Af Helene Navne
De unge drikker mindre. De ryger mindre. De debuterer senere seksuelt og lever mere sundt. Men de er stressede – de har de seneste år nærmest internaliseret konkurrencestaten og tænker hele tiden på at præstere. Det viser flere undersøgelser, forklarer Kenneth Salomonsen fra Ungdomsbureauet. Han konkluderer:
"Hvordan laver man underholdning til en generation, der på den ene side er røvkedelig og på den anden side er stresset? Det glæder jeg mig til at se jeres bud på."
Ungdomsbureauet har i eget regi lavet flere undersøgelser blandt unge, og Kenneth Salomonsen henviser også til undersøgelser fra SFI og andre. Han taler til flere end 240 branchefolk, der har takket ja til at deltage i et seminar på Det Danske Filminstitut om unge og deres medievaner.
En ung pige i publikum tager ordet og takker ham dybfølt for at sætte ord på det pres, hun genkender i sin generation. Om at fremstå perfekt – om at pleje sit CV og få gode karakterer.
"Mens du talte, nikkede jeg, så jeg til sidst tænkte, mit hoved ville falde af. Bare du ville komme ud og sige de her ting alle steder," siger hun.
Senere bliver der talt om unge innovatører fra Generation Z. Det er dem, man skal have fat i, hvis man vil lave noget, der skaber trends, bliver der sagt. Det er dem, der når ud på de sociale medier.
Tanja Hall fra Fremtidsfabrikken præsenterer to unge filmkunstnere: En fyr, der hellere vil rejse verden rundt og opleve, så han senere har noget at lave film om, end at gå på Filmskolen ("Jeg har større ambitioner," sagde han). Han viser en film om, at hans venner ikke er stressede, når de har travlt. Kun hvis de laver noget, de ikke brænder for og ikke kan se en ide med.
Tanja Hall præsenterer også en pige, der fik til opgave at lave en film om en handicappet pige, men nægtede at fokusere på noget så overfladisk som det.
"Jeg var sammen med hende i ti minutter, så gik hendes handicap i opløsning for mig, og så var det meget mere interessant for mig, hvem hun er som person".
De unge er innovative. De unge er komplekse. De unge er intolerante overfor intolerance. Generation Z er ikke homogen. Generation Z vil brænde for det, de laver.
Personligt og ærligt
Ned ad trappen kommer seks unge kvinder med bagerkasser på hovederne.
"Nu har I brugt en halv dag på at sætte os i kasser – nu springer vi ud af dem," siger en af dem. De voksne fotograferer og griner, mens de seks unge, tager kasserne af hovederne. En af dem hedder Sara og er redaktionschef for et nyt netmagasin SEIN, der efter planen går i luften med daglige publiceringer af fortællinger lavet af unge til unge.
Sara fik ideen efter at have fulgt det amerikanske netmagasin Rookie, indtil hun blev bevidst om, at det netværk hun der fandt, var smertefuldt langt væk i USA. Men så var ideen nærliggende: Hvorfor ikke lave sit eget magasin og netværk her i Danmark? Og det projekt bliver der så arbejdet på nu med et manifest, der lyder: Et rum, hvor man omfavner og hylder ungdommen, Et fællesskab, Fra unge til unge, Kvalitet, Den uperfekte virkelighed og Multimedie.
Hver af de seks kvinder på scenen – og en fyr, som vi ser på et videoklip – er i redaktionen på SEIN, og de præsenterer hvert sit klip med lyd, fotos eller film. Små personlige historier: Om ensomhed læst op fra folkeskoletidens dagbog med gråd i stemmen. En fotoserie med selvportrætter af en krop, der modigt og trodsigt vil accepteres i alle perspektiver, også når den viser sig, som vi ikke er vant til at se den og ikke er vant til at ønske at se den. En ung kvinde med tørklæde, der har ledt efter et sted at skrive, hvor hun ikke bliver bedt om at forholde sig til sin brune hud, sit tørklæde, integrationsdebatten. Hun læser op om tidsånd, langsomme tanker, tro og opdagelse. En rejseblog. En dansende hjemløs. Musik. Billeder. Fortællinger. Publikum klapper med armene over hovederne. Rørte. Opmuntrede.
"De bliver store", siger den næste oplægsholder, Benjamin Kürstein. Han kommer fra Vice, der har et godt tag i Generation Y – dem, der lige er lidt ældre end Z'erne. Hans forklaring på Vice's succes hos unge medieforbrugere er: Det skal være ærligt. Alle historierne skal bidrage med forståelse, bidrage med empati.
