Trailer til Flaskepost fra P

TRAILER. Så er der kommet trailer til den tredje film i sagaen om Carl Mørck, "Flaskepost fra P", som får dansk premiere den 3. marts.

Flaskepost Fra P

"Flaskepost fra P". Foto: Henrik Ohsten

Et søskendepar forsvinder fra en religiøs menighed, og en gammel flaskepost fra en dreng i fangenskab dukker op på Københavns Politigård. I Afdeling Q aner efterforsker Carl Mørck og hans assistent Assad en sammenhæng mellem de to sager, og snart lykkes det dem at infiltrere det religiøse samfund. Her kommer de på sporet af en mand, som trækker årelange spor af bortførelser og mord efter sig.

I denne omgang er det norske instruktør, Hans Petter Moland, der kaster lys over de gamle mordgåder på den dystre Afdeling Q. På rollelisten er Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt tilbage som henholdsvis Carl Mørck, Assad og Rose. Filmen byder desuden på gensyn med Søren Pilmark som Marcus Jacobsen, mens Jakob Oftebro (Tordenskjold & Kold, Guldkysten) er ny i rollen som Pasgård.

De første to filmatiseringer af Jussi Adler-Olsens bestsellerromaner var store biografsucceser og fik pæne kritikermodtagelser. Den første film "Kvinden i buret" rundede 724.000 solgte biografbilletter, mens efterfølgeren "Fasandræberne" toppede med 764.000 solgte billetter herhjemme.    

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412