Hævnen nomineret til Golden Globe

"Hævnen", der er Danmarks deltager i Oscar-kapløbet, blev i dag, den 14. december, nomineret til en Golden Globe for Best Foreign Language Film. Prisen uddeles af internationale journalister med base i Californien.

Haevnen_450x192

The Hollywood Foreign Press Association har i dag nomineret Susanne Biers "Hævnen" til den fornemme Golden Globe Award i kategorien Best Foreign Language Film.

Fem film er nomineret i kategorien, og Biers film er bl.a. i konkurrence med den hyldede mexicanske instruktør Alejandro González Iñnáritus "Biutiful" med Javier Bardem.

"Hævnen" havde international premiere på filmfestivalen i Toronto i september og har siden blandt andet vundet hovedpris og publikumspris i Rom og priser for bedste instruktion og manuskript i Sevilla. Filmen er udtaget til filmfestivalen i Sundance, der afholdes fra 20. januar.

Biers film er set af ikke mindre end 413.000 i biograferne herhjemme, hvor den stadig vises.

The Hollywood Foreign Press Association,  der står bag Golden Globe Awards, er samlingen af internationale journalister med base i Californien, som skriver til hele verden om film og tv-produktion.

I 1956 vandt Dreyers "Ordet" prisen og i 1988 "Pelle Erobreren", samme år som "Babettes gæstebud" også var nomineret. I 1998 var "Festen" nomineret og i 2008 "Maria Larssons evige øjeblik".

Prisfesten afholdes i 2011 for 68. gang. Det foregår den 16. januar.

"Hævnen" er også indstillet som Danmarks deltager i Oscar-kapløbet til prisen for bedste ikke-engelsk-sprogede film, hvor nomineringerne offentliggøres den 25. januar, og selve Oscar-kåringen finder sted den 27. februar.

"Hævnen" er produceret af Sisse Graum Jørgensen for Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut. Morten Søborg har fotograferet og Pernille Bech Christensen har klippet.

Golden Globe Awards

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Fakta

Kontakt

Lizette Gram Mygind

Festival Manager
Spillefilm
Telefon 3374 3506
Mobil 2482 3758

E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412