"Der er ikke noget, vi ikke kan lave historier om. Det er, hvordan vi fortæller dem. Hvis historiefortælleren er interesseret i historien, viser al erfaring, at det virker. Vi laver ting, der interesserer os, og vi laver det ordentligt", siger han. En anden erfaring, Vice kan bidrage med, er at 80% af deres brugere kommer til dem direkte fra sociale medier.
De unge stemmer
Nikolaj er 19 år og en del af et inviteret ungepanel, der fortæller om sine medievaner. Han kan lide historiske autentiske dramaer. Som serien "Grand Hotel", som han ser på Netflix.
"Det er en serie, der har karakterer, jeg kan identificere mig med", siger han. Ikke som i de danske komedier, hvor han mener, at karaktererne ofte er forcerede og hule. Nikolaj ser også "Looking", en HBO-serie, som følger nogle homoseksuelle mænd på Tinder- og Grindr-dates og i deres liv på godt og ondt.
Vi vil gerne være med, vi vil gerne like det, dele det – føle, vi er en del af det
"Jeg både grinte og græd. Nogle vil sige, den er stereotyp, men jeg kan godt lide, at de gør grin med sig selv. Jeg er selv homoseksuel, og jeg synes, det er sjovt, at man gør grin med fordommene. Det er en måde at aflive dem på. Det er selvironi. Ikke som i Danmark – der griner vi nedad, af andre. Det føles beskidt. Og det bekræfter fordommene", siger han.
Liva er 17 og laver selv ungdoms-tv på Up. Hun kan lide POV-tv, hvor man følger folk i deres liv – i virkeligheden. For et par år siden lavede hun et tv-indslag fra Sydafrika, hvor hendes familie stammer fra, om "born-free" unge i post-apartheidtiden. Hun savner øjenhøjde i udbuddet af medieindhold til unge i Danmark.
"Vi vil gerne være med, vi vil gerne like det, dele det, føle vi er en del af det. Som de gør med den norske serie "SKAM". Her har karaktererne sine egne Instagramprofiler."
Cille er 18, og hun elsker "X-files".
"Jeg blev forelsket i persongalleriet. Jeg ved ikke, hvor relaterbare de er, men der er noget over det at kunne holde af nogle fiktive karakterer, som man bliver inviteret til at kende. Både fordi den strækker sig over lang tid, og fordi der sker en stor character development," siger hun. Og så er der "Stranger Things", Netflix' nyeste retro scifi-serie med masser af referencer til firsernes ikoniske scifi-film. Den elsker Cille også.
Noah er 15, og han har lige set "Captain Fantastic" i biografen. På den ene side, synes han, at det er vildt fedt med noget, der tager ham langt væk fra hans eget liv, men på den anden side savner han programmer, han kan relatere til sin egen hverdag.
Nikolaj læser bøger, digte, romaner. Noah ser fodbold i tv med sin papfar – det er for dyrt at gå i biografen, og det er kedeligt at se flow-tv. Men de indrømmer alle fire, at de ser Bagedysten, Noah ser DR K om Anden Verdenskrig ("Jeg ved godt, det er gammelmands-tv, men det rammer mig altså"), og Nikolaj elsker programmer om dronningen ("Når hun går rundt og viser de ting, hun er stolt af, er hun bare så sød").
Branchefolkene spidser ører. Det er jo lidt forvirrende det her. Panelet med Nikolaj, Cille, Liva og Noah har ikke så utroligt mange fællesnævnere. En ting er de dog enige om: De elsker den norske serie "Skam".
De vælger indhold efter behov
Sarah Chumsky fra analysebureauet Insight Strategy Group taler om unges kognitive udvikling, om sameksistensen af en barnlig, teenagerrebelsk og en voksen side i teenagerens sind. Om en tid, hvor det at undersøge og udtrykke sin personlighed dominerer. En af hendes konklusioner er: "Der findes ikke nogen typisk teenager."
Gruppens research viser, at unge forlanger fuld kontrol over, hvad de oplever i medierne. De vil kunne slukke, når de vil, og der skal ikke være pres for at se noget færdigt. Desuden vil de selv vælge platform, og den de oftest vælger er mobilen. De vælger indhold ud fra deres umiddelbare behov, hvor meget tid, de har, hvem de er sammen med, hvilket humør de er i og ikke efter formatet.