Danske VR-oplevelser i Cannes

CANNES 2017. Der er mulighed for at få et par danske, cinematiske virtual reality-oplevelser på årets Cannes Festival, når NEXT-programmet under Cannes Markedet præsenterer det nyeste inden for brugen af fremtidens medieteknologier.

HverSinStilhed_450jpg

Hver sin stilhed

Den cinematiske virtual reality-oplevelse "Hver sin stilhed" er en af flere virtual reality præsentationer, der er udtaget til Cannes Markedet under Cannes Festivalen i programmet NEXT, som har fokus på nye hybrider indenfor cinematisk oplevelse.

"Hver sin stilhed" er en installation, hvor to personer med VR-briller ligger i to hospitalssenge og oplever den fysiske ydre verden på hospitalet i veksling med deres indre verden. Historien tager udgangspunkt i et søskendepar, som har været ude for et trafikuheld og langsomt vågner op af koma, mens de svæver mellem virkelighed og drøm.

Undervejs kan man opleve gennem enten pigens eller drengens perspektiv, hvor det ikke kun er syn og hørelse, men også kroppen, som bliver involveret via fysisk stimulering. Det sker blandt andet gennem berøring og dufte, som er synkroniseret og tilpasset den historie, de to deltagere oplever igennem VR-brillerne.



Værket er skabt af fem filmstuderende som et afgangsprojekt fra professionsbacheloren VIA Film & Transmedia i Aarhus. Instruktør er David Wedel. To af gruppemedlemmerne, Maria Herholdt Engermann og Signe Ungermand, har de sidste par år specialiseret sig indenfor VR og new media storytelling, og efter deres færdiguddannelse stiftede de i januar i år VR-firmaet MANND, som værket bliver distribueret igennem.

MANND er støttet af Det Danske Filminstitut, Filmby Aarhus samt VIA Erhverv. MANND og "Hver sin stilhed" har været gennem en udvælgelsesproces for at blive godkendt til at deltage i Cannes NEXT i dagene 17.-21. maj.

I U WE

"I U WE" beskrives som et Virtual og Augmented Reality Ritual, der kan forene individer gennem fælles oplevelser. Det vil man kunne opleve i Cannes, når projektet stiller en prototype op på den Skandinaviske Terrasse 21.-23. maj.

Fire mennesker kan deltage, og oplevelsen varer 20 minutter. Gruppen sendes på en sci-fi ritualistisk rejse, og til det benyttes skuespillere, projektioner, lyd, 360 graders-animation, augmented reality og 360 graders semi-live stream.

Projektet er instrueret af Simon Lajboschitz, Max Morris-Doherty, Julie Bjørnskov, Katrin Olafsdottir and Georg Jagunov og produceret for Khora Virtual Reality og CPH:LAB, der er støttet af Det Danske Filminstitut.

Nyheder fra dfi.dk

/om Cannes 2017

Det handler om vores fælles menneskelighed

Det handler om vores fælles menneskelighed

22. maj 2017 | Af Annemarie Hørsman INTERVIEW. Livet i eksil løber som en rød tråd gennem Mahdi Fleifels film, fra A World Not Ours til Cannes-aktuelle A Drowning Man. Dengang som nu er det ikke po...
Filmen kommer først

Filmen kommer først

18. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Producer Ditte Milsted er i år Danmarks deltager ved Producers on the Move, som afholdes under Cannes Festivalen. Som producer og direktør i Profile...
Danske VR-oplevelser i Cannes

Danske VR-oplevelser i Cannes

17. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Der er mulighed for at få et par danske, cinematiske virtual reality-oplevelser på årets Cannes Festival, når NEXT-programmet under Cannes Markedet p...
Cannes Festival 2017 med danske deltagere

Cannes Festival 2017 med danske deltagere

11. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. En kortfilm og en skuespiller i hovedkonkurrence, VR-oplevelser og danskere i internationalt lys. Få et overblik over det og flere danske film- og me...
Ditte Milsted Producer on the Move

Ditte Milsted Producer on the Move

3. maj 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Producer Ditte Milsted fra Profile Pictures er i år Danmarks deltager ved Producers on the Move, som afholdes under Cannes Festivalen. Foto: Elizabet...
Cannes med Claes Bang i hovedkonkurrence

Cannes med Claes Bang i hovedkonkurrence

27. april 2017 | Af Lars Fiil-Jensen CANNES 2017. Ruben Östlunds The Square med danske Claes Bang i hovedrollen er i hovedkonkurrencen på dette års Cannes Festival. Filmen er er dansk koproduceret...
Kortfilm af Mahdi Fleifel til Cannes

Kortfilm af Mahdi Fleifel til Cannes

12. april 2017 | Af Redaktionen CANNES. Mahdi Fleifels korte fiktionsfilm A Drowning Man er udtaget til kortfilmkonkurrencen på Cannes Festivalen 2017, der hermed melder om de første titler til åre...

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412