Nye vinduer til minoritetshistorier

Q&A. Den 14. september åbner Salaam Filmfestival op for endnu et skoleår med mangfoldige filmoplevelser fra hele verden for børn og unge. Vi har talt med festivalleder Solveig Thorborg om at rejse landet rundt med Salaam og møde børn gennem film.

Salaam filmfestivalen byder igen i år skoleklasser i hele landet og på alle klassetrin indenfor i biografmørket. Den 14. september åbner festivalen officielt i Empire Bio i København. Billetterne er gratis, men skal bookes på filmfestival@salaam.dk

Film kan i løbet af meget kort tid give et nuanceret billede af noget, som det ellers kan tage dagevis af dialog og debat for at forstå

Vi har talt med festivalleder Solveig Thorborg om, hvorfor en festival som denne stadig er vigtig i 2017.

Om Salaam

"Salaam" betyder hej og fred i store dele af Mellemøsten.

Festivalen blev skabt i 2004 af Thomas Henriksen og Anne Lise Andreasen med omkring 6000 besøgende det første år.

Skoleåret 2015/2016 nåede festivalen et samlet publikumstal på 16.058 foruden 3.739 børn og unge i besøg ude på skoler og for børnehavebørn på lokale kulturhuse.

Festivalen er støttet af Det Danske Filminstitut og byder i år på et festivalprogram med 20 film fordelt på alle klassetrin.

Festivalen turnerer i hele landet fra august 2017 – april 2018 i lokale biografer og kulturhuse. Mød den blandt andet på Cinemateket i København, Frederikshavn, Frederiksværk, Gentofte, Grenaa, Kolding, Hundested, Sæby, Vejle, Ørsted og Aarhus.

Den 14. september kl. 15.30 åbner Salaam officielt i Empire Bio i København. Billetterne er gratis, men skal bookes på filmfestival@salaam.dk

Hvordan opstod idéen om en filmfestival til børn?

Idéen til Salaam udsprang af tørklædedebatten, som var ret heftig i årene 2001-2002. Det var dengang, man diskuterede, om kvinder med tørklæde skulle have lov til at sidde i kassen i supermarkedet. Det vakte et ønske hos festivalens initiativtagere Thomas Henriksen og Anne Lise Andreasen om at lave en festival, der gav et mangfoldigt billede af verden gennem film.

Hvad er det, I ønsker med festivalen?

Målet er ikke at prædike en bestemt holdning. Vi vil gerne rykke folks verdensbillede og åbne op for forskellige nuancer, det vil sige give et så nuanceret billede som muligt af livet i Danmark og samtidigt give et indblik i kulturer, levevis og levevilkår rundt om i verden – også fra steder de færreste af os kender ret meget til. Vi vil gerne fremhæve historier fra minoritetsfelter ud fra betragtningen af, at vi fra medierne ofte får et ret snævert udvalg af nuancer og vinkler på de historier, som vi hører der. Så vi forsøger at give minoritetshistorier nogle nye vinduer gennem film og oplæg.

Hvorfor har I valgt at møde børnene gennem film?

Film er en unik formidlingsform. Mediet kan i løbet af meget kort tid give et nuanceret billede af noget, som det ellers kan tage dagevis af dialog og debat for at forstå. Man kan hurtigt illustrere noget gennem film, man får en karakter at identificere sig med, og man får lyde og stemninger med fra en fremmed kultur. Det betyder, at hele ens sanseapparat i forhold til et anderledes sted i verden bliver bragt i spil på en anden måde end andre medier.

Hvad er det mest inspirerende ved at lede festivalen?

Det er oplevelsen af den levende fortælling; fortællingen som den er på film, hos vores oplægsholdere og hos børnene, som også deler deres historier. Men også alle de fortællinger, som endnu ikke er fortalt – dem vi skal kratte i jorden for at finde frem, og som vi søger film for at få fortalt.

Hvad er så det mest udfordrende?

Man skal ikke underkende arbejdet med skolebørn – det er jo unge mennesker, som om meget få år skal til at stemme
Det er helt klart at skaffe penge. Hvert år skal vi skaffe penge fra grunden. Og så er det også en udfordring med den tyngde, konceptet i vores festival har – vi skal finde oplægsholdere, træne dem, bestille rejser, hoteller og så videre. Det betyder også, at vi har færre titler end mange af de store festivaler. Til gengæld er vores læringsrum så meget desto større med tilknyttede oplægsholdere og undervisningsmaterialer. Og vi får virkelig en fin opbakning fra støttelandskabet, som er glade for vores filmprogrammer og har respekt for den proces, det tager at komme rundt.

Hvordan skriver festivalen sig ind i aktuelle debatter om globalitet og kulturmøder?

Vi spiller ind gennem alle vores møder med børn og unge i hele landet. Man skal ikke underkende arbejdet med skolebørn – det er jo unge mennesker, som om meget få år skal til at stemme, og jo mere viden, de har, jo bedre kan de tage stilling til tingene. Det er egentlig det, vi gerne vil fremme: Evnen til at tage nogle beslutninger i en demokratisk proces.

Hvordan gør I det som filmfestival?

Det er det, vi gør, ved at nuancere debatten gennem film, der viser helt andre vinkler og bringer helt andre stemmer i spil. Gennem mødet med vores oplægsholdere og undervisningsmaterialer skaber vi åbne rum for undren og spørgsmål, hvilket er en nødvendig del af en demokratisk proces.

Hvad håber I at realisere ved fremtidige festivaler?

For det første vil vi gerne fortsætte med den festival, vi har, fordi den hvert år giver mere og mere mening. Vi kan virkelig mærke, at folk regner med os ude i landet. Derudover vil vi gerne arbejde videre med vores temaer om demokratisering og antiradikalisering, det vil sige arbejde videre med muligheden for at være en demokratisk stemme i en stadig mere skærpet debat. Og så vil vi gerne arbejde videre med samskabelse, hvor vi blandt andet har det DFI-støttede Young Curators-projekt på Vestegnen, hvor unge lærer at arbejde med projektledelse af en festival og selv kuratere og lave temaerne. Endelig vil vi gerne arbejde videre med temaer inden for FN's Verdensmål, særligt med fattigdomsbekæmpelse, klima og vores særlige tema gennem alle år: Kvinders liv og vilkår, hvilket også er det, vi sætter fokus på i år ved festivalens åbning den 14. september.