Oplev Jon Bang Carlsens film i hele landet

RETROSPEKTIV. Fra den 15. september er det muligt at opleve en række af Jon Bang Carlsens film i biografer landet over. Filmvisningerne leder frem til premieren på hans nyeste film "Déjà Vu" den 22. september.

En_rig_mand_450px

Udvalgte biografer landet over viser en retrospektiv over Jon Bang Carlsens film. Her ses et screengrab fra "En rig mand". Foto: Jon Bang Carlsen

Jon Bang Carlsen har siden 1970'erne lavet mere end 40 film med den særegene metode, han selv benævner "iscenesat dokumentarisme", der blander greb fra dokumentar og fiktion.

Hans nye film, "Déjà Vu", er et autobiografisk værk, fortalt gennem billeder og klip fra Bang Carlsens mange film. Han siger selv om filmen:

"Jeg har i min seneste film "Déjà Vu" kylet alle mine tidligere film i en stor gryde og kogt dem i månedsvis for nå ind til essensen i min snart halvtredsårige opdagelsesrejse gennem en lang række dokumentariske såvel som fiktionelle verdener."

Filmen blev for nylig præsenteret på shortlisten til European Film Awards, hvor den har mulighed for at vinde prisen European Documentary 2016.  

Retrospektiv

En række biografer landet over stiller samtidigt skarpt på Jon Bang Carlsens værk i retrospektive programmer med forskellige arrangementer, herunder snigpremiere og instruktørbesøg. Til disse arrangementer har Jon Bang Carlsen, sammen med udvalgte gæster, samtaler i forlængelse af de viste film.

Første arrangement foregår i Øst for Paradis i Aarhus, der afholder snigpremiere på "Déjà Vu" den 15. september kl. 17, hvor Jon Bang Carlsen gæster biografen. Samme dag afholder Nicolai Bio i Kolding Open Air visning af filmene "En rig mand" og "Før gæsterne kommer" fra kl. 21.00.

De deltagende biografer er: Øst for Paradis (Aarhus), Nicolai Bio (Kolding), Biffen Nordkraft (Aalborg), Tisvilde Bio og Cinemateket. Find flere informationer på biografernes hjemmesider.

"Déjà Vu" er månedens dokumentarfilm i Cinemateket, hvor den vises første gang den 22. september. Filmen kan desuden opleves løbende i de øvrige medvirkende biografer og vises dagligt i Øst for Paradis og Nicolai Bio efter premieren.

Jon Bang Carlsen i Cinemateket

Cinemateket viser et udvalg af Bang Carlsens film, og afholder tre filmaftener, hvor instruktøren taler med en inviteret gæst.

18. september
"Hotel of the Stars" efterfulgt af en samtale med instruktør Joshua Oppenheimer. (Samtalen foregår på engelsk.)

20. september
"Før gæsterne kommer" efterfulgt af en samtale med Søren Ryge.

22. september
"Blinde engle" introduceret af en samtale med forfatter Lars Movin.

Se alle forestillinger i Cinematekets serie her.

Mellem den 11. og 30. oktober vil det desuden være muligt at opleve en række af Jon Bang Carlsens film i Cinematekets "Walk-in-Bio, helt gratis. 

Se programmet for Walk-in-Bio.

Trailer til "Déjà Vu"

Déja Vu - trailer from Det Danske Filminstitut on Vimeo.

Filmcentralen

Hvis du ikke har mulighed for at se filmene på det store lærred, findes en perlerække af Jon Bang Carlsens film frit tilgængeligt på filmcentralen.

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412