Cecilia Lidin anbefaler på CPH:DOX

CPH:DOX. Cecilia Lidin, konsulent for kort- og dokumentarfilm på Det Danske Filminstitut, lader sig guide gennem CPH:DOX' program af temaet 'the impact of poetry' – kunstens væsentlighed.

the-mærsk-opera

Superflex' seneste værk "The Mærsk Opera" er blandt Cecilia Lidins anbefalinger til årets CPH:DOX.

Den største udfordring er altid at navigere i det overflødighedshorn af titler som CPH:DOX kataloget tilbyder. Derfor lader jeg mig i år guide af et tema, som i min optik er mere relevant end nogensinde, og som desuden er festivalens kendetegn og profil: the impact of poetry – kunstens væsentlighed – også i en tid hvor de politiske strømninger resulterer i mange temabårne film. Den aktivistiske film er vigtig og får helt berettiget en central placering i medierne og vores bevidsthed, men jeg vil gå på opdagelse i de programmer, der udfordrer mit blik og inspirerer rent kunstnerisk. 

Programmet NEW:VISION AWARD er fyldt med titler, der pirrer min nysgerrighed. Én jeg absolut må se, er kunstnergruppen Superflex' seneste værk The Mærsk Opera, som er intet mindre end en opera i tre akter om tilblivelsen af Operahuset i København. 

Check listen ud under ARTISTS & AUTEURS! Her er de store mestre samlet – fra Clair Simon til Ulrich Seidl, Raoul Peck og Bernhard-Henri Levy, for blot at nævne nogen. Hvis det lykkes at se bare en enkelt af disse værker, er jeg overbevist om, at man får en masse inspiration med hjem i bagagen. 

Det er vigtigt at understrege, at et politisk og aktivistisk tema kan, og ofte er, udtrykt i en fri kunstnerisk form – således har så godt som alle film, forankret i virkeligheden, et politisk budskab i sig. Sådan er det i allerhøjeste grad med den norske instruktør Magreth Olin og hendes seneste film Barndom i programmet NORDIC:DOX. Magreth Olin er altid helt tydelig med, at hun vil noget med sine film; hun vil forandre verden, en film ad gangen. Men samtidig er hun kompromisløs i den måde, hun behandler sit emne på. Denne gang er vi i en børnehave i Norge, hvor temaet er opvækst og udvikling på børnenes præmisser. En nær fortælling om et stort tema. 

Fra en nordisk veteran til en nyere stemme fra Sverige i samme program, NORDIC:DOX, finder vi Shapeshifters af Sophie Vukovic, som i en helt personlig filmisk form også tager fat i et centralt tema om tilhørsforhold og identitet med udgangspunkt i hendes egen globale familie-historie. Dette er så vidt jeg ved hendes første lange film, og jeg er spændt på den hybride form, hun har udviklet til denne fortælling. 

Tingenes tilstand i USA er på alles læber, og hvis man har lyst til at se en film, som både er poetisk og kunstnerisk udfordrende og samtidig tager fat i en af de store problemstillinger i USA, både før og nu, så er filmen Strong Island af Yance Ford et must. En personlig film om tabet af en bror og et system, som ser farve før menneskelighed – et centralt tema behandlet i en stærk visuel form. 

Og så er der alle talks, masterclasses og seminarer! Igen er det svært at vælge, men jeg vil prioritere at se filmen Cameraperson og deltage i masterclass med instruktøren Kirsten Johnson. Kirsten Johnson er i udgangspunktet kamera-kvinde. Efter 25 år i feltet har hun lavet en filmisk kollage med øjeblikke fra de mange film, hun har været en del af, og laver en refleksion over sine handlinger. Et spændende blik ind i maskinrummet og væsentlige indsigter både for modtagere og afsendere af film og medier. 

Glædelig CPH:DOX til alle!

