Amerikansk premiere på Underverden

FESTIVAL. Fenar Ahmads "Underverden" skal møde sit første amerikanske publikum på USA's prominente genrefilmfestival Fantastic Fest. Hermed skal to danske film dyste om priser på festivalen i Austin, der sparkes i gang den 21. september.

Underverden-3_450

Dar Salim spiller hovedrollen som den succesfulde kirurg Zaid, der søger hævn over sin myrdede lillebror.

Fenar Ahmads "Underverden" trak i januar mere end 180.000 danskere til billetlugerne og blev fremhævet af filmpressen for sit vedkommende tema og forfriskende bud på en dansk actionthriller. 

Nu har arrangørerne af amerikanske Fantastic Fest fået øje på Ahmads film. Festivalen, der fejrer genrefilm i alle afskygninger og er USA's største af slagsen, har udvalgt "Underverden" til årets udgave med start den 21. september. Hermed slår den følgeskab med en anden dansk film, nemlig Casper Christensen og Frank Hvams elbil-eventyr "Dan Dream", der blev udmeldt til festivalen i Texas' hovedstad Austin i august. Læs nyhed

Ahmads anden spillefilm om den succesfulde kirurg, der tager på hævntogt i den københavnske underverden for at opnå retfærdighed for sin myrdede bror, bærer den engelske titel "Darkland". Første internationale visning var i juni på Moskva Filmfestivalen, og filmen er solgt til distribution i en række europæiske lande samt Japan, Kina, Australien, New Zealand, Tyrkiet og Latinamerika.

"Underverden" er produceret af Profile Pictures med støtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen er tilgængelig via streaming og på dvd.

Austin Fantastic Fest 21.-28. september

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412