Filmværkstedet København: Voksende krav til talenterne

TALENTUDVIKLING. Talenter skal i dag være langt dygtigere end for blot få år siden, og det er filmværkstederne endnu ikke rustet til, mener leder af Filmværkstedet / København Prami Larsen.

Filmvaerkstedet

Filmværkstedet i København er blevet en selvstændig fond og er også fysisk ved at flytte ud fra Filmhuset Gothersgade. Samtidig indgår værkstedet i Fonden Filmtalent, der skal skabe et tættere samarbejde mellem værkstederne filmværkstederne i Viborg, Odense, Aarhus og København. Leder af Filmværkstedet / København Prami Larsen fortæller her om sine forventninger til det nye samarbejde og om de udfordringer, unge mennesker med drøm om et job i filmbranchen står overfor i 2016.

"Det handler om at skabe bedre finansielle rammer for de mest talentfulde uanset køn og etnisk eller socialt tilhørsforhold."

Hvad er jeres styrke?

Styrken ved Filmværkstedet er, at det hurtigt kan forandre sig. Det er en meget billig og dynamisk talentudviklingsramme, og vi kan reagere hurtigt på forandringer i distributions-, produktions- og fortælleformer. Vi skal ikke spørge først. Hvis vi mener, at der skal nye kompetencer til, så handler det om at sætte de forløb op og købe det udstyr, som skaber de kompetencer.

Hvis vi savner projekttyper i ansøgningsbunken, kan vi opfordre med penge til at udvikle den slags. Det gjorde vi f.eks. med Din Webisode, hvor opgaven var at skrive episodisk og møde et publikum på web frem for i en biograf.

Lækre-til-vi-dør
"Lækre til vi dør" af Marie Grahtø Sørensen

Hvad er jeres udfordringer?

Tidsånden er sådan lidt ”Everybody is talking, nobody is listening”. Man skal være så meget bedre som filmskaber, end man skulle for få år siden. Godt nok forbruger vi flere levende billeder end nogensinde før. Godt nok har vi hele verden som marked. Men der er også mange, mange flere, der kan og vil lave film i alle afskygninger og på alle skærme.

Frem til for lidt over 10 år siden var det ”godt nok”, hvis man var en dygtig instruktør, fotograf, klipper eller producer. Målet for filmskoler og værksteder var at skabe originale filminstruktører, der mestrede filmkunsten og kunne skabe ”klassikere” for et meget defineret marked: biograf, tv og dvd. I dag er udfordringen, at værkstederne skal skabe forløb, der ikke alene udfordrer og inspirerer originale filmskabere, men hele hold af dygtige mennesker, der kan skabe værdi for et publikum. Fortællingen starter, før publikum møder filmen.

Det vil sige, at det ikke er nok at give nogle potentielle talenter noget udstyr i hånden, så de kan få erfaring og vise, om de har talent eller ej. Der skal meget mere til for at blive rustet til et stigende kompliceret og globalt marked for levende billeder.

Filmværkstederne er dårligt rustet til den opgave som udgangspunkt, fordi de var tænkt til at forvalte udstyr og en slank støtteordning. Det skal ændres med bedre finansiering. Og så er der en mental udfordring, fordi diskussionen så hurtigt ender i antal billetter, og ”det var markedsføringens skyld, at filmen ikke solgte” og alt det der. Det fjerner diskussionen om, hvordan man som kunstner bedst er med til at udvikle vores kultur, og hvordan man bedst skaber erkendelse, forandring og nysgerrighed over for nye måder at se verden på.

Hvad er mulighederne i den nye fond Filmtalent?

Mit håb er, at Filmtalent om få år vil kunne pege på, hvor vigtigt det her område er for branchen og for de kulturelle udfordringer, vi står i. Og at vi på den baggrund kan skabe politisk forståelse for, at vi skal have meget bedre rammer for den ambitiøse og kreative talentudvikling, der henvender sig til kunstnere, der vil leve af at skabe dokumentar, dramaserier, biograffilm og andre digitale formater.

Filmtalent kan også være med til at skabe det helikopterblik, der fortæller, hvordan Danmark ser ud på talentudviklingsfronten. Det kan give et stort løft til de filmscener, vi har forsøgt at skabe uden for København. For værkstedernes direktører og medarbejdere giver det for første gang et fagligt fællesskab. Og så skal Filmtalent ruste værkstederne til at tage opgaven med den kommercielle talentudvikling.

Filmværksted-udviklingswork 

Hvordan ser du på situationen i talentudvikling i Danmark generelt?

Udfordringerne ser forskellige ud på de forskellige trin i talentudviklingsstigen. Der er rigtigt mange tilbud for unge mennesker, hvor de kan møde filmkunsten, producere egne film og lege med mediet. Jeg tror, at de selv kan finde ud af, om det er spild af tid, eller om det faktisk giver dem kompetencer til at komme tættere på deres drøm. Men vi har ikke en central akkrediteringsenhed. Danmark er et projektland, hvor der skyder mange ting op.

