Ole Bornedal med ny komedie

I OPTAGELSE. Aalborg og København bliver rammen om optagelserne til Ole Bornedals nye komedie "Dræberne fra Nibe", der indledes på mandag. Ulrich Thomsen, Nicolas Bro, Lene Maria Christensen, Mia Lyhne, Søren Malling, Birthe Neumann og Ole Thestrup er på rollelisten.

bornedal

"Det er dyrt at blive skilt, men der findes en billigere løsning … ." Sådan lyder filmens tagline, når Ole Bornedal den 15. februar går i gang med optagelserne til komedien, "Dræberne fra Nibe".

"Det er mange år siden, jeg har lavet komedie. Vel ikke siden 'Charlot og Charlotte'," siger Bornedal. "'Dræberne fra Nibe' er et forsøg på at lave en både sort, folkelig og på mange måder grænseoverskridende satire på noget så almindeligt som sex, mangel på sex, kærlighed og mangel på kærlighed."

De to jyske håndværkere og venner, Ib og Edward, er kørt sur i deres livløse ægteskaber og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt. Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med de to kvinder. Men de har undervurderet deres koner, og det bliver starten på en absurd rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk selv ender øverst på en dødsliste.

Hovedrollerne som Edward og Ib spilles af Ulrich Thomsen og Nicolas Bro, og Lene Maria Christensen og Mia Lyhne er deres snarrådige ægtefæller. De får selskab af Søren Malling, Birthe Neumann, Elsebeth Steentoft, Ole Thestrup og Jens Andersen. Britiske Gwen Taylor og polske Marcin Dorocinski spiller lejemordere.

Bornedal har skrevet manuskript, og Jonas Allen og Peter Bose producerer for Miso Film i koproduktion med 4Fiction og Nordisk Film. Filmen har modtaget produktionsstøtte på 7 millioner kr. fra Det Danske Filminstituts Markedsordning og desuden støtte fra DR og Den Vestdanske Filmpulje.

Filmen distribueres af Nordisk Film med forventet biografpremiere den 25. december.

Fakta

Kontakt

Redaktionen:


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412