Nyheder

/Om CPH:DOX 2017

At begribe det ubegribelige

At begribe det ubegribelige

21. marts 2017 | Af Annemarie Hørsman CPH:DOX. At være skyld i sit eget barns død må være en forælders værste mareridt. Frida og Lasse Barkfors tager i deres dokumentarfilm Death of a Child endnu e...
Tilfældighedernes mønster

Tilfældighedernes mønster

21. marts 2017 | Af Freja Dam CPH:DOX. Hvad kan man finde, når man slipper kontrollen og fornuften? En virkelighed, der er mere kompleks, end mange tror. Dokumentarfilminstruktøren Phie Ambo lader...
En præsident vender tilbage

En præsident vender tilbage

17. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Lotte Mik-Meyers En præsident vender tilbage – Efter kuppet i Madagaskar, der deltager i CPH:DOX' konkurrenceprogram F:ACT Award, får verdenspremiere på lør...
Ulla Hæstrup anbefaler på CPH:DOX

Ulla Hæstrup anbefaler på CPH:DOX

17. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Ulla Hæstrup, konsulent for kort- og dokumentarfilm, glæder sig over, at CPH:DOX i år har særlige programmer rettet mod børn og unge – et kræsent, kompetent...
Højt på en gren, inde i et kunstværk

Højt på en gren, inde i et kunstværk

17. marts 2017 | Af Dorte Hygum Sørensen CPH:DOX. Med Nothing Happens har animationsinstruktørerne Michelle og Uri Kranot skabt deres første virtual reality-projekt. Træd ind i værkets særlige univ...
Marie Schmidt Olesen anbefaler på CPH:DOX

Marie Schmidt Olesen anbefaler på CPH:DOX

16. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Marie Schmidt Olesen, projektredaktør på New Danish Screen, vil mærke sig selv og verden i møder med filmkunsten i CPH:DOX' overflødighedshorn af et program...
Cecilia Lidin anbefaler på CPH:DOX

Cecilia Lidin anbefaler på CPH:DOX

16. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Cecilia Lidin, konsulent for kort- og dokumentarfilm på Det Danske Filminstitut, lader sig guide gennem CPH:DOX' program af temaet 'the impact of poetry' –...
Mød babusjkaen, førsteviolinisten og rebellerne

Mød babusjkaen, førsteviolinisten og rebellerne

16. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Tag en selfie i 400 meters højde, mød en ægte babusjka med svenske rødder, eller oplev tvivlens gnaven hos perfektionisten. Vi introducerer de syv danske ti...
CPH:DOX: Masterclasses, talks og seminarer

CPH:DOX: Masterclasses, talks og seminarer

16. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Der er mulighed for at få udvidet horisonten og drejet på knapperne i din verdensopfattelse, når CPH:DOX i disse dage åbner dørene for et væld af arrangemen...
Anders Riis-Hansen anbefaler på CPH:DOX

Anders Riis-Hansen anbefaler på CPH:DOX

14. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Det Danske Filminstituts konsulent for kort- og dokumentarfilm Anders Riis-Hansen videregiver her sine anbefalinger til årets bugnende festivalprogram. CPH:...
Fra statistik til fortællinger om mennesker

Fra statistik til fortællinger om mennesker

14. marts 2017 UNDERVISNING. Film kan være med til at nuancere debatten om flygtninge. Tørre tal forvandles til mennesker med drømme, håb og frustrationer, når skoleelever ser film om børn og unge...
CPH:DOX er forårsklar

CPH:DOX er forårsklar

1. marts 2017 | Af Redaktionen CPH:DOX. Dokumentarfilmfestivalen åbner den 16. marts med mere end 200 film, fem konkurrenceprogrammer og et væld af arrangementer. De sidste mænd i Aleppo åbner åre...
cecilia-lidin-210Cecilia Lidin. Foto: Robin Skjoldborg.

CPH:DOX 2017

16.03. – 26.03. 

Se hele CPH:DOX's program.

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412