Krigen indstillet til Oscar-kapløbet

OSCAR. "Krigen" bliver den danske deltager i Oscar-kapløbet i kategorien Foreign Language Film.

Krigen---foto-Per-Arnesen

Komitéen, der indstiller en dansk film til kapløbet om en Oscar-nominering i kategorien Foreign Language Film, mødtes onsdag den 23. september for at afgøre, hvilken af de tre shortlistede film, "Mænd og høns", "Krigen" og "The Look of Silence", der skal være dette års Oscar-deltager.

Komitéen indstillede "Krigen", og formanden for komitéen, Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut, siger:

"I år har vi skullet vælge imellem film fra tre instruktører, der alle har markant Oscar-format. Alle tre film rager op både blandt årets danske produktioner og i det internationale filmlandskab. Vi har med glæde bemærket, at international presse har kommenteret, at vi i komiteen havde mange oplagte film at vælge imellem til vores shortlist, og at den endelige liste bød på film med vidt forskellige emner og genrer og på stærke instruktører, der tør vove pelsen og forfølge deres unikke visioner. Det har været en spændende udfordring at skulle vælge mellem tre så gode bud. Vores valg er faldet på Tobias Lindholms 'Krigen' som årets danske deltager, efter at vi grundigt har overvejet, hvilken film der vil have den største chance for at gribe akademiets medlemmer.

Tobias Lindholm fik en flot debut på 'Krigen' på årets filmfestival i Venedig, hvor den internationale presse i rosende vendinger skrev om filmen og Lindholms helt unikke evne til at skildre det menneskelige drama, der opstår, når vi bliver sat under ekstremt pres. Lindholm har tidligere vist Oscar-format som manuskriptforfatter til Thomas Vinterbergs 'Jagten', der blev en af de fem Oscar-nominerede film i 2014, og han har også skabt stor respekt om sit navn som instruktør med 'Kapringen' og 'R'. Med sin fængende historie og instruktørens særlige greb, hvor det også er soldaten og hans familie, der risikerer at blive taberne i et intenst retssalsdrama, er 'Krigen' et stærkt bud. Vi er ikke i tvivl om, at Tobias Lindholms film vil skille sig klart ud blandt det store opbud af film, der bejler til en nominering."

"Krigen" kan for tiden ses i biograferne.

Den danske komité og Oscar-reglerne

I Danmark er det en komité bestående af syv repræsentanter fra filmbranchen og Filminstituttet, der afgør hvilken film, der indstilles til at blive dansk kandidat til en Oscar-nominering. Direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, er formand for komitéen, der i år består af Regner Grasten fra Producentforeningen, Janus Metz fra Danske Filminstruktører, Jan Weincke fra Dansk Filmfotograf Forbund, Jacob Wendt Jensen fra Danske Filmkritikere, Kim Pedersen fra Danske Biografer og Claus Ladegaard fra Det Danske Filminstitut.

Hvert land kan indstille netop én film til nominering. Akademiets regler kræver, at filmen har haft biografpremiere i perioden fra 1. oktober 2014 til 30. september 2015, og at den er produceret uden for USA og med et andet sprog end engelsk som det væsentligste dialog-sprog. I Danmark er 26 spillefilm og 5 dokumentarfilm mulige kandidater i år.

Fra 1. oktober vurderes de indstillede film af the Academy of Motion Picture Arts and Sciences' "foreign language" komité, der skal vælge seks film til en shortliste. En eksekutiv komité tilføjer derefter yderligere tre film til shortlisten for at sikre, at der ikke er iøjnefaldende udeladelser på shortlisten, der derefter består af ni film. To komitéer, en på USA's østkyst og en på vestkysten, ser derefter de ni film og vælger de fem film, som Oscar-nomineres.

Kort før jul offentliggøres Oscar-shortlists. Den præcise dato for dette er aldrig officiel. Onsdag den 30. december indledes stemmeprocessen til nomineringerne, som offentliggøres torsdag den 14. januar. Det 88. Academy Awards Show finder sted søndag den 28. februar.

