Vindere af Spilprisen 2017

SPIL. Onsdag den 19. april uddelte Producentforeningen Spilprisen til årets bedste danske computerspil ved en event på Nørrebro Teater. Aftenens helt store vinder blev "Inside", der løb af sted med hele fire priser. Se vinderne og de nominerede nedenfor.

Spilprisen 2017 -Årets Spil450_253

Holdet bag "Inside" med prisen for "Årets spil". Foto: Ernst Tobisch.

Der skulle uddeles ni priser da Spilprisen 2017 løb af stablen onsdag aften på Nørrebro Teater. Playdeads "Inside" fortsatte succesåret og modtog hele fire af slagsen - blandt andet for "Årets spil". Spillet har tidligere på året vundet internationale priser til både BAFTA-uddelingen og Game Developers Choice Awards. IO Interactives "Hitman" løb også med to priser for "Bedste spildesign" og "Årets tekniske bedrift".

Der var også priser til blandt andet "Fuzzy House", der tog prisen for "Bedste undervisningsspil", og "Stikbold! A dodgeball adventure", der vandt for "Bedste dansksprogede spil". Begge spil er, ligesom "Inside", støttet af Det Danske Filminstituts Spilordning.

"2016 var på mange måder et særligt godt år for dansk spiludvikling," siger Simon Løvind, Spilordningens redaktør. "Det længe ventede 'Inside' fra Playdead blev en gennemført kunstnerisk succes, men der var andre bemærkelsesværdige udviklinger. IO Interactive eksperimenterede med nyt udgivelsesformat og gjorde deres 'Hitman' til en episodisk udgivelse. 'Subway Surfers' af SYBO & Kiloo lå igen blandt de allermest downloadede spil i verden – men der var også en underskov mindre spil, der skubber til grænserne for, hvad vi forventer at spil kan handle om. Kort fortalt blev 2016 et år, der både viste muskler og stor kreativitet i dansk spiludvikling.”

Årets spil

Hitman, IO Interactive
Inside, Playdead
Stikbold! A Dodgeball Adventure, Game Swing 

Bedste spildesign

Hitman, IO Interactive
Inside, Playdead
THOTH, Carlsen Games

Årets tekniske bedrift

Bombshell, Interceptor Entertainment
Forced Showdown, BetaDwarf
Hitman, IO Interactive
Inside, Playdead
Rad Rodgers, Interceptor Entertainment

Bedste dansksprogede spil

Lego Ninjago: Wu Cru, Cape Copenhagen
Stikbold! A Dodgeball Adventure, Game Swing
Utopia 9 - A Volatile Vacation, Whalegun

Årets kunstneriske bedrift

Inside, Playdead
La Petite Mort, Loveable Hat Cult
Lost Tracks, The Animation Workshop

Bedste lyddesign

Hitman, IO Interactive
Inside, Playdead
Lost Tracks, The Animation Workshop
Tales from the Void, Portaplay
THOTH, Carlsen Games

Bedste undervisningsspil

Apollo Null, Jesper Hyldahl Fogh
Coding Pirates, CP Games
Fuzzy House, Fuzzy House ApS

Bedste visuelle design

Bombshell, Interceptor Entertainment
Hitman, IO Interactive
Inside, Playdead
Lost Tracks, The Animation Workshop
Stikbold! A Dodgeball Adventure, Game Swing

Bedste showcase

Colorave, Anne Clausen og Simon Stålhandske
Lost Tracks, The Animation Workshop
Picoban, Jesper Brun Halfter

Spilordningen

Formålet med Spilordningen er at styrke computerspil som kulturbærende medie og at sikre bedre udviklings- og vækstbetingelser for danske spil. 

Støtten kan gives til:

Ideudvikling (Max. 75.000 kr.) 

Projektudvikling (Max. 1.500.000 kr. dog max. 60% af budget)

Læs mere om Spilordningen.

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412