The War Show vandt Göteborgs store dokumentarpris

GÖTEBORG. "The War Show" instrueret af Obaidah Zytoon og Andreas Dalsgaard vandt lørdag den 4. februar Göteborg Filmfestivalens pris for bedste dokumentarfilm.

The-War-Show_450

Obaidah Zytoon og Andreas Dalsgaards "The War Show" vandt lørdag den 4. februar Göteborg Filmfestivals pris til bedste dokumentarfilm, Dragon Award Best Nordic Documentary.

I motiveringen lød det: "Prisen tildeles en storslået og kompromisløs film, som ud fra et stærkt materiale på unik og ihærdig vis giver røst til en generation. Filmen er en overvældende audiovisuel oplevelse, som holder os i et stramt og følelsespræget greb."

Filmen om Det Arabiske Forår i Syrien følger Zytoon og hendes venners rejse fra eufori til rædsel i takt med den eskalerende vold i landet. Den vandt hovedprisen på Venedig Filmfestivalens auteurdrevne sideprogram Venice Days og fik en varm modtagelse af den internationale presse både i Venedig og sidenhen ved Toronto Filmfestivalen i september.

Göteborg Filmfestivalens producent-pris, Lorensprisen, gik til producerne Jesper Morthorst, Lise Orheim Stender, Anton Máni Svansson og Guðmundur Arnar Guðmundsson ved SF Film Production for den dansk-islandsk producerede spillefilm "Heartstone".
 
Amanda Kernells svensk-dansk koproducerede spillefilm "Sameblod" vandt festivalens største pris Dragon Award Best Nordic Film. Filmens fotograf Sophia Olsson, der er uddannet fra Den Danske Filmskole modtog årets fotografpris, Sven Nykvist Cinematography Award. Årets kritikerpris, FIPRESCI-prisen, gik til Dome Karukoskis dansk-finsk koproducerede spillefilm "Tom of Finland".

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412