Christian Dyekjær laver ny børnefilm

Christian Dyekjær er i gang med optagelserne til sin nye børnefilm i naturområderne på Røsnæs. Det Danske Filminstitut støtter "Twitcherne" med 7,9 mio. kr.

twitcherne

Oliver Metling Søndergaard og Lars Brygmann som far og søn. Foto: Jens Juncker-Jensen

Den 12-årige fuglenørd Viktor drager med sin lige så nørdede far til det årlige træf i Dansk Ornitologisk Forening. Både far og søn er følelsesmæssigt helt på røven, da Viktors mor er stukket af med en anden fugleelsker fra foreningen. For at få sin far op af kulkælderen kaster Viktor alle kræfter ind på at spotte den mest sjældne fugl og vinde træffets store præmie: en rejse for to til Bosporus. Desværre "kommer" Viktor til at snyde og lave en lidt for bemærkelsesværdig observation…

Lars Brygmann, Jesper Asholt og Nicolas Bro spiller nogle af filmens bærende voksenroller. Børnerollerne spilles af Oliver Metling Søndergaard, Georg Hvidtfeldt Treschow og Nicoline Rubow Sharma.

"Twitcherne" er Christian Dyekjærs anden spillefilm. Han har tidligere skrevet og instrueret "Spillets regler" (2008). Han har desuden instrueret en række kortfilm og tv-serier. 

Filmkonsulent Rasmus Horskjær: "Det skæve ornitologmiljøs mange sære regler kombineret med den vilde natur og en lille dreng som midtpunkt er et løfterigt bud på en sød og sjov børnefilm."

Filmen produceres af Anders Toft Andersen og Maja Dyekjær for Nimbus Film med 7,9 i støtte fra Det Danske Filminstitut ved filmkonsulent Rasmus Horskjær. 

Optagelserne er i gang netop nu på Røsnæs. Der er forventet dansk premiere i foråret 2012.

Download foto i høj opløsning. 

Kommentar

1 Kommentar

sebastian roesdahl skriver

11.09.11 kl.11:59

hej alle jeg tro at det bliver en super god film. jeg har været til carsting på den det var sjovt . men det var det svære ikke mig der fik rollen jeg har mødt mange af dem der skal være med ja gid at det var mig nu håber jeg bare at jeg kommer med i en anden børne eller voksen film eller en serie eller jule kalender med venlig hilsen Sebastian Fette Meilstrup Roesdahl 11år

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
twitcherneKlik på foto for at download i høj opløsning. Må bruges i forbindelse med omtale af "Twitcherne". Foto: Jens Juncker-Jensen.

Twiching?

Twitching er et britisk udtryk for "jagten på en sjælden fugl, der er set i et bestemt område." En twitcher er en person, der udfører denne aktivitet.

Kontakt

Rasmus Horskjær

Filmkonsulent
Spillefilm for børn og unge

Telefon: 3374 3457
E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412