Skønheden i det fandenivoldske

INTERVIEW. Annika Bergs debutfilm "Team Hurricane" hylder teenagepiger, der tør være højlydte, vulgære og sårbare. Kvinder i alle aldre lægger alt for meget låg på sig selv, mener instruktøren. Filmen kan ses herhjemme fra 11. september ved eventvisninger i CinemaxX, og allerede 5. september har den verdenspremiere som en del af Venedig Filmfestivalens "kritikeruge" med film udvalgt af de italienske filmkritikere. 

Team-Hurricane-450

"Team Hurricane". Foto: Louise McLaughlin

I en gymnastiksal på en ungdomsklub smider en teenagepige mad ud over gulvet. Med duoen Smerz' bastunge popnummer "Because" på soundtracket ser vi i skarpt fugleperspektiv og fast motion mel, dressing, rødbeder, salat, flødeboller og vandmelon danne et kaotisk og farverigt mønster, som pigen grinende fordeler med kyndig hånd, mens veninderne jubler fra bænken.

Med filmen ville jeg gerne undersøge noget, der ikke er perfekt: unge piger, der larmer, er klodsede og vulgære eller siger forkerte ting på de forkerte tidspunkter.

Seancen afbrydes af en pædagog, der træder ind ad døren: "Hvad fanden er der sket her? Hvad er det?" "Dadaisme. Det er sådan antikunst," forklarer en af pigerne. "Er det ikke voldfedt?" "Nej, tænk, det synes jeg faktisk ikke," svarer pædagogen irriteret.

Scenen fra Annika Bergs debutspillefilm "Team Hurricane" om otte teenagepigers sommer i en ungdomsklub indkapsler filmens budskab: Piger blomstrer, når de får lov til at larme, eksperimentere og have det sjovt uden at lægge bånd på sig selv. Berg beskriver filmen som en "punk chick flick", hvor målet er at se det smukke i det upolerede. Som madkunst eller som teenagepiger, der råber op og er "for meget".

"Med filmen ville jeg gerne undersøge noget, der ikke er perfekt: unge piger, der larmer, er klodsede og vulgære eller siger forkerte ting på de forkerte tidspunkter. Jeg begyndte selv i teenageårene at blive kontrolleret og censurere mange sider af mig selv, som jeg ikke brød mig om eller syntes var pinlige. Jeg blev meget selvbevidst og havde en følelse af at fylde for meget. Den følelse tror jeg, mange kvinder har."

Instruktøren mener, at det er farligt at undertrykke eller skamme sig over sit autentiske jeg.

"Jeg tror, at hvis man ikke kommer af med de aggressioner, man hele tiden oplever som menneske, begynder man at rette volden mod sig selv. Det er vigtigt at have nogle ventiler."

Æstetikken i rynket hud og teenagekejtethed

Annika Berg tog afgang fra Den Danske Filmskole i 2015 med filmen "SIA", et poetisk og dokumentarisk portræt af en 93-årig kvindes måske sidste dag hjemme i en spraglet herskabslejlighed.

For Berg handlede arbejdet med filmen blandt andet om at bearbejde sin egen æstetik, præget af de ungdomsidealiserende billeder, vi alle sammen bliver bombarderet med, og finde skønheden i alderdommen. Jo mere hun kiggede på Sia, des smukkere fandt hun teksturen i hendes hud. På samme måde tvang hun sig under forberedelserne til "Team Hurricane" til at se videooptagelser af sig selv som teenager.

"Det var virkelig ubehageligt at kigge på mig selv. Jeg syntes, jeg var vildt irriterende og loud. Men lige pludselig kunne jeg se skønheden i den energi og fandenivoldskhed, jeg så, og kom til at føle en kærlighed til den. Jeg tror på, at man skal vælge sit eget udtryk og dyrke den. Jeg håber, at de piger, der ser filmen, vil blive inspireret til at være sig selv," siger Berg.

