Syrien-dokumentaren The War Show på Filmstriben

Dokumentaren ”The War Show – Venner i krig” er en personlig skildring fra Syrien. Filmen følger en gruppe unge venner, der oplever udviklingen fra de fredelige demonstrationer i 2011 til et mareridt af frygt og uhyrlige krigshandlinger. Vis denne vigtige film på bibliotekerne fra Filmstriben.

THE_WAR_SHOW_01_450px

"The War Show – Venner i krig" følger en gruppe unge i Syrien fra 2011 og frem.

Den langvarige konflikt i Syrien synes uløselig, og det kan være svært at forstå dens kompleksitet. Dokumentaren ”The War Show – Venner i krig” giver os en smule mere indsigt i udviklingen set fra en gruppe unges synspunkt, og den forsøger at få omverdenen til at føle og forstå, hvordan det rent faktisk er at opleve sit land og sine nærmeste i et mareridt af krig og sorg.

Filmen er en personlig roadmovie om den syriske radiovært Obaidah Zytoon og hendes venner, der i 2011 rives med af opstanden mod regimet. Fra et liv præget af kunst, kultur og aktivisme følger vi, hvordan opstanden ændrer deres liv, samtidig med at situationen i landet udvikler sig til en blodig borgerkrig, med fængslinger, død og vold.

"The War Show – Venner i krig” er en vigtig film, fordi den giver krigen i Syrien et menneskeligt ansigt.

Filmen kan varmt anbefales som et tilbud til publikum på bibliotekerne, hvor den kan vises fra Filmstriben.

Det er Obaidah Zytoon og den danske instruktør Andreas Dalsgaard, der er hovedkræfterne bag filmen, som har været vist mange steder i verden, og vundet priser på store festivaler i bl.a. Venedig og Göteborg.

Læs mere:

Fakta

Kontakt

Carsten Olsen
Redaktør og bibliotekskonsulent, Born & Unge
Tlf. +45 2537 1388
carsteno@dfi.dk

Telefon: +45 2537 1388
E-mail: carsteno@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412