New Danish Screen støtter spillefilm af Mikkel Munch-Fals

Instruktør Mikkel Munch-Fals har fået støtte til en ensemble-film med titlen "Gespenster" om fire skæbner, hvis spor krydser hinanden.

Mikkel Munch-Fals (foto: Camilla Lykke)

Mikkel Munch-Fals (foto: Camilla Lykke)

Der er Ingeborg, som ikke længere føler sig attraktiv, og knægten Jonas, der er så attraktiv, at han i bogstaveligste forstand kan sælge ud af det. Der er Anna, en yngre kvinde med en fysisk skade, og Anders, en ældre mand med en psykisk brist. Fire mennesker hvis længsel efter kærlighed fletter dem sammen, fire mennesker som hver især kæmper sig til et lidt bedre liv.

Mikkel Munch-Fals er uddannet cand.mag. i filmvidenskab fra Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet og instrueret to film på Filmværkstedet/DFI, "Ynglinge" samt "Partus", der i 2007 modtog en Robert som bedste kortfilm. Begge film er lavet i samarbejde med producer Meta Louise Foldager.

De fire hovedpersoner spilles af Bodil Jørgensen, Henrik Prip, Mille Lehfeldt og Sebastian Jessen. Filmen produceres af Zentropa ved Meta Louise Foldager og Stine Meldgaard Madsen. New Danish Screen har støttet "Gespenster" med 5 mio. kr.

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

Kontakt

Det Danske Filminstitut
Jakob Høgel, 3374 3675,
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412