De otte piger, der spiller med i filmen, er i den grad værd at lade sig inspirere af, mener hun. Instruktøren har fundet pigerne på sociale medier og samlede på baggrund af videoopgaver, casting og workshops sit hold af udtryksfulde piger med kunstnerisk begavelse. Filmen er fremkommet som en blanding af Bergs egne erfaringer, pigernes input og de dynamikker, der opstod mellem dem indbyrdes og mellem dem og instruktøren. For at gøre dialogen autentisk, skrev Berg ikke replikker, men lod pigerne tale i deres eget sprog. Filmen viser pigerne have det sjovt, men også diskutere tunge emner som spiseforstyrrelser, depression og selvhad.

"Vi talte meget i skabelsesprocessen om, at vi alle skulle være modige og vise vores egen sårbarhed," fortæller hun.

"Jeg tror, man får mest selvsikkerhed ved at finde æstetikken i sin egen skrøbelighed og integrere den både i sin selvopfattelse og i andres opfattelse af én og ikke bortcensurerer det uperfekte."

Patchwork af visuelle indtryk

Filmen er bygget op af øjeblikke frem for at fortælle et traditionelt plotorienteret narrativ, fordi instruktøren synes, at "det er det mest ægte i forhold til at være teenager. Teenagere ser ikke tingene i store linjer og skifter lynhurtigt fra den ene stemning til den anden."

De hurtige skift har også manifesteret sig i filmens patchwork-æstetik, der blander regulære scener med videodagbøger og musikvideoagtige indslag, dens hurtige klipperytme og knald på farverne.

"Det var vigtigt for mig at være åben over for det, pigerne gav mig – hvilke musikvideoer, de sendte mig, hvordan de sms'ede med deres kærester og venner og det tempo, de oplever verden i, som er helt anderledes end mit. De scroller ned over en side og får hundrede visuelle indtryk på ti minutter. Den rytme, de har i deres liv, forsøgte jeg at etablere i filmens dna," siger Berg.

Hun synes, der er for få film, som tager unge alvorligt og bruger dem som medfortællere. I arbejdet med filmen har hun fået "fantastiske" resultater ved for eksempel bare at give sine skuespillere et kamera eller bede dem lave credits.

"De her damer er virkelig seje og har meget selvsikkerhed. Meget mere end jeg havde. Men jeg synes stadig ikke, at de har nok sikkerhed i forhold til, hvor fede de er. Jeg har ikke på nogen måde 'reddet' dem – det er nærmere dem, der har reddet mig – men jeg håber og tror på, at det gør en forskel for unges selvsikkerhed, når voksne mennesker tager deres æstetik og evner alvorligt."

Mærke emnet helt ind i hjertet

I en tid, hvor skæve kønsstatistikker har fået ligestillingsdebatten til at rase i filmbranchen, er det iøjnefaldende, at hele filmholdet – tonemester, instruktør, producer, klipper, fotograf og produktionsdesigner – består af kvinder. Er det et politisk statement?

Slet ikke. Men for Berg giver det kunstnerisk mening af hyre kvinder til at lave film om kvindelige problematikker.

"Min fotograf Louise McLaughlin var – som resten af holdet – den bedste til jobbet. Men jeg synes også, det er vigtigt, at en fotograf helt inde i sit hjerte kan relatere til det, der gør ondt i filmen. Siden den handler om teenagepiger, synes jeg, at den bedste fotograf er en kvinde. Hun ved, hvad der er smertefuldt, hvilket blik, der afslører det, og hvad der derfor skal filmes," siger hun.


Om filmen

"Team Hurricane" er instrueret af Annika Berg. Filmen er produceret af Katja Adomeit for Adomeit Film. Filmens fotograf Louise McLaughlin samt klipper Sofie Marie Kristensen er begge uddannet fra Den Danske Filmskole i 2015 samtidigt med Annika Berg. Sammen lavede de afgangsfilmen "SIA".

Filmen, der har modtaget støtte via Det Danske Filminstituts konsulentordning, får verdenspremiere ved Venedig Filmfestivalens Kritikeruge (30. august – 9. september).

"Team Hurricane" får dansk premiere 11. september ved tre eventvisninger i CinemaxX i København, Aarhus og Odense. Fra 14. september kan filmen ses online via Mobilepay.

Se trailer

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412