Talenter og faglighed på nyt PIX og BUSTER

INTERVIEW. CPH PIX og BUSTER er fusioneret og bliver 27. oktober til 9. november første gang afholdt i sin nye form. Festivalchef Jacob Neiiendam fortæller om, hvad fusionen betyder for de to festivalprogrammer og om PIX' stigende fokus på danske talenter. 

På torsdag slår CPH PIX og BUSTER dørene op i fællesskab for første gang. De to spillefilmfestivaler for henholdsvis voksne og børn fusionerede sidste vinter som del af en omstrukturering af De Københavnske Filmfestivaler, som først og fremmest blev sat i gang for at flytte datoerne for CPH:DOX, der har ligget meget tæt på Europas største dokumentarfestival IDFA i Amsterdam.

Filmen går jo i stå, hvis der ikke er nogle, der prøver noget andet. Og det er alt andet lige nemmere at eksperimentere, når der ikke er alt for mange penge på spil.

"Min holdning har altid været, at hvis det var nødvendigt for DOX at flytte datoer, så måtte vi også ændre vores, for vi kan ikke have de københavnske festivalers to største aktiviteter liggende lige op af hinanden. Og hvis PIX skulle flyttes til efteråret, hvor BUSTER også ligger, så ville det give god mening at samproducere de to spillefilmfestivaler, der alligevel har meget til fælles," fortæller festivalchef for CPH PIX Jacob Neiiendam.

Fakta

Anbefalinger

Det ser Jacob Neiiendam frem til på CPH PIX:

Raw, som er i konkurrencen, er en virkelig stærk debut af en kvindelig instruktør og har et helt andet take på at finde sig selv blandet med horror.

Shelley, den nye danske film af Ali Abbasi, har vi også i konkurrencen. Den har også horror-elementer, men er en helt anden type film. En artfilm, der bruger gyserfilm til at højne sin indvirkning på publikum.

Juho Kuosmanens finske crowdpleaser The Happiest Day in the Life of Olli Mäki, som har vundet et hav af priser på alle festivaler, den har været på siden Cannes. Den er i vores publikumskonkurrence. I det hele taget er der mange stærke titler i publikumskonkurrencen, ikke mindst fra Norden – som Johannes Nyholms svenske The Giant og Gudmundur A. Gudmundssons islandske Heartstone.

Ulrich Thomsens filmdebut In Embryo, som er en meget americana-film optaget i LA. Det er en god klassisk noir.

Se programmet for PIX.

De Københavnske Filmfestivaler

Spillefilmfestivalen CPH PIX og børnefilmfestivalen BUSTER fusionerer til en ny fiktionsfestival, som finder sted for første gang fra 27. oktober-6. november 2016.

Besøg festivalens hjemmeside.

De københavnske filmfestivaler tæller desuden dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, som springer et år over og løber af stablen næste gang den 16.-27. marts 2017.

Derudover viser biografklubben DOXBIO dokumentarfilm året rundt i hele landet.

Efterårets sidste DOXBIO-film er Max Kestners "Amateurs in Space" og Christoffer Dreyers "Den sidste tid", som har premiere henholdsvis den 2. og 16. november.

Dertil vises "The War Show" som en ekstra film i udvalgte biografer den 26. oktober.

Inspirationen til en fælles festival for børn, unge og voksne kom specielt fra Berlinalen, der har en stor sektion med børne- og ungdomsfilm på linje med festivalens øvrige programmer. På samme måde har den københavnske festivalledelse valgt at inkorporere weekendernes familieprogram i det almindelige PIX-program.

 

Mindre gøgl, mere faglighed

Skoletilbuddene, der ligger på hverdage og traditionelt har trukket omkring 75 procent af BUSTERs publikum, har til gengæld fået et særskilt program og en mere målrettet kommunikation i forhold til tidligere, hvor skoler og familier modtog samme katalog. Det er sket efter en række brugerundersøgelser med lærere, der efterlyste "mindre gøgl og mere faglighed".

"Det kom ikke rigtigt bag på os, men det var interessant at få det skåret ud i pap. De er fuldstændig ligeglade med musik og sjov og ballade, men værdsætter, at de kan bruge filmene fagligt. Som konsekvens har vi skærpet fagligheden i vores kommunikation ved f.eks. at præsentere filmene efter klassetrin, fag og emneord og sørge for at ledsage langt de fleste film med faglige oplæg. Sjov og ballade er der til gengæld plads til i familieprogrammet – her er det ikke faglighed, men den gode oplevelse, der er i centrum," siger Neiiendam.