Danske Oscar-indstillinger de seneste 10 år til Foreign Language Film Award

2015 Sorg og glæde / Nils Malmros
2014 Jagten / Thomas Vinterberg / nomineret
2013 En kongelig affære / Nikolaj Arcel / nomineret
2012 Superclásico / Ole Christian Madsen / shortlistet
2011 Hævnen  / Susanne Bier / Oscar-vinder
2010 Frygtelig lykkelig / Henrik Ruben Genz
2009 To verdener / Niels Arden Oplev
2008 Kunsten at græde i kor / Peter Schønau Fog
2007 Efter brylluppet / Susanne Bier / nomineret
2006 Adams æbler / Anders Thomas Jensen

(Filmene er registreret efter det år, prisen uddeles)

Samlet oversigt over danske Oscar-nomineringer i alle kategorier gennem årene

 

Nyheder fra dfi.dk

/om Oscar 2016

Ingen Oscar til danske film

Ingen Oscar til danske film

29. februar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR. Desværre blev der ingen Oscar til danske film ved Oscar-uddelingen 2016. Den danske Oscar-delegation I kategorien ikke-engelsksproget film, hvor den...
Oscar – hvem, hvor og hvornår

Oscar – hvem, hvor og hvornår

25. februar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR. Hvem er i Los Angeles? Og hvor og hvornår kan man se de danske film og Oscar-festlighederne? Så går det lige straks løs. Natten mellem den 28. og 29...
Danske Oscar-vindere fra 1931 og frem

Danske Oscar-vindere fra 1931 og frem

22. februar 2016 | Af Anders Budtz-Jørgensen HISTORIE. Natten mellem søndag og mandag bliver det afgjort, om en eller flere af de eftertragtede Oscar-statuetter falder i danske hænder. Redaktionen...
Amerikansk premiere på Krigen

Amerikansk premiere på Krigen

12. februar 2016 | Af Anders Budtz-Jørgensen INTERNATIONALT. Tobias Lindholms Krigen, der har amerikansk premiere to uger før Oscar-uddelingerne, høster gode internationale anmeldelser. På films...
10 facts om Oscars i et dansk perspektiv

10 facts om Oscars i et dansk perspektiv

19. januar 2016 | Af Anders Budtz-Jørgensen OSCAR. Ser man på de seneste 10 år, er Danmark den nation i verden med flest nomineringer i kategorien Bedste ikke-engelsksprogede film. Det er bare ét a...
Oscar-nomineringer i dag kl. 14.30

Oscar-nomineringer i dag kl. 14.30

14. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR. Krigen og The Look of Silence står på Akademiets shortlist, og nomineringerne til årets Oscar-fest udmeldes torsdag den 14. januar fra kl. 14.30 dansk t...
2 Oscar-nomineringer

2 Oscar-nomineringer

14. januar 2016 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR. Krigen og The Look of Silence er i dag blevet nomineret til årets Oscar-fest. The Academy of Motion Picture Arts and Sciences har i dag nomineret Tob...
Krigen tager vigtigt skridt i Oscar-dyst

Krigen tager vigtigt skridt i Oscar-dyst

18. december 2015 | Af Redaktionen OSCAR. Det Amerikanske Filmakademi har udvalgt Krigen som en af de ni spillefilm, der går videre til sidste runde i kampen om en nominering til prisen for bedste...
The Look of Silence er på Oscar-shortlist

The Look of Silence er på Oscar-shortlist

2. december 2015 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR 2016. Joshua Oppenheimers The Look of Silence er med i Oscar-kapløbet. 15 film er sat på den shortlist, som er udgangspunkt for nomineringerne i kategor...
Krigen får nordamerikansk premiere

Krigen får nordamerikansk premiere

6. november 2015 | Af Redaktionen OSCAR. Tobias Lindholms Krigen, der er Danmarks deltager i kapløbet om en Oscar-nominering i kategorien Foreign Language Film, får nordamerikansk premiere ved AFI...
Krigen indstillet til Oscar-kapløbet

Krigen indstillet til Oscar-kapløbet

23. september 2015 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR. Krigen bliver den danske deltager i Oscar-kapløbet i kategorien Foreign Language Film. Komitéen, der indstiller en dansk film til kapløbet om en O...
Dansk shortlist til Oscar-kapløb

Dansk shortlist til Oscar-kapløb

3. september 2015 | Af Lars Fiil-Jensen PRESSEMEDDELELSE. Tre danske film er i dag blevet sat på shortlist til at blive dansk kandidat til en nominering i kategorien Foreign Language Film ved Oscar...
Oscar-kapløbet indledes torsdag

Oscar-kapløbet indledes torsdag

2. september 2015 | Af Lars Fiil-Jensen OSCAR 2016. De tre danske film, der er på shortlist til at blive dansk kandidat til en nominering i kategorien Foreign Language Film, bliver offentliggjort t...
Nyheder fra dfi.dk

Fakta

Kontakt

Henrik Bo Nielsen
Administrerende direktør for
Det Danske Filminstitut
Tlf. +45 3374 3501 
Tlf. +45 4034 9996
hbn@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412