INSIDE nomineret til syv BAFTA-priser

SPIL. Det danske computerspil "INSIDE" er nomineret i hele syv kategorier til den årlige BAFTA-uddeling, der løber af stablen torsdag aften i London. Hele prisuddelingen kan live-streames torsdag fra kl. 20.00 dansk tid.

INSIDE_01

"INSIDE" er nomineret til syv priser ved årets BAFTA-uddeling. Foto: Screenshot fra spillet

BAFTA uddeles torsdag aften, og det danske spil "INSIDE" er nomineret til hovedprisen "Best Game" samt i kategorierne "Artistic Achievement", "Audio Achievement", "Best Game Design", "Music", "Narrative" og "Original Property".

Det er imponerende, at et dansk spil deltager i kampen om årets BAFTA i samme kategori som gigantiske, internationale produktioner

Spillet modtog så sent som den 1. marts to priser ved Game Developers Choice Awards i San Francisco, og de syv nye nomineringer gør naturligvis ikke glæden mindre hos Playdead, som er udviklerne bag spillet.

"Vi har arbejdet i seks år på det her spil, derfor betyder al denne anerkendelse rigtig meget", udtaler Playdeads grundlægger og instruktør Arnt Jensen.

"INSIDE" har tiltrukket sig opmærksomhed verden over, hvor eksempelvis medier som The Guardian og Washington Post har givet det flotte anmeldelser med på vejen.

Vicedirektør for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, har også kun ros til overs for spillet og de mange nomineringer.

"Det er imponerende, at et dansk spil deltager i kampen om årets BAFTA i samme kategori som gigantiske, internationale produktioner", siger han og fortsætter.

"INSIDE er et mesterværk, og nomineringen vidner om høj kunstnerisk kvalitet i den danske spilbranche. Spillet er med til at sætte dansk kultur og fortælletradition på verdenskortet, med et spil der i både stil og tone adskiller sig markant fra årets andre store spiltitler."

Læs mere om BAFTA

Live-stream fra uddelingen (starter torsdag kl. 20.00 dansk tid)

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412