"Filmskatten" - en film man selv spiller med i



02.10.2001 (med rettelser 11.12.2001)
Det Danske Filminstituts
interaktive filmspil, "Filmskatten", får premiere i Cinemateket,
Gothersgade 55, København, den 1.-7. oktober i forbindelse med BUSTER -
Københavns Internationale Børnefilmfestival.
Formålet med
"Filmskatten" er at give børn et nuanceret kendskab til filmiske
fortælleforme. På en interaktiv rejse i ni danske børnefilm undervises
børnene i filmens opbygning og tilblivelsesproces. De lærer at forstå
filmens sprog og de karakteristiske træk ved forskellige filmtyper som
fiktion, dokumentar og animation.
"Filmskatten" folder sig
ud som en fantasibiograf, hvor man går på opdagelse, og ligesom i rigtige
huse kan man bevæge sig rundt mellem rum og etager. Denne
formidlingsmæssige nyskabelse er formmæssigt en blanding mellem spil og
interaktiv film.
Det teknologisk
pionerprojekt, "Filmskatten", er produceret på DVD-ROM, som udmærker sig
ved at være særligt egnet til filmisk materiale. DVD'en vil blive
distribueret af Det Danske Filminstitut til skoler, biblioteker,
kulturhuse, skolefritidsordninger og filmklubber. Den primære målgruppe er
børn mellem 9 og 13 år, men børn og voksne uden for denne aldersgruppe kan
også have fornøjelse af "Filmskatten".
"Filmskatten" er produceret af Rexfilm og
Omen Media i samarbejde med Det Danske Filminstitut. DVD'en indgår i
Det Danske Filminstituts distributionskatalog fra slutningen af
2001 eller begyndelsen af 2002.
For yderligere
oplysninger:
Pressekontakt: Hanne
Nimskov, 2444 8262, nimskov@ofir.dk
Det Danske Filminstitut:
Lars Fiil-Jensen, 3374 3559, larsf@dfi.dk


Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 

Søg materialer


Søg i DFIs undervisningsmaterialer til grundskolen.

Klik hér hvis du vil søge i DFIs gymnasiefaglige materialer.

Kontakt

DFI Børn & Unge

Flemming Kaspersen
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K

Telefon: 3374 3429
E-mail:

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412