Alligevel står vi med en meget stor udfordring, når det gælder mangfoldighed. Jeg mener, at fornyelsen af dansk film og tv kan komme fra mennesker med andre erfaringer, filmsprog og stemmer. Men det er meget, meget svært at komme videre efter endt ungdomsuddannelse ind i de kreative fag. Der er ikke længere lange perioder med dagpenge, kontanthjælp eller SU i den fase, hvor man opbygger sit ”ansøgningsmateriale” til filmuddannelserne eller til et job i branchen. Det er svært, med mindre du har ”penge med hjemme fra” at få ro og tid til at arbejde med det, du skal være god til at lave – at få kilometer i benene. Nogle skriver sig ind på et SU-berettiget studie, andre tager tilfældige jobs og lever lidt fra hånden til munden. Det handler om at skabe bedre finansielle rammer for de mest talentfulde uanset køn og etnisk eller socialt tilhørsforhold.

Til gengæld kan vi se på de instruktører, der klarer sig godt i ind- og udland, at muligheden for at kombinere de mange tilbud fra f.eks. Den Europæiske Filmhøjskole, Station Next, Super16, værkstederne og filmbranchen kan noget.

Den bedste oplevelse, du har haft som leder af Filmværkstedet…

På 20 år får man mange ”bedste oplevelser”. Det er de mange gange, hvor jeg har kigget på et menneske, der står på en scene og modtager bifald, mens jeg sidder og tænker 3-5-10 år tilbage på det menneske, der fortalte mig sin drøm om at blive filminstruktør, tonemester, fotograf eller producer… Når det arbejde, vi gør på Filmværkstedet, har været afgørende for at bringe dem dertil, så giver alt bøvlet mening.

Mig-og-min-far-hvem-fanden-
Kathrine Ravn Kruses "Mig og min far - hvem fanden gider klappe?" vandt en Robert for Årets korte dokumentarfilm i 2015. Foto: Anders Nydam

Nyheder fra dfi.dk

/om talentudvikling 2016-17

Filmværkstedet København: Voksende krav til talenterne

Filmværkstedet København: Voksende krav til talenterne

3. marts 2016 | Af Freja Dam TALENTUDVIKLING. Talenter skal i dag være langt dygtigere end for blot få år siden, og det er filmværkstederne endnu ikke rustet til, mener leder af Filmværkstedet / Kø...
Tema - Talentudvikling 2016

Tema - Talentudvikling 2016

En række artikler sætter fokus på talentudvikling i Danmark anno 2016. Nyheder fra dfi.dk /om talentudvikling 2016-1...
Talentudvikling i flere spor

Talentudvikling i flere spor

2. februar 2016 | Af Redaktionen TALENTUDVIKLING. Hvis det høje niveau i dansk film skal bevares, er der behov for en kontinuerlig tilgang af nye talenter. Vicedirektør Claus Ladegaard fortæller om...
Hvad kan jeg blive? / Film

Hvad kan jeg blive? / Film

1 December 2007 | By Sophie Engberg Sonne Er det tillokkende som ungt, visuelt begavet menneske at gå filmvejen? Eller er det federe og enklere at komme til at udtrykke sig inden for spildesign, 3...

Fakta

SERIE / TALENTUDVIKLING
Vi sætter i en række artikler fokus på talentudvikling i Danmark anno 2016.

FILMVÆRKSTEDET / KØBENHAVN

Filmværkstedet åbnede i 1970 og flyttede i 1996 ind på 4. sal i Filmhuset i Gothersgade. Filmværkstedet arbejder lige nu på at flytte ud af Filmhuset og sammen med De Københavnske Filmfestivaler – CPH: DOX, CPH PIX og Buster – og Copenhagen Film Fund. Projektet har fået arbejdstitlen Screen Base Copenhagen. Læs mere om Filmværkstedets historie og følg udviklingen på Filmværkstedets nye hjemmeside 

Produktioner:

Filmværkstedet støtter mellem 40 og 50 fortrinsvis kort- og novellefilm, dokumentarfilm og i færre tilfælde webisodes, spillefilm og videokunst.

Udvalgte titler:

"Mig og min far – hvem fanden gider klappe" af Kathrine Ravn Kruse
"Pervert Park" af Lasse og Frida Barkfors
"Hugland" af Andreas Haaning Christiansen
"Med Verden imellem Os" af Nitesh Anjaan
"Klaes the Roommate" af Behrouz Bigdeli

"Sort Kaffe og Vinyl" af Jesper Bernt 

Hall of fame:

Thomas Vinterberg, Lone Scherfig, May el-Toukhy, Janus Metz, Nikolaj Arcel, Pernille Fischer Christensen, Fenar Ahmad, Anders Morgenthaler, Jørgen Leth, Michael Noer, Ole Christian Madsen, Christina Rosendahl.

Hvem er brugerne:

Inden for de sidste fire år har små 700 forskellige personer søgt Filmværkstedet. Gennemsnitsalderen er knap 30 år. Der er cirka en tredjedel kvindelige støttemodtagere. Ansøgerne kommer først og fremmest fra studiemiljøerne i Storkøbenhavn eller har arbejde i film- og tv-branchen.

Andre aktiviteter:

Filmværkstedet arrangerer også workshops og seminarer. I løbet af 2016 er det planen, at tilbyde to diplomgivende forløb henholdsvis i at skrive dramaserier og "Producers going pro". 

Endelig kan man se værkstedsstøttede film på SneakBar i Cinemateket.

Årligt budget:

Fonden Filmværkstedet / København støttes i 2016 og 2017 med 6,3 mio. kr. fra Det Danske Filminstitut.

pramilarsen_Foto_kirsten_bi
Prami Larsen, leder af Filmværkstedet / København. Foto: Kirsten Bille

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412