenterende filmkunst. Det skal filmværkstederne stadig være. Men fagligheden skal styrkes. Det provinsielle og det dilettantiske skær skal udfordres og sies fra. Filmværkstederne skal samarbejde som én organisation og tage ansvar for, at der er talentudviklingstilbud i hele landet. På mange måder skal Filmtalent afspejle den udvikling og praksis, som Aarhus Filmværksted har været igennem de seneste par år. Det betyder internationalisering, flere tilbud til unge filmskabere og en større økonomi.

Hvordan ser du på situationen i talentudvikling i Danmark generelt?

Dansk Films resultater skyldes i høj grad talentudvikling. Hvis man sammenligner praksis og resultater med lande, som vi plejer at sammenligne os med, må man sige, at Danmark har en "metode", som fungerer. Mange lande har end ikke en talentudviklingsstrategi eller et egentligt budget til det. Andre lande, som f.eks. England, har enorme budgetter, men bedriver talentudvikling på en new public management-agtig måde, som fremmedgør filmskaberne og skaber elendige resultater.

Det særlige danske, vil jeg påstå, er kulturen for "frihed under ansvar". I dansk talentudvikling tør vi forære de unge nøglerne til produktionsmidlerne uden at kontrollere deres fantasi og virkelyst i stykker. Hvad der så sker, når man møder konsulentordningerne derefter, er en anden historie.

Den bedste oplevelse jeg har haft som leder af Aarhus Filmværksted…

Hverdagen er den bedste oplevelse – at være i et fagligt og skabende miljø. Jeg kan ikke erindre en enkeltstående begivenhed. Jeg har aldrig befundet mig godt ved at hvile på laurbærrene, om man så må sige.