Lille, vågen og verdensvendt

PROFIL. Produktionsselskabet Snowglobe er repræsenteret på dette års festivaler i Venedig og Toronto som koproducent på blandt andet den mexicansk-danske spillefilm "The Untamed" – en titel, der måske meget godt beskriver de tre unge stiftere. Filmen har verdenspremiere i Venedig.

vertical-snowglobe_450

Katrin Pors, Mikkel Jersin og Eva Jakobsen grundlagde deres selskab Snowglobe i august 2015.

I et baldret og besjælet tidligere industrikvarter på Refshaleøen i Københavns havn ligger en nedlagt brandstation. Her har tre ildsjæle til huse.

Produktionsselskabet Snowglobe blev stiftet for et år siden af Eva Jakobsen, Mikkel Jersin og Katrin Pors. Deres gennemsnitsalder på blot 36 står i kontrast til den patina, der hersker i de rå lokaler, fra de delvist afskallede vægfliser til den smukt ramponerede lædersofa ved endevæggen. 

Hylderne prydes af et arsenal af rosévin. "Vi rækker ud efter verdensherredømmet og er klar til fremtidens fester," siger Mikkel Jersin med et glimt i øjet. 

Navnet Snowglobe henviser til selskabets nordlige, skandinaviske beliggenhed og til dets globale orientering, men også til snekuglen som en magisk miniverden, der både er statisk og dynamisk. 

"Man har jo en model for, hvordan man laver film – men snefnuggene falder så at sige aldrig på samme måde to gange," forklarer Katrin Pors. 

The-Untamed_fall
"The Untamed". Foto: Manuel Alberto Claro, Martin Escalante

Det starter med stemmen 

Snowglobe er koproducenter på "The Untamed", instrueret af mexicanske Amat Escalante. Filmen får verdenspremiere i hovedkonkurrence på Venedig Film Festival og skal siden møde sit første nordamerikanske publikum på festivalen i Toronto. 

"The Untamed", der er en fabel med ikke-professionelle skuespillere i alle roller, vil dele vandene, forudser Katrin Pors. Men filmen har den bomstærke instruktørstemme, som selskabets tre stiftere alle tænder på. Et andet dugfriskt eksempel er det bulgarsk-dansk koproducerede drama "Godless" af debutanten Ralitza Petrova. Filmen er Snowglobes første premierefilm og er kommet flyvende fra start, med hele tre priser hjemtaget fra Locarno Filmfestivalen for nylig, inklusive den prestigefyldte hovedpris Den gyldne Leopard. 

"De fleste af de instruktører, vi producerer eller koproducerer for, laver film, som man enten kan lide eller ikke lide. Nogle er mere tilgængelige end andre, men dér har vi en klar tendens," siger Pors. 

"Ja, vi er mest til instruktører, der har deres helt eget filmsprog," siger Mikkel Jersin. 

"Men af og til diskuterer vi også, om et projekt skal hives lidt mere i kommerciel retning," supplerer Katrin Pors.

"Kunstnerisk integritet er essentielt for os," siger Eva Jakobsen. "At et projekt er kommercielt og rammer bredt, er jo ikke ensbetydende med lavere kvalitet. Vi ønsker, at vores film bliver set af så mange som muligt, nationalt og internationalt. Det er ret udfordrende at distribuere arthousefilm i et overmættet marked, så det er noget af det, vi fokuserer på: nye distributionsveje, skarp kommunikation og en ligeså skarp forståelse af publikum." 

Risiko forpligter 

Mikkel Jersin er som den eneste af de tre udklækket fra Den Danske Filmskole. Eva Jakobsen lærte faget på de to toneangivende danske selskaber Zentropa og Nimbus, mens Katrin Pors har gået på filmskole i Cuba. 

Og der er styrke i den forskellighed, forklarer Jersin.

"Vores vidt forskellige veje ind i filmbranchen har givet os et kæmpestort netværk, og derfor kan vi finansiere film på mange forskellige måder. Vi kan bidrage med støtte på flere fronter – fra at give en film biografdistribution i Frankrig til at finde en salgsagent til et vanskeligt projekt. Vores store netværk gør, at vi har tjenester 'i banken' nærmest over hele verden," siger han og tilføjer med et grin: "Men vi skylder så også tjenester over hele verden."

De tre producere tilstræber en mere smidig og fleksibel tilgang til produktion end den traditionelle. Og det ses helt konkret på selskabets arbejdsmetoder.

"Med lave faste udgifter og en lille stab kan vi hurtigt skifte kurs," siger Mikkel Jersin. "Vi kan starte projekter op hurtigt og uden at skulle ansætte ekstra mandskab – og lægge et projekt ned, uden at det betyder fyringer."

"Vores mulighed for hurtige beslutninger hænger også sammen med, at vi er hundrede procent uafhængige og selvejede," siger Eva Jakobsen. "At vi dermed også selv løber risikoen, forpligter os til at skrue projekternes økonomi virkelig fornuftigt sammen."

Næste sommer skal Snowglobe, på mikrobudget, optage danske Josefine Kirkeskovs spillefilmdebut "Lifeboat" på en båd i Kroatien.

"En af vores målsætninger er at finde nye måder at producere billigt på," fortæller Eva Jakobsen. "Med 'Lifeboat' får vi, med støtte fra Filminstituttets talentstøtteordning New Danish Screen, mulighed for at eksperimentere med et helt stramt optagekoncept. Det er både kreativt udfordrende og økonomisk nødvendigt. 

GuldleopardPiazzaGrande
"Godless"-instruktør Ralitza Petrova med sin Gyldne Leopard i Locarno.

Fra Latinamerika til Asien

Katrin Pors har mange års erfaring fra Latinamerika. Vi europæere kunne lære en hel del af deres måde at producere film på, synes hun. 

