Bertram finder hjem – ny dansk animationsfilm for børn

Nu kan landets børnebiblioteker vise den nye danske animationsfilm ”Bertram finder hjem” på Filmstriben. Den flot animerede film for børn fra 4-års alderen fortæller historien om bjørnen Bertram, der må drage ud i verden for at blive klogere på sin egen identitet. 

Bertram-finder-hjem-450

Bertram og søpapegøjen Muffin drager sammen ud i verden.

”Bertram finder hjem” er en 12 minutter lang animationsfilm,  som handler om bjørnen Bertram. Han er adopteret af sine menneskeforældre, og har det egentlig helt fint. Men han drømmer om at finde ud af, hvor han kommer fra. Sammen med søpapegøjen Muffin – hans bedste ven og foretrukne tøjdyr – drager Bertram derfor ud bag de store bjerge, for at finde de bjørne, der ligner ham selv. Det bliver en øjenåbnende oplevelse for ham og for publikum.

Filmen kan ses og forstås af børn fra 4-års alderen og opefter. Der er både sjove, spændende og uhyggelige oplevelser undervejs i filmen. Udover handlingen og det smukke billedunivers, som i sig selv gør filmen til noget særligt, er det også værd at bemærke, at skuespillerne Thure Lindhardt, Mia Lyhne og Søren Hauch-Fausbøll har lagt fine stemmer til filmens hovedfigurer.

Filmen kan give anledning til mange snakke mellem voksne og børn. Der er flere muligheder for at arbejde tematisk med filmen og inddrage den sammen med andre film og bøger. Oplagte temaer er: Identitet, Drømme, Fantasi, Bjørne og bamser, Adoption.

Se ”Bertram finder hjem” på Filmstriben på biblioteket. 

Mere om filmen:

Filmens hjemmeside hvor man kan komme bag om filmens og se hvordan den blev til, filmens trailer m.m.

DFI-nyhedsartikel og interview med instruktør og producer – oktober 2017.

Fakta

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent, Born & Unge
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk

Telefon: +45 2537 1388
E-mail: carsteno@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412