Premiere på Den bedste dag i Olli Mäkis liv

PREMIERE. Debutfilmen af den finske instruktør Juho Kousmanen, "Den bedste dag i Olli Mäkis liv", er i biograferne fra torsdag den 2. februar. Filmen har modtaget arthousestøtte af Det Danske Filminstitut.

"Den bedste dag i Olli Mäkis liv" er baseret på den sande historie om den finske bokser Olli Mäki, der i 1962 kæmpede om mesterskabstitlen ved verdensmesterskabet i letvægtsboksning. Historien om Olli Mäki er en fortælling om et lands håb og drømme, der hviler på én mands skuldre. For at vinde titlen skal Olli koncentrere sig om sin træning og sin vægt, og hans sejr over den (ellers ubesejrede) amerikanske bokser Davey Moore forventes allerede af alle. Olli selv distraheres imidlertid i tiden op til den store kamp, da han forelsker sig i den smukke Raija.

"Den bedste dag i Olli Mäkis liv" vandt blandt andet Un Certain Regard i Cannes 2016.

Filmen er importeret af 41Shadows med arthousefilm-støtte fra Det Danske Filminstitut.

Arthousefilm-støtte går til lancering og distribution af udenlandske arthousefilm. Formålet med støtteordningen er at sikre kunstnerisk kvalitet samt kulturel og geografisk diversitet og mangfoldighed i udbuddet af film.

olli_maki_poster