"I de latinamerikanske lande, der ikke har en veletableret filmindustri, laver man kun film, hvis man virkelig har noget på hjerte. I Columbia, der er på vej op som filmnation, får måske seks film om året offentlig støtte – i et land med knap 50 millioner indbyggere. Derfor bliver der ofte tænkt ud af boksen både produktionsmæssigt og økonomisk. Jeg elsker den latinamerikanske energi og iver efter at få tingene til at ske trods alle odds. 

Snowglobes filmkikkert spejder dog også mod øst. Mikkel Jersin deltog for nylig i en international producer-workshop med det formål at søge asiatisk partnerskab til en dansk hovedproduktion om det legendariske hospitalsskib Jutlandia, der i 1950 sejlede til Korea for at komme de nødstedte til undsætning under Koreakrigen. Filmen skal instrueres af Kasper Gaardsøe. 

"Hvis vi kan få store koreanske stjerner med, kan filmen appellere til koreanere i hele verden. Men vores hovedambition med denne film er i sidste ende at lave en historie, der fungerer optimalt for et dansk publikum. Så de kreative, fortællemæssige hensyn trumfer på den måde de finansielle."

Og en historie om ildsjæle og idealister, der drager ud i verden til fjerne kyster – ja, det virker vel egentlig som et ret oplagt projekt for et selskab som Snowglobe.

Efterårets festivaler 2016

/ Venedig, Toronto, San Sebastian

6 priser på Venedig Filmfestivalen

6 priser på Venedig Filmfestivalen

12.09.16VENEDIG. Årets filmfestival i Venedig kastede to priser af sig til danske film og yderligere fire til en mexicansk, en svensk og en kroatisk film, der er blevet til med dansk finansiering og assist...
Venedig-priser til The War Show og Heartstone

Venedig-priser til The War Show og Heartstone

09.09.16VENEDIG. Danske film og filmfolk har vundet ikke mindre end tre priser på filmfestivalen, endnu før hovedkonkurrencens priser er uddelt.Filmtilknytninger: The War Show - venner i krig 97219. Heart...
Livets søde sommer

Livets søde sommer

09.09.16INTERVIEW. Rasmus Heisterberg debuterer som instruktør med "I blodet", hvor han genbesøger ungdomslivets følelser og svære valg. Filmen har lørdag den 10. september verdenspremiere på Toronto Inter...
Lille, vågen og verdensvendt

Lille, vågen og verdensvendt

05.09.16PROFIL. Produktionsselskabet Snowglobe er repræsenteret på dette års festivaler i Venedig og Toronto som koproducent på blandt andet den mexicansk-danske spillefilm "The Untamed" – en titel, der må...
Insekter på tusinde måder

Insekter på tusinde måder

31.08.16INTERVIEW. Andreas Johnsens dokumentarfilm "BUGS" tager os med på en gastronomisk rejse til syv lande på fem kontinenter, hvor insekter står højt på menukortet. Den havde verdenspremiere i april i...
Premiere på Heartstone i Venedig og Toronto

Premiere på Heartstone i Venedig og Toronto

30.08.16VERDENSPREMIERE. Gudmundur A. Gudmundssons dansk-islandske debutspillefilm får  verdenspremiere på Venice Days 1. september, og blot ti dage senere har den nordamerikansk premiere i Toronto-festiva...
Premiere på The War Show

Premiere på The War Show

29.08.16INTERVIEW. "The War Show", der vandt hovedprisen på Venice Days, får dansk biografpremiere den 26. oktober. I den anledning genudgiver vi dette interview med filmens danske instruktør Andreas Dalsg...
I blodet og Heartstone til Toronto

I blodet og Heartstone til Toronto

23.08.16TORONTO. Rasmus Heisterbergs debutspillefilm "I blodet" får verdenspremiere på Torontos internationale filmfestival i serien Discovery sammen med Gudmundur A. Gudmundssons dansk-islandske "Heartsto...
Tre store priser til Godless

Tre store priser til Godless

15.08.16Den bulgarsk-danske spillefilm "Godless" vandt hovedprisen, Prisen for bedste skuespillerinde og Den økumeniske jurys pris på filmfestivalen i Locarno i Schweiz.Filmtilknytninger: Godless 97286. E...
To danske dokumentarer til Toronto

To danske dokumentarer til Toronto

09.08.16FESTIVAL. En personlig beretning fra Syrien er kernen i Andreas Dalsgaard og Obaidah Zytoons "The War Show", mens Brian McGinn og Rod Blackhurst sætter spot på et varmt medienavn i "Amanda Knox". B...
Efterårets festivaler 2016

Snowglobe

Produktionsselskab etableret i august 2015 af producerne Mikkel Jersin, Katrin Pors og Eva Jakobsen. Selskabet har en stærk international profil og debuterede med deres første film, Ralitza Petrovas bulgarsk-danske "Godless", på Locarno Filmfestival, hvor den vandt hele tre priser, inklusive for bedste film.

Koproduktioner

"Godless" af Ralitza Petrova

Locarno: vinder af bedste film (Den Gyldne Leopard), bedste kvindelige skuespiller og den økumeniske jurys pris

Sarajevo: vinder af juryens særpris og bedste kvindelige skuespiller

"The Untamed" af Amat Escalante

Udtaget til festivalerne i Venedig (verdenspremiere), Toronto, San Sebastian

"Thelema" af Joachim Trier (i præproduktion)

Danske spillefilm i udvikling

"Jutlandia" af Kasper Gaardsøe

"Suicide Tourist" af Jonas Arnby

"Western Arabs" af Omar Shargawi

"Brakland" af Martin Skovbjerg

"Lifeboat" af Josefine Kirkeskov

"Orthons helte" af Ask Hasselbalch

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412