"Vores arbejde har handlet ekstremt meget om kommunikation. Kernen i BUSTER er stadig kvalitet og diversitet i filmudbuddet, men hvis ikke vi forstår at gøre filmene interessante for publikum, kan alt det arbejde, vi laver for at finde de gode film, være lige meget." 

 

En bred vifte af filmalternativer

Kernen i CPH PIX er også uændret: At tilbyde publikum en bred vifte af film, de ellers ikke har mulighed for at se i biografen: Gode independentfilm med et usikkert dansk biografliv, kunstnerisk stærke arthousefilm fra hele verden og en præsentation af unge talenter.

"For os handler det om at udbrede kendskabet til film over en bred kam. Vi sidder måske med den bredeste filmsmag overhovedet, fordi vi kan plukke fra Korea-zombiehylden til de smalleste tjekkiske eller filippinske arthousefilm. I vores medieverden er der jo tusindvis af film at vælge imellem, og VOD-platformen har ikke gjort det lettere. Vores arbejde består i at se filmene igennem, fremhæve de mest interessante og give publikum en hjælpende hånd til at finde ud af, hvorfor man skal vælge den her film frem for en anden. Vi skal ikke 'sælge' filmene, men være ærlige over for publikum omkring, hvad det er for en film. Vi laver jo ikke festivalens for vores skyld, men for publikums – og selvfølgelig for filmskaberne, som i høj grad har brug for en festivalplatform for overhovedet at have en chance for at møde publikum," siger Jacob Neiiendam.

Det gælder i særlig grad de unge danske talenter, der i stigende grad har sværere ved at slå igennem på det almindelige biografmarked.

"Siden vi lavede den første PIX, har det været et mål at give det uetablerede miljø en platform i Danmark. Dengang var der ikke særligt mange film, der blev produceret udenfor, men vi kunne se, at der var ved at ske noget. I dag er det vendt fuldstændig på hovedet. Produktionen af film i det uafhængige miljø er eksploderet, og i år står vi med 10 titler, der er lavet uden for det etablerede miljø og reelt ikke har en plan for distribution. Desværre er det også blevet sådan, at ret etablerede selskaber står med film uden udsigt til et biografliv. Biografmarkedet har udviklet sig på en måde, hvor de små danske film bliver målt og vejet på samme måde som udenlandske film, og publikumspotentialet er simpelthen for småt til at retfærdiggøre de dyre traditionelle biograflanceringer.

En tilbagevendende diskussion er jo, om de skal have et liv i biografen. Det skal de jo ikke nødvendigvis. Men jeg vil argumentere for, at det er meget federe at se en film i biografen end at se den derhjemme, fordi man ser den sammen med andre mennesker. Det behøver ikke være fem visninger om dagen. Eventvisninger rundt i landet giver rigtig god mening til de mindre formater, og en film kan på den måde have et langt liv, som desværre er de færreste film bliver forundt for tiden - for hvis de ikke performer lynhurtigt, ryger de ud igen. På PIX vil vi gerne give de film en chance for at møde publikum og hjælpe dem til at generere en opmærksomhed, som de får gavn af, når de f.eks. bliver vist på tv."

 

Modige debutanter

I år består programmet New Danish Talents af 13 debutfilm, flere end nogensinde. Fire af dem, Puk Grastens "37", Ali Abassis "Shelley", Christian Tafdrups "Forældre" og Morten BH's "Anti" er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut, fra enten New Danish Screen og low budget-ordningen. Resten er produceret uden for systemet.

Jacob Neiiendam glæder sig over de unge instruktørers mod og skaberlyst i og uden for det etablerede miljø. Film på små budgetter er essentielle for filmens kunstneriske udvikling, hvor antallet af solgte biografbilletter ikke bør være "det eneste saliggørende". "Filmen går jo i stå, hvis der ikke er nogle, der prøver noget andet. Og det er alt andet lige nemmere at eksperimentere, når der ikke er alt for mange penge på spil," siger han.

"Det er befriende at se, at det er nogle meget uprøvede kræfter, der kaster sig over de lange film. På godt og ondt. Flere af dem har ikke nogen synderlig uddannelse bag sig, men finder alligevel modet til at kaste sig ud i det. Jeg synes, der er mange, der tager nogle imponerende første spring – og nu har de et visitkort, der gør, at de måske kan komme hurtigere i gang med deres karriere."