Efterårets danske film

FILM PÅ VEJ. Fra en dramatiseret dokumentar om en kærlighedssvindler og et drama om frygtelige kvinder til en "punk chick flick" og et animationseventyr om en kæmpestor pære. Få overblik over det næste halve års 15 danske biografpremierer.

film-på-vej-logo

Efterårets danske filmpremierer er en god blanding af nye talenter og erfarne instruktører, der bliver "bedre og bedre," siger direktør for Filmstøtte i Det Danske Filminstitut Claus Ladegaard. Under en præsentation for pressen af det kommende halvårs biografpremierer tirsdag i Cinemateket glædede Ladegaard sig over filmenes spredning i emner, genrer og budgetter. På programmet er tre dokumentarer, seks dramaer, tre børnefilm, hvoraf den ene er animation, en science fiction-film, en international thriller og en såkaldt punkt chick flick. 

"Historierne kommer vidt omkring. Der er dramaer om relationer, om venskaber, kærlighed og den besværlige familie. Der er historier, der tager os ud i fremtiden og ud i verden. Og der er også en historie, der tager os ud at sejle i en kæmpepære," fortæller Ladegaard.

I filmstøtten stræber Filminstituttet efter at ramme både balancen mellem kunstnerisk udviklende og populære film og balancen mellem det kortsigtede og det langsigtede, siger han.

I en tid, hvor filmproduktion og -distribution er under hastig forandring, er det ifølge Ladegaard vigtigt at Filminstituttet støtter nye typer fortællinger og giver nye talenter mulighed for at møde publikum. Derfor arbejder Filminstituttet blandt andet på at nedbringe tiden, fra et instruktørtalent har endt sin uddannelse, til han eller hun spillefilmdebuterer.

Fem ud af de 15 film er instrueret af kvinder, ni af mænd og én har et blandet instruktørhold. "Det kunne godt være værre, men det kunne også være bedre. Den sag arbejder vi på," siger Ladegaard.

Til slut roser han holdet bag debutfilmen "Mens vi lever", der har produceret filmen uden støtte fra Filminstituttet. "Det kræver virkeligt mod og mandshjerte at gå i gang med at producere en film uden offentlig støtte i Danmark. Det vil vi takke for, for det giver energi og friskhed til alle andre."

Efterårets 15 filmpremierer

31. august: Aldrig mere i morgen
Instruktør: Erik Clausen

11. september: Team Hurricane
Instruktør: Annika Berg

14. september: En fremmed flytter ind
Instruktør: Nicole N. Horanyi

28. september: Gud taler ud
Instruktør: Henrik Ruben Genz

5. oktober: Sikke et cirkus
Instruktør: Lotte Svendsen

12. oktober: Den utrolige historie om den kæmpestore pære
Instruktør: Philip Einstein Lipski, Jørgen Lerdam og Amalie Næsby Fick

19. oktober: Darling
Instruktør: Birgitte Stærmose

26. oktober: Mens vi lever
Instruktør: Mehdi Avaz

2. november: Fantasten
Instruktør: Christian Dyekjær

16. november: QEDA
Instruktør: Max Kestner

7. december: Bobbi Jene
Instruktør: Elvira Lind

21. december: Jeg er William
Instruktør: Jonas Elmer

25. december: En frygtelig kvinde
Instruktør: Christian Tafdrup

11. januar: Væbnet med ord & vinger
Instruktør: Torben Skjødt Jensen

18. januar: Dobbeltspil
Instruktør: Per Fly

Stemningsbilleder fra dagen

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412