Moderne krig

Temaet ”Moderne krig” sætter spotlight på moderne krigsførelse med vigtige internationale dokumentarfilm. Filmene går i dybden med bl.a. magtforholdene i våbenindustrien, den stigende brug af private hære i militære operationer, og de etiske udfordringer ved brug af droneteknologi. Der er brug for bevidsthed og debat om disse emner – på bibliotekerne og hjemme i stuerne.

børnesoldaten2-450

"Børnesoldatens nye job" af Mads Ellesøe afdækker brugen af tidligere børnesoldater i private hære rundt om i verden.

Filmene i dette tema har allerede affødt meget medieomtale og debat i udlandet og i Danmark. De er alle kendetegnede ved at være undersøgende, kritiske og informerende om våbenhandel, krigsførelse og våbenteknologi.

Emnet og filmene har fortjent en stor opmærksomhed, fordi de gør os klogere og får os til at reflektere over forhold der har enorm betydning for os alle. At filmene hver især er velproducerede værker gør det bare endnu mere oplagt, at vise dem og tale om dem ude på bibliotekerne. Alle filmene i dette tema kan i øvrigt også ses i private hjem.

Sammen med filmene foreslås nederst på denne side et lille udpluk af artikler der findes på nettet om temaet. Søg selv videre i bibliotek.dk for at finde mere.

Filmene i temaet ”Moderne krig”:
Filmenes fulde beskrivelse med alle credits, stillbilleder og eventuel trailer kan du finde i Filmdatabasen, hvor du også finder henvisning til at se filmene på Filmstriben og Filmcentralen (se links i højre spalte). Alle materialer kan frit benyttes i forbindelse med formidling af filmene (husk kreditering).

Shadow World – bag om den internationale våbenhandel

Instruktion: Johan Grimonprez. Danmark m.fl., 2016.
Filmen redegør for, hvordan våbenhandel er drivkraften bag krig – med politikere som villige mellemmænd. En undersøgende og afslørende film om den globale våbenhandel og hvordan dens kommercielle aspekter  truer demokratiet og humanismen.

Vis filmen på Filmstriben På biblioteket.
Se filmen hjemme på Filmcentralen/For alle

Læs mere om filmen:

Børnesoldatens nye job

Instruktion: Mads Ellesøe, Danmark, 2016.
Vigtig dokumentation af hvordan tidligere børnesoldater hyres af private sikkerhedsfirmaer til udførelse af krigshandlinger. En stor del af de vestlige styrkers mandskab i krigszoner er udliciteret til underbetalte arbejdere fra den 3. verden. Hvem har ansvaret for krigshandlingerne – og for soldaternes forhold?

Vis filmen på Filmstriben På biblioteket.
Se filmen hjemme på Filmcentralen/For alle.

Læs mere om filmen:

Drone

Instruktion: Tonje Hessen Schei, Norge, 2014.
Brugen af droner i krigsøjemed er stadigt mere udbredt, og dilemmaerne ved det er til debat. Man røres og rystes af de personlige historier fra tidligere gamere som blev hyret af CIA til at udføre droneangreb, og af beretningerne fra uskyldige ofre som bor i fjerne egne. Droner er et problematisk krigsvåben.

Læs mere om filmen:

Vis filmen på Filmstriben På biblioteket.
Se filmen hjemme på Filmstriben I lænestolen.

Empire North

Instruktion: Jakob Boeskov, Danmark, 2010.
Eksperimenterende, grænsesøgende og meget underholdende film i grænselandet mellem fiktion og dokumentar. Kunstneren Jakob Boeskov er selv i hovedrollen som våbensælgeren Henrik Höfgren der på en virkelig våbenmesse i Qatar skaber stor kundeinteresse for sin ”ID sniper-riffel”, der kan registrere politiske dissidenter under demonstrationer.

Vis filmen på Filmstriben På biblioteket.
Se filmen hjemme: Filmstriben I lænestolen

Læs mere om "Moderne krig":

Dette er et lille udsnit af artikler der relaterer til temaet. Søg selv videre på nettet på f.eks. bibliotek.dk

 

Moderne krig: Læs mere og se filmene

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent, Born & Unge
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk

Telefon: +45 2537 1388
E-mail: carsteno@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412