Program: Filmseminar for bibliotekarer

 

Kontaktperson

Carsten Olsen
Telefon: 2537 1388
E-mail: carsteno@dfi.dk

 

Tirsdag 30. august 2016 

 

9.00 – 9.30 Ankomst og morgenmad
 

off16_perle1 - uden crop

9.30 – 9.45
Velkommen til seminar og velkommen til OFF 2016
Bibliotekskonsulent Carsten Olsen, Det Danske Filminstitut, byder velkommen til årets filmseminar, og festivalleder Birgitte Weinberger byder velkommen til OFF 2016 sammen med årets kunstneriske profil, tidl. filmskolerektor og tv-vært Poul Nesgaard.

Ulrich 

09.45 – 10.10
Smagsprøver fra OFF's kortfilmprogram 2016
Kortfilmekspert Ulrich Breuning serverer et par highlights fra årets festivalprogram og peger på aktuelle tendenser inden for både danske og udenlandske fiktionsfilm i det korte format.

 

Bertram

10.10 – 10.50
Bertram finder hjem

Filminstruktør og animator Christian Kuntz præsenterer sin nye animationsfilm ”Bertram finder hjem” og fortæller om arbejdet med at lave den. Filmens hovedperson er bjørnen Bertram, som bor sammen med sine menneskeforældre og sit tøjdyr. Bertram er interesseret i at finde ud af, hvem han egentlig er, og hvor han hører til. Det bringer ham ud på en spændende og farefuld rejse. Efter filmen fortæller Christian Kuntz om hvilke budskaber filmen formidler til børn, og giver et indblik i arbejdsprocessen og teknikkerne bag filmen.

10.50 – 11.00 Kort pause

 Kari

11.00 – 11.30
Film for de mindste – strategier og nye værktøjer
Kari Eggert Rysgaard
, DFI Børn & Unge og daglig leder af Film-X, fortæller om formidling af filmkunst- og kultur til de yngste børn.  Filminstituttet vil styrke samarbejdet med børnehaver, biblioteker og biografer, og er i gang med at udvikle en ny filmpædagogisk platform, hvor de voksne og børnene inspireres til at opleve, forstå og skabe film. Ét af værktøjerne til børnene er Film-X Animation-app’en, som deltagerne får mulighed for selv at afprøve i frokostpausen.

 Anne

11.30 – 12.00
Kulturregion Fyns aktiviteter i samarbejde med dagtilbud, skoler og biblioteker
Projektleder Anne Bertram, Kulturregion Fyn, fortæller om arbejdet med at udvikle børn og unges kompetencer på filmområdet. Hun præsenterer PixiFilm, som med målrettede materialer giver pædagoger og andre voksne inspiration til at anvende filmmediet til samtaler med de mindste børn og til aktiviteter som fremmer børnenes kreativitet. Mobilfilmkonkurrencen EDIT24 er et andet projekt, hvor der samarbejdes med fynske skoler og folkebiblioteker.

Koenigin_Po_still_fant_1 

12.00 – 12.15
Dronning Numse og Kaninpigen
Visning af to helt nye animationsfilm til småbørn.

 

12.15 – 13.00 Frokost

Stemning

13.00 – 13.30
Børnehaver, Børnebiffen, Børnebiblioteker
Opsamling på formiddagens oplæg og dialog med deltagerne, som inviteres til at dele erfaringer, holdninger og perspektiver. Dialogen suppleres af DFI's foreløbige konklusioner på forårets miniundersøgelser af filmaktiviteter på børnebiblioteker og i børnehaver.

Ulla

13.30 – 14.45
Nye filmprojekter for børn og unge
Filmkonsulent Ulla Hæstrup, DFI, præsenterer nye filmprojekter med børn og unge som målgruppe. Mange af projekterne er tæt på at være færdige film, og seminardeltagerne er det første publikum der stifter bekendtskab med dem. Inden længe skal de formidles og kan vises på Filmstriben og Filmcentralen. 

 

14.45 – 15.15  Kaffepause

Valgfag

15.15 – 15.40
Børns egenproduktion og skolesamarbejde
Peter Nordahl
og Per Marstal fra Gentoftegade Bibliotek fortæller om deres erfaringer med at lave film sammen med børn. Med de mindste børn laver de stop-motion-film, og biblioteket er initiativtager til et samarbejde med kommunens skolevæsen, hvor eleverne i udskolingen tilbydes animationsfilm som valgfag.

