Liberty udtaget til Berlin

BERLINALE. DR's dramaserie 'Liberty' får i februar verdenspremiere på Berlin Filmfestivalens program for serier, Berlinale Series Section. Serien er instrueret af Mikael Marcimain med manuskript af Asger Leth efter Jakob Ejersbos roman af samme navn.

liberty

'Liberty' er udtaget til Berlinalen 2018.

De to første afsnit af serien får verdenspremiere i Berlin under Berlinalen, der i år løber fra 15. til 25. februar.

"Jeg er pavestolt over, at vores arbejde med at bringe 'Liberty' til live som dramaserie allerede er blevet budt velkommen med så stor anerkendelse, som det er at blive udvalgt af Berlinalen" Karoline Leth

'Liberty' er skabt på baggrund af Jakob Ejersbos roman af samme navn. Historien handler om to familier, der er udstationeret i Tanzania i 1980’erne. Serien er både et humoristisk og brutalt portræt af vestlige udsendte, hvis idealisme kolliderer med kulturelle forskelle og lokal modstand, som langsomt og nådesløst fortærer de udsendtes gode vilje og demokratiske værdier i en blanding af gin-tonics, hushjælp og lidenskab i den afrikanske varme.

På rollelisten er blandt andet Sofie Gråbøl, Connie Nielsen, Carsten Bjørnlund og Anton Hjejle.

Karoline Leth har produceret serien for DR Drama. Serien består af i alt fem afsnit på hver 58 minutter.

"Jeg er pavestolt over, at vores arbejde med at bringe 'Liberty' til live som dramaserie allerede er blevet budt velkommen med så stor anerkendelse, som det er at blive udvalgt af Berlinalen," fortæller Karoline Leth på dr.dk.

Det Danske Filminstitut, DR, Copenhagen Film Fund, TV 2 og Trust Nordisk vil være i Berlin under festivalen for at fremme dansk drama i udlandet. Samarbejdet skal øge fokus på de danske serier blandt de internationale kunder i Berlin. 


Danske film i Berlin 2018

Berlinale Shorts  

  • 'Solar Walk' / Réka Bucsi

Generation Kplus

  • 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' / Lipski, Lerdam, Fick (åbningsfilm)
  • 'Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn' / Jannik Hastrup 

Generation 14plus

  • 'Danmark' / Kaspar Rune Larsen
  • 'Vermin' / Jeremie Becquer

Forum Expanded

  • 'Strange Meetings' / Jane Jin Kaisen

Berlinale Series Section

  • 'Liberty' / Mikael Marcimain
Der er ingen nyheder at vise fra feedet

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412