Submarino vinder Nordisk Råds Filmpris

PRISER. Thomas Vinterberg, Tobias Lindholm og Morten Kaufmann hædres med Nordisk Råds Filmpris for "Submarino".

nordic-council_450

Tobias Lindholm, Thomas Vinterberg og Morten Kaufmann får Nordisk Råds Filmpris. Foto: Birger Storm

Thomas Vinterbergs "Submarino" fik en flot modtagelse, da den konkurrerede om Guldbjørnen i Berlin tidligere på året. Nu bliver den hædret med Nordisk Råds Filmpris. Selve prisuddelingen finder sted ved Nordisk Råds efterårssession i Reykjavik onsdag den 3. november.

"Submarino er en barsk men også dybt rørende historie om to brødre knyttet sammen af en skæbnesvanger barndom."

""Submarino" er en barsk, men også dybt rørende historie om to brødre knyttet sammen af en skæbnesvanger barndom. Filmen er et komplekst kunstværk med en stilsikker instruktion og et stærkt manuskript, der giver os et indsigtsfuldt billede af menneskelivet," skriver juryen i sin begrundelse.

Filmen udspiller sig på livets skyggeside, hvor to brødre deler en tragisk hændelse fra barndommen, som de ikke kan slippe. Nick bor på et herberg i Københavns Nordvestkvarter. Han er vred, løfter vægte og drikker guldøl. Nicks lillebror er stofmisbruger og alene med sin 6-årige søn, som han forsøger at sikre en god opvækst, midt i jagten på det næste skud heroin. En dag beslutter Nick sig for at opsøge sin bror for at bryde den onde cirkel, der har præget deres liv.

"Submarino" udkom den 29. september på dvd.

Nordisk Råds Filmpris

Nordisk Råds Filmpris uddeles til det skabende team i fællesskab. Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm har skrevet manuskriptet og Morten Kaufmann har produceret for Nimbus Film.

Første gang prisen blev uddelt var i 2002 på forsøgsbasis. Siden 2005 er den blevet uddelt hvert år sammen med Nordisk Råds andre priser for musik, litteratur og miljøarbejde.

Lars von Triers "Antichrist", Peter Schønau Fogs "Kunsten at græde i kor" og Per Flys "Drabet" har tidligere vundet den fornemme pris.

www.nordicfilmandtvfund.com  

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Vindere

2010 "Submarino", Thomas Vinterberg, Danmark

2009 "Antichrist", Lars von Trier, Danmark

2008 "Du levende", Roy Andersson, Sverige

2007 "Kunsten at græde i kor", Peter Schønau Fog, Danmark

2006 "Zozo", Josef Fares, Sverige

2005 "Drabet", Per Fly, Danmark

2002 "Manden uden fortid", Aki Kaurismäki, Finland

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412