Joshua Oppenheimer til Toronto

FESTIVAL. Joshua Oppenheimers nye dokumentarfilm, "The Look of Silence", er udtaget til Toronto International Film Festival, og det samme er den amerikanske "The Yes Men Are Revolting", der er blevet til med dansk koproduktion.

JOSHUA-OPPENHEIMER-2013_450-photo-by-Daniel-Bergeron

Der er rift om Joshua Oppenheimers nye dokumentarfilm, "The Look of Silence". Foto: Daniel Bergeron.

Dokumentarfilminstruktøren Joshua Oppenheimer går en rejsetravl sensommer i møde: Først skal han til filmfestival i Venedig, og få dage senere går turen til Toronto. Anledningen er Oppenheimers nye dokumentarfilm, "The Look of Silence", som instruktøren kalder et companion piece til sin store, Oscar-nominerede succes "The Act of Killing". Den nye film, der er igen er produceret af Signe Byrge Sørensen har for Final Cut For Real, skildrer ligeledes det indonesiske folkedrab i 1960'erne, denne gang set fra ofrenes perspektiv.

"The Look of Silence" følger en familie, der mistede deres søn i det indonesiske folkedrab, fordi han blev beskyldt for at være kommunist. Familiens yngste og nu voksne søn sværger at konfrontere dem, der dræbte hans bror. Det er disse møder, der udgør filmens kerne.

Også den amerikanske "The Yes Men Are Revolting", der er dansk koproduceret, vises i Toronto. Filmen handler om aktivistduoen, som under navnet The Yes Men i mange år har gennemført spektakulære mediestunts i deres kamp for en mere retfærdig verden. I den nye film forsøger de nu midaldrende aktivister at bekæmpe de stærke kræfter, der forhindrer, at vi får gjort noget ved klimaforandringerne. 

"The Yes Men Are Revolting" er blevet til med betydeligt bidrag fra danske filmfolk: Ole Tornbjerg har koproduceret for Chili Film, filmklipper Søren B. Ebbe er en af filmens klippere, filmklipper Niels Pagh Andersen og instruktør Frank Piasecki Poulsen har været konsulenter, og Mikkel Groos og Roar Skau Olsen står for filmens lyddesign.

"The Yes Men Are Revolting" er instrueret af Laura Nix og The Yes Men. Læs mere om filmen og se en teaser på theyesmenarerevolting.com.

Begge film er støttet af Det Danske Filminstitut.

Det er tidligere meldt ud, at Susanne Biers drama "En chance til" får verdenspremiere i Toronto-festivalens Special Presentations-program. Svenske Ruben Östlunds "Turist", der er blevet til med dansk koproduktion, deltager også. Festivalens fulde program er endnu ikke offentliggjort.

Toronto Film Festival (4.-14. september).

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412