Filmmuseet fylder 80 år

FILMARV. Torsdag den 11. november er det 80 år siden, at Danmark fik et filmmuseum. Hvor ligger det i dag? Og hvad kan man se?

Den fulde historie

Filmmuseet blev grundlagt 11. november 1941 og udgjordes af filmarkiv, bibliotek, udklipsarkiv, billed- og plakatarkiv samt biograf (senere Cinemateket). I dag er Filmmuseet en del af Det Danske Filminstitut med adresse i Gothersgade, København.
 

Filmmuseet blev etableret 11. november 1941. De første mange år rykkede museet rundt på skiftende adresser i og omkring København, men i 1966 landede man i St. Søndervoldsstræde, hvor det lå i 3 årtier. Siden stiftelsen har museet haft til opgave at indsamle og bevare den danske filmarv samt formidle viden om filmhistorie, filmkunst og filmkultur. I dag er de museale forpligtelser og aktiviteter indlemmet i Det Danske Filminstitut, Det er stadig Filminstituttets fornemste opgave – og i dag når vi takket være en teknologi, som ingen havde drømt om for 80 år siden, ud til en meget større brugerskare.

Indsamling og filmvisning

Efter de første år med etablering og konsolidering kunne Filmmuseet midt i 40’erne præsentere en samling bestående af 190 filmtitler, 160 bøger og 12.000 avisudklip ordnet i mapper. I dag ligger der omkring 45.000 unikke film på Filmarkivets klimasikrede hylder i Glostrup og Store Dyrehave uden for Hillerød. Biblioteket i Gothersgade har 70.000 bøger til udlån, over 2½ mio. avisudklip og et hav af særsamlinger på fjernarkiv samt et Videotek til fri afbenyttelse. Billed- og Plakatarkivet tager vare på mere end 2½ mio. fotos og 23.000 plakater. 

Brug Filmmuseet i dag

Der er mange muligheder for at besøge Filmmuseet i dag – både fysisk og online. Få overblikket:

Filmmuseet fik sin egen biograf i 1949, og siden da har kerneydelsen været at vise film fra hele verden. I dag udbyder Cinemateket stadig et mangfoldigt program af filmserier til en voksende skare af filminteresserede biografgængere i Gothersgade. Filmene præsenteres, debatteres og iscenesættes i langt højere grad til et oplevelseslystent publikum. Der er inden for de seneste år åbnet filialer rundt omkring i landet, og der er samarbejder med et hav af interessegrupper og festivaler.

Fra København til hele landet

I dag er det meget sjovere at være ’filmmuseum’, fordi vi kan nå ud til rigtig mange mennesker – takket være digitalisering / digital pligtaflevering, web og de sociale medier. Vi er stadig meget glade for de besøgende, der kommer i Gothersgade og ser film, låner bøger og researcher i samlingerne. Men den store udbredelse sker på web. Billeder, plakater og filmprogrammer beriger Filmdatabasen og gør filmhistorien levende. Man kan stifte bekendtskab med dansk films store auteur Carl Th. Dreyer på www.carlthdreyer.dk.

Kosmorama – Filmmuseets tidsskrift, som er udkommet siden 1954 og videreført af Filminstituttet – er blevet et online-magasin, hvor artiklerne krydres med dokumenter, billeder og filmklip fra samlingerne. De gamle numre er blevet digitaliseret og ligger tilgængelige på www.kosmorama.org som en fantastisk ressource for filminteresserede.  Derudover har DFI fået sin egen forskningsenhed, der varetager og koordinerer Instituttets forskning. Enheden udfører forskning og medvirker til at facilitere, formidle og tiltrække finansiering af både egne og eksterne forskningsprojekter.

På streamingsitet Danmark på film finder man mere end 2000 dokumentariske film fra og om Danmark – gratis og til glæde for alle på www.danmarkpaafilm.dk. Sidste nye skud på stammen er streamingsitet www.stumfilm.dk. Her vil man inden for de næste par år kunne se samtlige overlevende stumfilm fra 1906-1928, godt 400 i alt, når vi er færdige med at digitalisere. 

Således er det københavnske filmmuseum blevet hele Danmarks.