Danica Curcic er Shooting Star 2014

BERLIN. Danica Curcic, der næste år kan ses i ikke mindre end fire danske spillefilm, er udvalgt til at blive en af de ti europæiske Shooting Stars på filmfestivalen i Berlin i februar.

Danica Curcic. Foto: Isak Hofmeyer

Danica Curcic. Foto: Isak Hofmeyer

En jury har i dag udpeget den danske skuespiller Danica Curcic som en af de ti skuespillere, der bliver Shooting Star i 2014 på Berlin Filmfestivalen. 24 europæiske skuespillere var nomineret.

Danica Curcic er født i Beograd i 1985 og kom som etårig til København. Hun tog en bachelor i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og tilbragte et år på skuespilskole i Californien, inden hun blev elev på Statens Scenekunstskole, hvor hun blev færdiguddannet i sommeren 2012.

Curcic har medvirket i flere større teaterforestillinger, bl.a. med titelrollen i "Lulu", som hun i dette forår modtog en Reumert-nominering for, og som den forførende Elena i musikforestillingen "Frankenstein – Genskabt", begge forestillinger på Det Kongelige Teater. Hun har desuden medvirket i tv-serierne, "Den som dræber", "Wallander" og "Broen 2".

Danica Curcic spiller ikke mindre en fire store roller i danske spillefilm med premiere i 2014. Den første er Christian E. Christiansens opfølger til "Råzone", dramaet "Lev stærkt", som får biografpremiere den 3. april. Senere på året kan hun ses i Mikkel Nørgaards "Fasandræberne", Bille Augusts "Stille hjerte" og Hella Joofs komedie "Malta – All Inclusive".

I "Lev stærkt" spiller Curcic over for dette års norske Shooting Star, Jakob Oftebro, og Cyron Melville, der var dansk Shooting Star i 2009.

Danica Curcic er blevet nomineret til Shooting Stars af Det Danske Filminstitut, og en international jury har udvalgt de ti stjerner. Juryen giver Curcic følgende ord med på vejen:

"Med sin naturlige charme lyser Danica op i hit-and-run-dramaet 'Lev stærkt'. I en film, der indledningsvis ser ud til at foregå i en mandsdomineret verden, træder hun umærkeligt frem som historiens bankende hjerte og moralske vejviser."

I Berlin Filmfestivalens første weekend skal Danica Curcic en tur op ad den røde løber, deltage i pressemøder, fotosessions, middage, gallafester og after-parties og mødes med castere, producere og en lang række filmfolk. Alt det skal skabe opmærksomhed om de kommende unge stjerners internationale karriere. Shooting Stars, der bliver arrangeret af European Film Promotion, ønsker gennem arrangementet at promovere nye skuespillere med international gennemslagskraft.

Berlin Filmfestivalen afholdes 6.-16. februar.

Shooting Stars

Trailer "Lev stærkt"

 

Nyheder fra dfi.dk

/om Berlin 2014

Koproduktioner modtager priser i Berlin

Koproduktioner modtager priser i Berlin

17. februar 2014 | Af Anders Budtz-Jørgensen BERLIN. Da priserne blev fordelt lørdag aften i den tyske hovedstad modtog de danske koproduktioner Taprobana og Concerning Violence en pris hver. Sv...
Søn får Special Mention i Berlin

Søn får Special Mention i Berlin

14. februar 2014 | Af Redaktionen BERLIN. Kristoffer Kiørboes kortfilm Søn modtog fredag en Special Mention i Berlinalens program for unge over 14 år, Generation 14plus. Fredag aften blev der u...
Hvad er arkitekturens sjæl?

Hvad er arkitekturens sjæl?

6. februar 2014 | Af Redaktionen BERLIN. Seks prominente instruktører, der tæller Wim Wenders, Robert Redford og danske Michael Madsen, præsenterer hver deres fortolkning af arkitekturens rum i Cat...
Tågebanker og fabelfjer

Tågebanker og fabelfjer

4. februar 2014 | Af Liselotte Michelsen BERLIN. Den kæmpestore bjørn fik en varm modtagelse i Berlin i 2011, og nu er instruktør Esben Toft Jacobsen og manuskriptforfatter Jannik Tai Mosholt klar...
Hævnens nat fra 1916 til Berlin

Hævnens nat fra 1916 til Berlin

4. februar 2014 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN. Benjamin Christensens snart hundrede år gamle spillefilm Hævnens nat vises på årets Berlinale i den retrospektive serie Aesthetics of Shadow. Berli...
Konflikterne i Afrika er stærkt forbundet til Europa

Konflikterne i Afrika er stærkt forbundet til Europa

31. januar 2014 | Af Nynne Østergaard BERLIN. Den svenske instruktør Göran Olsson er tilbage i Berlin med Concerning Violence, der ved hjælp af gamle arkivoptagelser og med udgangspunkt i Frantz Fa...
Berlin Filmfestivalen 2014

Berlin Filmfestivalen 2014

31. januar 2014 | Af Lars Fiil-Jensen BERLIN: Årets deltagelse spænder vidt med danske og dansk samproducerede film i næsten alle festivalens sektioner. Her et overblik over film og filmfolk i Berl...
Hvalpe og mænd

Hvalpe og mænd

31. januar 2014 | Af Redaktionen BERLIN. Med Søn har Kristoffer Kiørboe lavet en lavmælt udviklingshistorie om selvoptagede voksne og en dreng, der tvinges til at tage et ansvar på sig, som han ikk...
Nyt digitalt Berlinale magasin

Nyt digitalt Berlinale magasin

31. januar 2014 | Af Redaktionen BERLIN. Læs om de danske film på filmfestivalen i Berlin i DFIs nye engelsksprogede FILM Digital Issue, hvor du også kan finde visningstider, kontaktinformation på...
Michael Madsen i 3D-arkitektur-serie til Berlin

Michael Madsen i 3D-arkitektur-serie til Berlin

17. januar 2014 BERLIN. Seks prominente instruktører med Wim Wenders i spidsen præsenterer hver deres bud på en bygnings sjæl i den storstilede serie Cathedrals of Culture, der er udtaget til Berli...

Fakta

Kontakt

Christian Juhl Lemche
Festivalkonsulent, spillefilm
Tlf. +45 2148 8522
christianjl@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412