Danske film for alle

TILGÆNGELIGHED. Danske film skal være bedre tilgængelige for svagtseende og svagthørende. Derfor tager Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut initiativ til at forbedre filmoplevelsen for disse to grupper.

fuglene-over-sundet_450

Nicolo Donatos "Fuglene over sundet" bliver sammen med "Iqbal og superchippen" tilgængelige i biografen til efteråret med synstolkning. Filmene er udvalget i dialog mellem Dansk Blindesamfund og DFI.

Svagtseende og svagthørende vil fremover få mulighed for at få flere og større biografoplevelser, når produktionsstøttede film bliver tilgængelige med undertekster eller med synstolkning.

"Dansk film er for alle. Derfor er det glædeligt, at vi med de nye tiltag forbedrer mulighederne for biografoplevelsen for både svagtseende og svagthørende" - Kulturminister Bertel Haarder.

"Dansk film er for alle. Derfor er det glædeligt, at vi med de nye tiltag forbedrer mulighederne for biografoplevelsen for både svagtseende og svagthørende. Personligt ser jeg også frem til danske undertekster, som også kan komme alle os til gavn, der har svært ved at høre, hvad der bliver mumlet i nye danske film," siger Kulturminister Bertel Haarder.

"Med de nye støttevilkår, så vil der fremover blive lavet danske undertekster på alle danske biograffilm. Samtidig afprøver vi, hvordan vi med ny teknologi kan tilgodese borgergrupper, der ellers normalt ikke kommer i biografen. Synstolkningen bliver en del af denne bestræbelse," forklarer DFI's administrerende direktør Henrik Bo Nielsen.

Undertekster på dansk film

Alle biograffilm, der bliver produktionsstøttet af DFI efter den 1. juli 2016, bliver stillet til rådighed for biograferne med mulighed for dansk undertekstning, så døve og svagthørende kan få en bedre og mere tilfredsstillende oplevelse af dansk film. Det fremgår af de nye støttevilkår for produktionsstøtte af spillefilm, som netop er godkendt af DFI's bestyrelse. Det er fortsat op til den enkelte biograf at vælge, om de vil vise de danske film med eller uden undertekster.

Ifølge Høreforeningen er der i Danmark ca. 800.000 personer med nedsat hørelse samt døve, der vil få glæde af initiativet.

Synstolkning

Det Danske Filminstitut og Dansk Blindesamfund har i samarbejde gjort seks nye danske film tilgængelige via synstolkning og flere film følger.

"Synstolkning er nøglen til, at vi kan komme i biografen som alle andre. Jeg kan nu gå i biografen og få en fuld oplevelse – alene eller sammen med nogen," fortæller næstformand i Dansk Blindesamfund John Heilbrunn og fortsætter.

"Der er meget stor tilfredshed blandt vores medlemmer, som længe har efterspurgt synstolkning. At det er aktuelle film, der bliver synstolket betyder også, at vi nu på en helt anden måde kan være med i det sociale omkring en film. Vi kan nu tale med om de samme film, og vi kan frit vælge biograf, som alle andre".

Den nye teknologi betyder, at man ved hjælp af en smartphone eller en tablet, et par hovedtelefoner samt app'en MovieReading kan få beskrevet handlingen uden at andre i salen bliver forstyrret af det.

To af forårets biografsuccesser "Flaskepost fra P" og "Der kommer en dag" går stadig i biografen og kan opleves med synstolkning, og til efteråret vil "Fuglene over sundet" også blive tilgængelig. 

I alt seks danske film er indtil nu blevet synstolket.

  • "En chance til"
  • "Idealisten"
  • "Sommeren 92"
  • "Under sandet"
  • "Flaskepost fra P"
  • "Der kommer en dag"

Der er tale om en forsøgsordning, som løber frem til 2018, støttet af Kulturministeriets udlodningsmidler. 

 

Baggrund

DFI's arbejde med tekstning og synstolkningen udspringer af Kulturministeriets strategi "Kultur for alle – kultur i hele landet". Kulturministeriet har i den forbindelse afsat 1 mio. kr. på filmområdet. Pengene er blevet anvendt til gennemførte og igangværende projekter for syns- og hørehandicappede og disses muligheder for adgang til nyproducerede danske film. 

Fakta

Det fremgår af støttevilkårene, at "Det er et krav, at film, som DFI har produktionsstøttet, der får biografpremiere i Danmark, afleveres med danske undertekster".

Biograferne kan selv vælge, om de vil vise filmene med undertekster.

De nye støttevilkår træder i kraft 1. juli 2016.

En række danske film vil blive synstolket


Teknologien bag synstolkning

Teknikken fungerer ved, at mobiltelefonen "hører" biografhøjttalerens lyd med sin mikrofon, som den genkender og synkroniserer med synstolkningen.

Skulle man få lyst til at lytte med, skal man blot installerer app'en MovieReading på sin telefon.

Selve tolkningen er udarbejdet af selskabet Takt & Tone ApS, og app’en fungerer også, når man ser filmen i hjemmet.  

Kontakt

Henrik Bo Nielsen
Administrerende direktør for Det Danske Filminstitut
Tlf. +45 3374 3501 
Tlf.  +45 4034 9996
hbn@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412