Nikolaj Steen vinder publikumspris ved Karlovy Vary

Nikolaj Steen modtager publikumsprisen for "Oldboys" ved Karlovy Vary International Film Festival, Tjekkiet, der er en af verdens 12 A-filmfestivaler.

Oldboys Foto Fredric Alm

Publikumspris i Karlovy Vary. Foto: Frederic Alm

Nikolaj Steens debutfilm "Oldboys", der havde international premiere på festivalen, blev i weekenden hædret med sin første festivalpris. Blandt alle film på festivalen valgte det tjekkiske publikum "Oldboys" som deres favorit.

"Det var fantastisk at opleve modtagelsen af Oldboys ved festivalen. Folk levede med og salen rungede af grin alle de rigtige steder, også flere som jeg havde troet ville fortabe sig i kulturforskellene," beretter Nikolaj Steen og fortsætter. "At den så også skulle modtage publikums pris er jeg meget stolt af. Det er jo min første film som instruktør, og jeg har lavet en komedie om gamle mænd og fodbold – ikke noget man normalt ville tro kunne få publikum ind i biograferne."

"Oldboys" handler om Vagn, der er så grå, trist og selvudslettende, at holdkammeraterne fra hans oldboys-fodboldhold glemmer ham på en tankstation, da de er på vej til kamp højt oppe i Sverige. Sammen med den småkriminelle John forsøger han at indhente bussen. Det udvikler sig til en rejse, der langsomt men sikkert får rusket op i Vagn.

Herhjemme opnåde "Oldboys" stor succes ved Robert-uddelingen, hvor den modtog hele syv nomineringer og kom hjem med to statuetter. Også ved biograflugerne havde den pæn succes vinteren over med 67.000 solgte billetter.

"Oldboys" er produceret af Thomas Radoor og René Ezra for Nordisk film og har modtaget støtte via Råfilmpuljen fra Det Danske Filminstitut.

Festivalen i Karlovy Vary er en vigtig salgsplatform for den internationale lancering af dansk film. Sidste år modtog Paprika Steen festivalens pris for Bedste Kvindelige Skuespillerinde for sin hovedrolle i "Applaus", og i 2008 gik festivalens hovedpris til Henrik Ruben Genz' "Frygtelig lykkelig".

Dem, der ikke nåede at se "Oldboys" i biografen, kan få en ny chance, når filmen kommer til salg på dvd den 27. juli.

Trailer

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

 

Fakta

Kontakt

Lizette Gram Mygind

Festival Manager
Spillefilm
Telefon 3374 3506
Mobil 2482 3758

E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412