Danser for dig 

15.40 – 16.10
Danser for dig
Visning af instruktøren Erlend Moes dokumentarfilm om 12-årige Vilde, som er en naturelskende pige med en hel særlig interesse. Hun dyrker den fysisk krævende norske solodans Halling med stort talent og entusiasme, og stræber efter at vinde store mesterskaber. Men det vigtigste for hende er, at hendes kræftsyge bedstefar lever længe endnu.

Kajsa_Helle 

16.10 – 16.30
Tweens – filmevents for de 8-12-årige
Kajsa Nerud
og Helle Appelby fra Gentofte Bibliotekerne præsenterer de foreløbige ideer til et projekt, som lægger op til samarbejde mellem landets folkebiblioteker om at vise film med tilknyttede events, live-chat m.v.

Uro_Still 

16.30 – 17.00
Uro
Visning af Jacob Tschernias helt nye kortfilm for unge, som har fået arbejdstitlen ”Uro”. Filmens hovedperson er 15-årige Elise, som inviterer et par af kvarterets hårde drenge inden for, mens hun er alene hjemme. Det er indledningen på et magtspil imellem dem, hvor de personlige grænser bliver udfordret.

 

Onsdag 31. august 2016 

Jacob_Holdt 

9.00 – 10.30
Snigpremiere: "Jacob Holdt: Mit liv i billeder"
Visning af helt nye portrætfilm om Jacob Holdt. Manden bag det ikoniske værk ”Amerikanske Billeder” gør status over sit begivenhedsrige liv i en roadmovie, der bringer os til vigtige punkter i både fortiden og i nutiden. Filmen går tæt på en mand som altid har været fyldt af idealisme og engagement i sine medmennesker, men som også har haft svære stunder med sine indre dæmoner.

 

10.30 – 11.00 Kaffe

Niels 

11.00 – 11.45
Instruktør Niels-Ole Rasmussen fortæller om sin film om Jacob Holdt
Filminstruktør Niels-Ole Rasmussen fortæller om det mangeårige arbejde med filmprojektet om Jacob Holdt. Der har været mange svære overvejelser undervejs om prioriteringer af det store materiale, og om hvad filmen skal kunne tilføre både det yngre og ældre publikum.

Frank 

11.45 – 12.30
Everyday – ny medieplatform med brugerskabt indhold
Redaktør Frank Piasecki Poulsen fortæller om Everyday, som er en ny medieplatform, hvor alle voksne og unge kan bidrage med billedbårne indslag om det, der betyder noget for dem.  www.everydayproject.dk indeholder allerede en mangfoldighed af brugerskabt indhold med udveksling af holdninger, oplevelser, ideer, netværk m.m. Målet er at udvikle en platform, som præsenterer andre aspekter af vores fælles virkelighedsopfattelse. Everydays erfaringer med brugerinddragelse og medskabelse kan inspirere biblioteker, og måske kan oplægget føre til nye samarbejdsrelationer.

 

12.30 – 13.15 Frokost

Cecilia 

13.15 – 14.45
Nye dokumentarfilm for voksne
Filmkonsulent Cecilia Lidin præsenterer nye projekter for voksne og fortæller om hvilke pejlemærker man kan bruge, når man som konsulent skal vurderer kvaliteten i et filmprojekt, der endnu ikke er realiseret.

 

14.45 – 15.15 Kaffepause

Lone-Rasmussen-100x100 

15.15 – 15.45
Filmstriben med nyt design

Filmredaktør Lone Rasmussen, DBC, præsenterer og demonstrerer Filmstribens nye design og funktionalitet, og produktchef Peter Danelund giver en status på den tekniske situation. Den nye udgave af Filmstriben bliver tilgængelig i en betaversion i løbet af sommeren.

Carsten 

15.45 – 16.15
Dokumentarvisning på bibliotekerne
Dialog med salen om visning af dokumentarfilm på bibliotekerne, om deltagernes erfaringer og nye måder at sætte filmene og publikum i spil på. Bibliotekskonsulent Carsten Olsen, DFI, giver eksempler på, hvordan udvalgte dokumentarfilm kan danne udgangspunkt for samfundsaktuelle debatter, og giver en status på bibliotekernes brug af Filmstriben ’På biblioteket’ og andre distributionstilbud.

Dk_pos-100x100 

16.15 – 16.30 Afrunding og en lille filmperle til afslutning

 

 

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412